Ogilvy Danmark står bag en netop lanceret global kampagne, der skal sætte fokus på folk og særligt unge med lidelsen OCD: Escape The Loop.

Kampagnen har de kreeret pro-bono for The International OCD Foundation – en organisation, der arbejder for skabe viden om og forståelse for OCD. Og det kreative greb i kampagnen skal tale direkte til unge, forklarer bureauet.

Kampagnen er nemlig GIF-baseret og skal hjælpe unge til at forstå, at OCD kan udvikle sig til en alvorlig psykisk lidelse. Samtidig skal den gøre dem opmærksom på de første tegn på OCD, som typisk viser sig, når man er teenager.

”Et problem i forhold til opfattelsen af OCD er, at det ofte bliver brugt som en joke. ”Det er bare min OCD”, er vi nok mange, der må erkende os skyldige i at have sagt” siger Camilla Ploug, der er Creative Director hos Ogilvy Danmark.

”Så kampagnen skal hjælpe med at få folks øjne op for, at små symptomer kan være forstadier til en mental lidelse, der ikke er sjov at leve med, hvis den udvikler sig. Samtidig gør vi også opmærksomme på, at lidelsen kan behandles, og at man kan bryde den onde cirkel, hvis man får hjælp i tide.”

MP4’er på en GIF-platform

Om baggrunden for at vælge GIF’er som medie til kampagnen, fortæller Camilla Ploug:

Credit-liste:

Bureau: Ogilvy Denmark
Creative Directors: Camilla Ploug, Katrine Jo Madsen, No Sleep
Art Directors: Camilla Ploug, Jacob Mathiesen, Jesper Skov, Nicoline Christiansen, Maria Tangsgaard
Digital design & coding: Jacob Matthiesen, Jesper Skov, Nicoline Christiansen
Copywriters: Katrine Jo Madsen, Laila Lundgaard, Nisha Shaw
CEO: Morten Frederiksen
Client lead: Zhenya Ivashin
Project manager: Katja Madsen

Produktion:
Director: No Sleep
DOP: Jonas Berlin
Production designer: Kenneth Damsgaard
Editors: Maria Jensen, Jacob Mathiesen
Light: Frank Omø
Color Grading: Nurali Kushkov, Cameo
Casting: ArtCast/Copenhagen Casting
Location: Scouts Honour
Regi: Wonderland Productions

Udover at vi skulle ramme et yngre segment, er et karakteristika ved OCD, at folk gør de samme ting – igen og igen – fordi de indre tanker får dem til det. Og da GIF’er jo i deres grundnatur består af repetitive loops, så vi et oplagt link til OCD.” 

Undervejs i udviklingen af kampagnen opdagede det kreative team på Ogilvy Danmark, at man på den populære GIPHY-platform også kunne uploade andet end GIF’er – nemlig de noget længere MP4’er. Og dermed kunne man lave indhold, der brød med det repetitive, hvor man i slutningen kunne præsentere sit OCD-budskab.

”Vores indhold på GIPHY ligner GIF’er, men er det faktisk ikke,” siger Camilla Ploug, der også fortæller, at man har arbejdet meget med ’tagge’ OCD-indholdet på platformen, så det understreger en pointe, når det dukker op ’på det forkerte tidspunkt’. 

”Hvis en bruger søger på en GIF, der skal vise, at personen er på vej, så kommer en af vores MP4’ere frem, hvor der er en, der gentagne gange står og åbner og lukker en hoveddør – hvilket viser, hvad der i virkeligheden kan være det, der hindrer, at personen rent faktisk er på vej. På den måde rammer vi ind i de unges stateof-mind med vores budskab.”  

Nedenfor kan du se et eksempel på en af de 39 MP4 film, som Ogilvy Danmark har lagt på GIPHY-platformen:

Succes før launch

Selvom Escape The Loop først lige er launchet officielt som led i OCD Awareness Week, har kampagnens GIF-baserede content allerede opnået 1,2 millioner organiske views på GIF-platformen GIPHY, hvor det har ligget et par uger.

”At kampagnen har fået så mange views, viser dels, at strategien virker – men også hvordan man kan komme langt uden mediebudget, hvis man bruger en kanal kreativt.”

Nu hvor kampagnen i fået 1,2 mio. eksponeringer inden officiel lancering, hvor mange views tror du så, den vil ende med et generere?  

“The sky is the limit. Men på en måde er det lidt mærkelig at tale om views, når det handler om mentalt helbred. For vi vil allerhelst bare gerne have, at nogen bliver hjulpet af at vide mere om ODC.” 

Escape The Loop består ud over filmene på GIPHY-platformen af et kampagne-site, hvor man kan blive klogere på OCD og via GeoTracking lede folk, der har brug for hjælp, videre til en lokal organisation.

Du kan se Escape The Loop-casefilmen her: