”DBU har fået en ordentlig ridse i brand-lakken.”
Sådan lyder det fra Head of Digital hos Primetime, Jacob Høegh, i et opslag på LinkedIn, som en reaktion på, at landsholdsanfører Simon Kjær ikke vil bære et OneLove-armbånd i Danmarks åbningskamp mod Tunesien ved VM i fodbold.
Det var ellers tidligere meldt ud, at det ville være DBU’s protest mod værtslandet Qatars forhold til menneskerettigher.
Begrundelsen fra DBU lød på et pressemøde ifølge TV 2, at protesten må ”ikke få sportslige konsekvenser”. Og FIFA har truet landene, der ville bruge anførerbindet, med at det ville føre til et gult kort.
Den udmelding har fremprovokeret en række reaktioner på LinkedIn fra flere branding-eksperter.
”DBU er hykleriske. Det er en bullshit-beslutning og et klart skred mellem DBU’s eget purpose og DBU’s konkrete handlinger,” skriver Jacob Høegh, i sit Linkedin-opslag, hvor han også skriver:
”Der mangler konsistens og sammenhæng mellem DBUs udtalelser og deres handlinger. Tilbage står et brand med alvorlige ridser i lakken.”
Se hele Jacob Høeghs Linkedin-opslag her:
Også brandingkonsulent Jacob Holst Mouritzen retter i et LinkedIn-opslag kritik af DBU’s beslutning, som falder, efter man tidligere også har screenlagt planer om at spille i en sort ”sørgebinds”-trøje til slutrunden.
”Det er meget tæt på at være så sølle, det næsten kan blive. Jeg elsker landsholdet, men hvis dine principper ikke må have nogen som helst omkostninger for dig selv, så er det ikke rigtig et princip. Så det bare noget, du leger, for at få det bedre med dig selv,” skriver han.
DBUs fodbolddirektør, Peter Møller, mener, at det er FIFA, der bør kritiseres i denne sag.
”Jeg synes, at kritikken skal rettes mod FIFA. Vi er en række europæiske lande, der prøver at gøre en forskel. Jeg vil medgive, at lige nu fører FIFA med 1-0 eller 2-0. Lad os se på den lange bane, hvad der sker,” har Peter Møller sagt til TV 2 om FIFA’s beslutning om, at anførerbindet ikke må tages i brug.
Opdateret onsdag 23. november 12.23. Mediet Markedsføring har forhold DBU kritikken, men man har ikke ønsket at kommentere på den.