Bag scenerne i ny Novo-film: “Det var fedt at mærke, at nu rammer vi det”

”De fleste har sikkert prøvet at været skidetrætte af umulige børn i en travl hverdag. Men tænk, hvis man nu led af en kronisk sygdom, og måske ikke kunne være der til at se dem vokse op? Så ville man jo gøre alt for at få øjeblikkene med de umulige børn tilbage.”

Sådan lyder det fra Kasper Dohlmann, freelance konceptudvikler og art director, om nogle af tankerne bag udviklingen af det kreative koncept til en spritny jubilæumsfilm fra Novo Nordisk, Life Made Possible.

Sammen med den prisbelønnede instruktør Ian Isak udgør han det kreative team bag filmen, som er produceret af Honeytrap Film, der går i luften i dag, torsdag den 16. februar.

Inden premieren mødte Markedsføring de to til en snak om, hvordan filmen blev til, om en ‘omvendt’ brief, arbejdet med casting og optagelser – og om åbenbaringer og stolthed.

”Det har været en fed oplevelse at bringe filmen til live. Det er ikke en produkt-fortælling, men en menneskelig fortælling baseret på den reneste indsigt om Novo, man kan tænke sig – Life Made Possible,” siger Ian Isak og tilføjer: 

”Jeg føler faktisk, at vi har været med til at flytte nogle grænser. Jeg har i hvert fald aldrig set Novo kommunikere på denne måde. Og det synes jeg virkelig er fedt, at de tør.”  

Artiklen fortsætter under billedet.

Pudsigt nok var det faktisk en af Ian Isaks tidligere film, der sparkede hele samarbejdet mellem Novo Nordisk og Honeytrap Film i gang.

”Novo kontakter Honeytrap Film, fordi der er venlig sjæl i virksomheden, som har vist marketingafdelingen en film, jeg har instrueret for outdoor-brandet Unridden. Det var sådan en surf-film med en noget anden tone og stil, end man umiddelbart ville forbinde med Novo, men de ville gerne have et møde.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Ian Isak og Honeytrap Films CEO, Malene Dyhring, mødtes med Torben Bo Bundgaard, Vice President of Reputation & Corporate Brand, Novo Nordisk, og hans marketingteam. Ret hurtigt stod det klart, at begge parter var klar til at gå videre – og Ian Isak kontaktede Kasper Dohlmann, som han tidligere har arbejdet sammen med for år tilbage.

Noget usædvanligt var det Ian Isak og Kasper Dohlmann, der skrev briefen til filmen selv.

”Det var selvfølgelig baseret på en masse fælles møder og brainstorms, og Novo var jo helt klare i spyttet på, hvad det overordnet var, de gerne ville: De ønskede sig i forbindelse med jubilæet den store fortælling om, hvem de er,” siger Kasper Dohlmann og uddyber: 

”Der var desuden en række målsætninger om at skabe stolthed hos medarbejdere, at skabe forståelse for, hvem Novo er som brand, og at tale til de professionelle medicals, der arbejder med kroniske sygdomme og inden for den sfære, som Novo bevæger sig i. Men på det tidspunkt var der ikke en specifik idé om, hvad filmen præcis skulle handle om. Det kom først senere.”

Ian Isak supplerer:

”Man kan jo fortælle sin historie på utroligt mange forskellige måder. Novo havde mange ting, de gerne ville fortælle, så vores første opgave var, lidt forenklet sagt, at gå ind og destillere tankerne og finde frem til, hvad fortællingen kunne være. Hvad kunne de sige med som farma-virksomhed – hvad kan de stå inde for – og hvordan bygger vi så den mest fantastiske historie.”

Hurtigt blev parterne enige om, at man gerne ville fortælle en større, menneskelig historie, der kunne skabe emotionel involvering. 

”I første omgang blev det til tre-fire forskellige koncepter, der kunne tage hver sin retning, siger Ian Isak. 

Filmen, der varer knapt fire minutter, følger en person gennem 100 år – og så alligevel ikke helt.

