The Gerety Awards har i går offentliggjort de 13 kvinder, som sidder i den danske jury, skriver Bureaubiz.

Awardshowet stikker ud fra andre af marketing- og reklamebranchens prisuddelinger ved udelukkende at have kvindelige jurymedlemmer. Det er fjerde år The Gerety Awards bliver afholdt, men første gang, der også er en jury i Danmark.

Vi har spurgt Clara Prior-Knock, der har udpeget den danske jury, hvad pointen egentlig er med at have en award, hvor kun kvinder udpeger vinderne.

Hvad er formålet med Gerety Awards? 

“Formålet er at kigge på arbejde gennem det, de fint kalder “the female lens”. Hvordan ser vi på reklamerne, hvis der kun er kompetente kvinder, der taler om det.”

Hvorfor er der brug for en pris, hvor der kun er kvinder i juryen? 

“Jeg har aldrig selv prøvet at sidde i en jury kun med kvinder. Jeg har prøvet at sidde i en, hvor jeg var den eneste kvinde. Og jeg synes, det er et interessant eksperiment i forhold til, hvad det gør ved samtalen. Når man samtaler, bliver man enige om nogle ting, når man skal stemme og får forskellige vinkler på et stykke arbejde. Man bliver farvet af hinandens meninger. Det er et enormt interessant at se, hvad der sker, hvis det er den kvindelige linse, vi ser på arbejdet igennem. Det kan sagtens være, vi er pisse uenige og kommer frem til samme resultat som i Cannes, hvor juryen er 50-50.”

Er prisen en reaktion på en kønsskævhed i branchen?

“Jeg synes, de priser, der er i branchen nu, har deres berettigelse. Jeg er selv med i Creative Circles bestyrelse. Og det meritsystem, vi har, har også en berettigelse. Jeg synes, The Gerety Awards er et alternativ og ikke løsningen.”

Men der er med andre ord noget, der skal løses?

“Det er klart. I forhold til kreative direktører, så er der næsten flere i branchen, der hedder Thomas og Peter end kvinder. Der er en skævvridning i den kreative branche.”

I vil have mere lighed mellem kønnene, men I laver en jury, hvor der jo er en kønsskævhed. Kan det ikke være et problem?

“Det kan det stensikkert være. Men det interessante er, at det ved vi ikke endnu. for vi har aldrig prøvet det. Jeg vil sige: Jeg er ikke tilhænger af juryer med 100 procent mandlige medlemmer, og det skal heller ikke være en standard med 100 procent kvindelige juryer. Det her er et supplement og ikke en vej frem.”

Hvad forventer I vil være anderledes i vurderingerne?

“Jeg håber, vi kan finde nogle upolerede diamenter med indsigter, der rammer os kvinder i rummet, som vi får lov til at fremhæve. Jeg synes ikke, kvoter er den rette vej at gå, og vi vil i Danmark helst ikke være kvotekvinder. Men der er behov for et nyt indspark, og det er dette et forsøg på.”

Er der andre kønsidentiteter end kvinder repræsenteret i juryerne?

“Det tror jeg faktisk ikke, der er. Jeg ved ikke, om de har nonbinære i andre lande, men jeg tror, at alle dem, der sidder i København, identificerer sig som kvinder.”

Var det ikke oplagt at ændre på fremadrettet, nu vi taler kønsskævheder?

“Jo. Fremadrettet, når vi taler om ligestilling, er der generelt problemer med køn, alder, seksualitet, som der skal rettes op på i branchen. Specielt fordi branchen viser vejen for mange og derfor skal have mange perspektiver. Lige præcis ligestilling i forhold til køn er dog den største udfordring, fordi 50 procent af befolkningen er kvinder. Derfor synes jeg, vi skal løse det problem først.”

Hvad håber du, at der kommer ud af, at The Gerety Awards har fået en jury i København?

“Jeg håber, vi kan vise, hvad kompetente, danske reklamekvinder synes er godt arbejde til resten af verden. Og at sætte Danmark på reklamekortet. Som om vi ikke er det i forvejen.”

Har du lavet et stykke arbejde, du mener, der bør indstilles til The Gerety Awards, kan du gøre det her.