Efter 23 år i spidsen for Mindshare i Danmark stopper Martin Ove Rasmussen som CEO. Det fortæller han til Bureaubiz.
Martin Ove Rasmussen etablerede Mindshare i Danmark i 1999 under WPP. Siden har Mindshare leveret flotte resultater under Martin Ove Rasmussens ledelse, ligesom der også har været flotte tal i Mindshares regnskaber de senere år. I 2021 leverede Mindshare et overskud på 12,7 mio. kr i Danmark – året forinden var overskuddet på 10 mio. kr.
Til Bureaubiz oplyser Martin Ove Rasmussen, at der er tale om en gensidig fratrædelse, og at han skal på jagt efter et nyt job.
”Jeg har fuld gang i nogle spændende hobby-projekter sammen med min hustru, men det ændrer dog ikke på, at jeg skal finde et nyt job. Det glæder jeg mig til,” siger Martin Ove Rasmussen.
Der er endnu ikke udpeget en ny CEO for Mindshare.