Rikke Frelle har været gravid to gange. Og to gange har hendes lykkefølelse været blandet med en snert af nervøsitet og en klump i maven.

Hun beskriver det selv som en hemmelighedsfuld periode, hvor man holder information tilbage, og der bliver skabt et unaturligt forhold til kollegerne. For hvornår breaker man, at man er gravid og skal på barsel? Og hvordan kommer resten af kontoret til at se på en?

Det var nogle af de spørgsmål, der rumsterede i Rikke Frelles hoved. Hun beskriver bekymringerne som typiske for kvinder i reklame- og bureaubranchen.

”Man bekymrer sig om, hvor god en arbejdskraft man er? Vil mine kollegaer tænke, at de skal sidde med mine arbejdsopgaver? Perioden op til, at man breaker graviditeten, går man med en kæmpestor, ret privat hemmelighed, der giver en distance på arbejdspladsen,” siger Rikke Frelle.

I dag er hun adm. direktør og partner hos det digitale bureau Adapt. Hendes egne graviditets-erfaringer har været med til at forme, hvordan virksomheden tager hånd om medarbejderne, når de fortæller om deres graviditet – og hvordan de får dem tilbage på arbejde efter barslen.

Rikke Frelle er ikke den eneste, der for nylig har sat fokus på barsel og graviditet i bureaubranchen. Senest har Eva Svavars i et debatindlæg hos Markedsføring gjort opmærksom på, at branchen har et stort barselsproblem.

Mirakel, men økonomisk udfordring

Når medarbejderne kommer til hende og fortæller, at de skal have børn, gør hun det meget tydeligt, at hun er glad på deres vegne. Ifølge hende er det særligt retorikken omkring barsel, der skal ændres.

“Det er vigtigt, at medarbejderne ved, at det er noget, man ikke skal have dårlig samvittighed om eller føle, at man svigter. Det er ofte en nyhed, der bliver pakket ind, når de kommer med den. Jeg er opmærksom på at få de bekymringer væk,” siger Rikke Frelle.

Konkret gør det digitale bureau meget ud af at fejre nyheden, for det er “et lille mirakel,” siger hun. Og så sørger hun for at sende folk på barsel med klare aftaler om, at der er styr på deres arbejdsopgaver og hvordan, medarbejderen vender tilbage efter endt barsel.

“Mit råd er, at man skal være klar på retorikken. Man er sårbar, når man planlægger en graviditet og lytter til alle nuancerne. Derfor er det vigtigt at snakke om det på en god måde,” siger Rikke Frelle.

Men tilføjer hun, hun er også meget opmærksom på, at barslen er en økonomisk udfordring for mindre, kreative virksomheder. 

“Jeg vil heller ikke lyde frelst, for jeg forstår godt betydningen af barsel for virksomhederne. Det er dyrt og hårdt for en virksomhed, men det er ikke noget, den enkelte medarbejder skal påvirkes eller bekymres af. Det er noget, vi som virksomhed må deale med, og det gør vi gerne,” siger hun.

Behandles næsten som ny kollega

I de seneste år har Adapt været særligt fokuseret på at optimere, hvordan virksomheden er til stede under barslerne. Og hvordan den tager imod medarbejderne, når de kommer tilbage.

Under barslen sender Adapt løbende sms’er til medarbejderen for at opdatere. Derudover har bureauet en Snapchat til de mere uformelle ting.

“Vi tydeliggør, at vi er til rådighed under barslen og tager en snak, inden de kommer tilbage. Der sker enormt meget, mens man er på barsel, der er nye kollegaer og nye kunder. Derfor er vi blevet meget skarpere på at onboarde igen og behandler det næsten, som når vi får en ny kollega ind,” siger Rikke Frelle.

Er I gode nok til det på Adapt?

“Vi har i hvert fald fået positiv feedback på det. Og vi tager det ret alvorligt. Her er der næsten altid mindst én på barsel, så det er en meget naturlig del af arbejdspladsen, og vi føler, at vi lykkes med det.”

Er branchen god nok på det her område?

“Jeg oplever, at det bliver bedre og bedre. Jeg har været i branchen i mange år, og der er sket en massiv ændring i, hvordan man snakker om det. Den største ændring er, hvordan man snakker om det, når fædre skal på barsel. Der er en anden naturlighed om, at en mand tager en lang barsel end for ti år siden. Jeg er ret optimistisk.”