Betty Nansen skifter udtryk: Ny identitet skal ikke please

Identiteten tager ifølge designerne afsæt i de kunstneriske ambitioner hos teatrets nye direktørduo, Niels Erling og Nanna Jelsgaard, der tiltrådte 1. juli.


Det største brud med det tidligere udtryk er ifølge Katinka Bukh, at personen Betty Nansen, en af dansk teaters største skuespillere, instruktører og teaterdirektører, ikke længere er identitetens omdrejningspunkt.

Det er i stedet et B-symbol med en cirkel omkring.

“Vi har forsøgt at skabe et symbol, der både er agiterende og samlende – lidt som en fodboldklub, der samles i gaderne under et vajende flag, eller et gammelt universitet, der sætter sit mærke på blazerens brystlomme,” skriver Signe Jacobsen, medstifter og kreativ direktør hos Hey Jack Studio til Markedsføring.

“Der er noget meget stærkt i at give ’Betty’ et symbol i stedet for kun et logo. Et symbol gør identiteten mere institutionel, mere selvsikker og mere kulturelt tung,” tilføjer hun.

Det neonskilt, som mange forbinder med teatret, er således blevet fjernet fra facaden. I stedet har teatret fået B-symbolet op ved siden af teatrets navn.

Hey Jack Studio skriver, at symbolet er inspireret af den lyre, der findes både på teatrets facade og i loftet i skuespilsalen. Buerne omkring B’et fortolker instrumentets form, mens de tynde streger over bogstavet forestiller strengene.



“Hele vores designstrategi er bygget op omkring balancen mellem det antændende og det åndsdannende. To værdier, der er centrale for det nye Betty,” siger Katinka Bukh, der har udarbejdet designstrategien.


Et andet markant greb som del af den nye design-strategi, er, at teatret fremover konsekvent vil bruge sort-hvide forestillingsbilleder.

Tidligere fungerede billederne ifølge Harley Nanfeld Foged, designer hos Hey Jack Studio, som dokumentation af forestillingerne og viste blandt andet scenografi, kostumer og andre elementer fra scenen, hvor de nye billeder skal være mere fortolkende.


”Vi var faktisk en del frem og tilbage omkring, hvor risikabelt det var. Men vi endte med at tro på, at billederne ikke nødvendigvis skulle fortælle hele historien om forestillingen. De skulle skabe en følelse, tease til en tematik og give motivet en mere dramatisk tilstedeværelse,” skriver hun.

De sort-hvide billeder kombineres med en farvepalet, der bevidst ikke skal være rolig eller harmonisk. Farvekombinationerne skal ifølge designerne skabe friktion og blikfang.

Nedenfor kan du se eksempler på de sort-hvide forestillingsbilleder med overskrifter i versaler, og hvordan de arter sig i bybilledet på Frederiksberg.



Derudover har Betty Nansen også fået et nyt typografisk system, der ifølge designerne “ikke bare formidler, men insisterer.”

“De (teatret red.) har fået en variable skrift at arbejde med på forestillingstitler, der er både stram og uregerlig, og brutal i sin enkelhed. Det giver hver forestilling mulighed for at få sit eget særpræg og sin egen energi, samtidig med, at der er en klar rød tråd på tværs af Betty Nansens program,” skriver Signe Jacobsen. og tilføjer:

“På den måde er identiteten ikke en fast form, som alle forestillinger skal presses ind i. Den er snarere et system med en stærk grundkarakter, der kan bøje, bevæge sig og reagere på det enkelte værk, uden at miste følelsen af, at det er Betty Nansen.”


Betty Nansen Teatret har ligget på den mondæne del af Frederiksberg siden 1887. Men teatret beskriver selv sin nye identitet som kompromisløs og som noget, der ”ikke vil please”.´

Det understøttes blandt andet med teatrets nye facade, der har fået monteret digitale skærme, hvor skuespillerne fra de aktuelle stykker ser direkte ud på de forbipasserende.

”Scenen skal ikke stoppe ved kulissen. Den skal række ud i byrummet og trække folk ind, allerede før de har sat foden på trappen”, skriver Harley Nanfeld Foged.



Er der ikke en risiko for, at den nye identitet, der ikke vil please, kan virke ekskluderende?

”Det er selvfølgelig en balance. Men for os er der forskel på at være kompromisløs og at være ekskluderende. Identiteten må gerne have kant og kræve noget af modtageren, ligesom vores forestillinger gør,” skriver Marie Lundgaard og fortsætter:

”Men den skal samtidig invitere alle indenfor, der er nysgerrige og har lyst til at være med. Vi tror ikke på, at man behøver gøre ting enkle eller ufarlige for at være inkluderende.”


Marketingchef Marie Lundgaard ønsker ikke at oplyse, hvad teaterets nye identitet har kostet.

Men hvordan vil I vurdere, om rebrandingen er lykkedes? Handler det om kendskab, billetsalg, nye målgrupper eller noget andet?

”Det handler selvfølgelig om flere ting. Men først og fremmest om, hvorvidt vi lykkes med at skabe en klar profil for Betty Nansen Teatret. Om publikum forstår, hvem vi er, hvad vi står for, og hvad de kan forvente af os,” skriver Marie Lundgaard og tilføjer:

”Men vi kommer ikke til at vurdere identitetens succes alene på, hvor mange billetter vi sælger,”

Samarbejdet med Hey Jack Studio fortsætter efter lanceringen. Studiet skal følge teatrets udvikling gennem de kommende år og løbende tilpasse identiteten.

”Vi vil gerne sikre, at Betty Nansen bevarer en relevant nerve, der både fastholder Betty som en markant stemme i den kulturelle samtale og hele tiden skubber dem i retning af nye muligheder,  Det handler om at forløse deres ideer og visioner fremover.” skriver Signe Jacobsen.

Som led i Betty Nansen Teatrets nye identitet har teateret også fået redesignet sin hjemmeside, plakater, menuer, sæsonbrochure og medarbejdernes uniformer, som du kan se nedenfor.