”Den første tanke var at følge en person gennem 100 år. Men det blev for ukonkret – og for nemt. Så den lagde vi ned igen,” siger Ian Isak, der også beskriver et særligt benspænd.

”Vi kunne ikke i selve filmfortællingen referere til en specifik sygdom, fordi Novo repræsenterer forskellige sygdomme, selv om det er diabetes, virksomheden blev bygget op om tilbage i 1923. Vi skulle tappe ind i følelsen af at have en kronisk sygdom.” 

Kasper Dohlmann beskriver indsigten bag filmen:

”Hvis du er ramt af en kronisk sygdom, det eneste du bare gerne vil have, et helt almindeligt liv med helt almindelige op- og nedture. Det er jo ikke umiddelbart meget at bede om. Men det er en vildt stor ting, hvis du ved, at du kan miste alt.”

Ian Isak uddyber:

”På film og især i reklamer ser vi tit det smukke, fantastiske liv, men et liv med en kronisk sygdom er jo ikke sådan – og et helt almindeligt liv heller ikke. Så vi ville vise et liv, som har begge sider med.”

Han husker, at Kasper Dohlmann undervejs i et oplæg havde skrevet ’Man har ikke oplevet hjertesorger uden at have oplevet kærlighed’.

”Så der er hele tiden en god og en dårlig side af de samme ting. En dualitet, som vi forsøgte at bringe ind for at skabe en vedkommende historie, som rammer ind i nogle simple relaterbare ting, de fleste kender.”  

I første fase af processen var det tanken, at hovedpersonen i filmen skulle være arkæolog.

”Vi havde nogle idéer om, at han skulle rejse rundt i hele verden for at gøre det vedkommende for hele Novos marked. Men det gik ret hurtigt op for os, at det ikke fungerede,” fortæller Ian Isak og uddyber:

”Det var vigtigt, at personen var mere i øjenhøjde, mere relaterbar, som for eksempel en mekaniker. Men faktisk ender vi med, at han slet ikke er noget specifikt – bare et menneske.  Så det var hele tiden en afvejning af, hvem den her karakter er, og hvordan vi bedst kunne få ham til at blive spejlet i flest muligt mennesker.”

 Også et trafikuheld blev valgt fra.

”Der er en scene i filmen, hvor hovedpersonen er tæt på at køre galt, og det havde vi faktisk først skrevet ind som et uheld, hvor han rent faktisk kører galt og kommer til skade. Men det endte vil alligevel med at vælge fra,” siger Kasper Dohlmann og forklarer:

Artiklen fortsætter under billedet.

”Det blev for dramatisk, for højtravende på en eller anden måde. Så det var en af de ting, vi undervejs gik tilbage og finjusterede. Sammen med Novo.”

Men som Ian Isak peger på, så var det ikke Novo, der hev i bremsen i forhold til, hvad der kunne og skulle ske i filmen.

”Det var faktisk i langt hen af processen dem, der pressede på for at gøre det mere vildt. Mere grynet i gradingen, og mere håndholdt kamera. Det måtte endelig ikke blive for pænt. Og det har været sindssygt fedt.” 

Processen med at skabe filmen har været undervejs i et lille års tid, hvis man regner alt med, men selve optagelserne foregik over fire dage i Prag. Og det gled overraskende smertefrit.

”Det var super-agilt. Der kom rigtig meget i kassen på en skuddag,”siger Kasper Dohlmann og Ian Isak tilføjer:

”Det er med længder min største film, så i forhold til det, så er det virkelig gået godt. Og vi var heldige med vejret. Solen skinnede de dage, vi gerne ville have det, og bladene var brune, gule og orange. Ret fantastisk.”

Til gengæld meldte de lidt vanskeligere faser sig før og efter selve optagelserne. For eksempel var casting-processen, der foregik både i Prag og i London, ikke helt ligetil.

