”DU SKAL HUSKE AT RINGE TIL DIN MORMOR.”

Det stod der med store typer på den trøje, som stifter og CEO i Khora, Simon Lajboschitz, var iført, da han i aftes holdt sin takketale efter at have vundet guld i kategorien Creative use of Technology til Danish Digital Awards.

”Min mormor laver de her trøjer til mig og giver mig en hvert år,” griner Simon Lajboschitz, da Markedsføring efter awarden har meget let ved at finde den solgule mormor-trøje i menneskemængden.

”Var talen ok? Jeg glemte jo helt at takke mit team,” spørger han en branchekollega, der er kommet hen for at lykønske ham, umiddelbart efter vi har sat os ned for at tale om Khoras guld-case, The Challenge Project, sent torsdag aften på Tivoli Hotel i København. Et projekt, der er lavet i samarbejde med psykiatrien i Region Hovedstaden, Region Nord og Region Syd med støtte fra Innovationsfonden.

Juryen var ikke i tvivl om, at de med The Challenge Project havde at gøre med en vinder-case:

”Juryen elskede enstemmigt denne case. Et genialt stykke arbejde, der kombinerer brug af teknologi med empati og gør noget, der er meget svært at forstå, håndgribeligt for familie og venner og hjælper med at behandle noget, der er ekstremt svært at behandle.”

Hjælper patienter, der ellers ikke kan hjælpes

Med hvorfor synes Simon Lajboschitz selv, at The Challenge Project var pris-værdig?

”Fordi vi har et stort problem, hvor en tredjedel af patienter med skizofreni ikke kan behandles med eksisterende medicin eller terapi. Og nu har vi skabt en ny teknologi, hvor vi kan gøre en forskel for en udsat gruppe. Det er de mennesker i samfundet, der måske er allermest syge. Folk med meget høje selvmordsrater, der uden denne hjælp ellers ville ende i et hul uden nogen rigtige behandlingsmuligheder,” siger Simon Lajboschitz.

Visualisering af hvad patienten ser i VR-verdenen. Her er en den stemme som en patienten hører visualiseret i en avatar. Foto: Khora.

Hvad går det her koncept ud på?

”Grundlæggende er det et behandlingskoncept – et redskab til psykologer til at lave noget, der hedder avatar-terapi. Det er en type behandling, som er meget ny, og som ikke er særligt udbredt, og som vi er de første, der tager ind i virtual reality.”

Hvordan fungerer det?

”Det går ud på, at psykolog og patient laver en genskabelse af den stemme, som patienten hører inde i hovedet – altså de hørehallucinationer, denne har. Efter den indre stemme er genskabt, så konverterer vores software terapeutens stemme, så den begynder at lyde som den stemme, som patienten hører inde i hovedet,” siger han og tilføjer:

”Derefter skaber man så en visuel karakter ­– en avatar – af den person, som patienten forestiller sig eller rent faktisk ser, taler til dem.”

Enormt kompleks teknologi

Simon Lajboschitz fortæller, at de i projektet tester VR-avatar-behandlingen på 266 personer, og resultaterne viser indtil videre, at patienterne får det meget bedre, og at de med behandlingen kan afhjælpe lidelser, som ellers anses for at være behandlingsresistente, med ni sessions af ca. en times varighed.

Men hvordan foregår det helt konkret. Altså, hvorfor får patienterne det bedre af at tale med deres indre stemme – og sætte et ansigt på den?

”Jo, det der sker efter at man har rekreeret stemmen patienten hører, så foregår avatar-terapien ved, at patienten får VR-briller på og har en samtale – et slags rollespil – inde i VR-verdenen med psykologen. Her sidder patienten på et kontor overfor den visuelle repræsentation af den stemme, de har i hovedet. Og psykologen taler skiftevis med sin egen og med avatarens stemme. Denne samtale gør, at stemmen kommer ud af hovedet og ind i noget visuelt. Derudover kan man også tage et billede af avataren bag stemmen og optage en lydfil af selve stemmen og vise og afspille det for familien,” siger Simon Lajboschitz og tilføjer:

Det er kun patienten, der har VR-briller på i banhandlingen. Behandleren taler ind i en mikrofon. Foto: Khora.

”Det er en kompliceret terapi, men den er i bund og grund med til at gøre stemmerne og lidelsen mere håndgribelig og konkret for sig selv og andre. Det handler om at skabe en ny power dynamic, så patienten langsomt får mere og mere kontrol over stemmen.”

Hvad er det kreativt mest unikke ved softwaren bag?

”Vi har udviklet en meget avanceret software, der blandt andet består af nogle meget komplicerede algoritmer omkring real time voice modulation, som gør at terapeutens stemme ændrer sig til ’den indre stemme’, når den kommer ind i mikrofonen. Voice modulation bliver brugt mange andre steder, men der sker det ikke live og stemmen, der kommer ud, er relativ tilfældig.”

Patient kan nu stå på egne ben

Hvad var sværeste undervejs i produktionen af denne case?

”Der har været flere ting. Først og fremmest er det en ekstremt svær proces at udvikle voice modulation. At få ny tech ind i den offentlige sektor på en måde, de ikke er vant til og aldrig har prøvet før, er også en udfordring. Generelt har patienterne taget godt imod det, men at rekruttere 266 patienter og inkludere dem i en klinisk test er rigtig udfordrende. Men det er jo også meget udfordrende for terapeuterne og psykologerne at skulle lære en helt ny type behandling samtidig med, at de har skulle jonglere med ny teknologi. Det må man også tage hatten af for.”

Hvad er du mest stolt af er lykkedes med The Challenge Project?

”Det er når vi ser en patient, der går ud og siger, at det her har forandret hende liv. (TV 2 har lavet en dokumentaren ”Kampen med stemmerne”, hvor en af patienterne, Sille, der har været med i projektet, deltager, red.). Hun går fra at bo hjemme hos sin mor, og efter behandling flytter hun i egen lejlighed og kan starte uddannelse. Det er sådan nogle udsagn, der gør, at vi føler, at vi gør en forskel.”

Hvad betyder prisen for jer?

Sammen med behandleren og en tekniker designer patienten en stemme og en avatar, der repræsenterer den stemme, vedkommende hører. Foto: Khora.

”Den er super vigtig for os. Vi skal se om det her produkt og teknologi kan komme videre ud i verdenen og hjælpe skizofreniramte, behandlingsresistente patienter. Så den kan hjælpe os med at få produktet ud over stepperne og ud over landegrænser. Hvis konceptet kan blive udrullet i hele verden, så skal man kunne vise, at det virker i alle mulige forskellige steder og sammenhænge. Og det er det, vi går i gang med nu.”

Hvilken betydning vil teknologien få for folk, der lider af skizofreni og auditive halllucinationer, hvis det bliver en realitet og udrulles i hele verden?  

”Selv når vi er allermest håbefulde, så tror vi ikke, at det er en easy fix på en sygdom som skizofreni. Det findes der ikke. Men det giver jo nogle helt nye behandlingsmuligheder og åbner op for, at patienter kan få et bedre liv og undgå den medicin med de største bivirkninger. Vores håb er, at det bliver en fast del af redskabskassen, når man har med skizofreni.patienter at gøre i fremtiden.”

Hvad kan andre lære af jeres vinder-case?

”Det her er bare ét ud af 360 projekter, vi har lavet med VR over de sidste seks år. Og det jeg synes, man kan lære mest af, er at lave partnerskaber med andre folk, der har alle mulige forskellige ekspertiser, som er helt anderledes end dem, man selv har. Det er key. Og så skal man evne at bygge bro imellem kompetencerne. Ligesom vi her i The Challenge Project har samarbejdet med nogle af de førende forskere indenfor skizofreni-forskning.”