”Vi skulle have fire drenge og mænd, der skulle agere den samme person på forskellige alderstrin: Omkring 8, 16, 35 og 90 år. De skulle ligne hinanden nok til, at de troværdigt kunne være den sammen person gennem livet og samtidig være gode spillere,” fortæller Ian Isak og uddyber:

”Vi fik vildt mange bud ind, castede og recastede. Jeg kan ikke mindes, jeg før har set så mange castingbånd igennem. Men jeg synes, vi endte godt med gode spillere, og hvor ligheden er der. Overraskende meget.” 

Og bagefter var klippefasen noget af det, der bød på udfordringer.

”Rent kreativt var det nok det, der var det sværeste. Primært fordi vi havde skudt helt absurd meget, og fordi manus var meget ambitiøst – både på flashbacks og på selve kronologien. Materialet kunne mere, end vi troede, og historien kunne virkelig fortælles på mange måder,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sammen med klipper Anders Jon blev det derfor arbejder grundigt til bunds i alle muligheder og byttet sekvenser og scener. Men.

”Til sidst endte vi alligevel ret tæt på manus. Det blev ret spot on på det, vi oprindelig stod med.”

Modsat det typiske set up valgte Novo i forbindelse med jubilæumsfilmen at gå direkte til Honeytrap Film og ikke via et bureau.

Hvordan har det været for jer at arbejde direkte med kunden ’uden om bureau’?

”Jeg har jo været på bureau i mange år, så jeg er vant til at være hands on og være den, der udvikler på tingene. Men det her har været anderledes, fordi der har været mere direkte kontakt mellem parterne i et mindre setup. Det har været fedt,” siger Kasper Dohlmann.

”Det er jo også lidt den klassiske med færre kokke,” siger Ian Isak, og uddyber:

”Vi har hele tiden kunne træffe hurtige beslutninger, og det kan ellers somme tider være svært med store produktioner, for der er jo typisk mange stakeholderes at tage hensyn til. Men der har det har været tydeligt, at Novo har villet det her. Villet en kommunikation, der ikke typisk ses i farma-verdenen. Jeg synes, det er fedt, at de tør løbe forrest.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Begge føler, at de har oplevet ”vanvittig meget respekt for vores arbejde”.

”De (Novo Nordisk, red.) har stolet på, at når vi havde en holdning, så havde vi også et belæg for at have den. Og i sidste ende gøre det, vi gjorde,” siger Ian Isak, og Kasper Dohlmann uddyber:

”Men de forventede selvfølgelig også, at vi kunne levere. Også i forhold til at kommunikere et vigtigt budskab til medarbejderne.”

Hvordan er filmen en vigtig fortælling i forhold til medarbejderne?

”Ved at vise dem, at det kan godt være, at de tror, at de sidder og bare kigger i et mikroskop, eller laver kliniske tests, eller holder foredrag, eller alt muligt andet. Men det er alt det kombineret, der giver millioner af mennesker med kroniske sygdomme mulighed for at leve et liv,” siger Kasper Dohlmann og tilføjer:

”Så hvis vi kan få dem, der arbejder for Novo, eller i medicinalbranchen i det hele taget, til at tænke, at de gør en forskel i forhold til at hjælpe millioner af mennesker. Så synes jeg, vi har nået et mål.”  

Hvordan havde I det, da I så den færdige film første gang?

”Det må du altså svare på, Kasper, for jeg har jo set den så ufattelig mange gange,” lyder det spontant fra Ian Isak, der tilføjer:

”Men jeg vil sige, at jeg havde lidt af en åbenbaring, da vi ramte formen på filmen.  Det var et magisk øjeblik, synes jeg.”

Kasper Dohlmann var ’ude af klip’, men inde igen for at se såkaldte rough cuts.

”Jeg var forbi et par gange, hvor vi rykkede lidt ved nogle ting, og det var fedt at mærke, at nu rammer vi det,” fortæller han og tilføjer:

”Men da jeg så den sidste offline-version, da blev jeg sg’u stolt og glad. Jeg blev faktisk også rørt, hvilket egentlig er meget atypisk med ting, man har arbejdet med i lang tid. Så det siger nok noget om, hvor meget vi har haft hjertet med i det her.”

Se Novos jubilæumsfilm her – full screen anbefales.