Efter en pitchrunde har Statens Naturhistoriske Museum valgt sit nye kommunikationsbureau.
Og valget er faldet på bureauet &Co. Public Relations. Det oplyser bureau og museum i en pressemeddelelse.
&Co. PR’s vigtigste fokus bliver at få sat fokus på lanceringen af det nye Statens Naturhistoriske Museum, der åbner i Botanisk Have i 2027, lyder det.
”Åbningen af Danmarks første nationale museum for naturhistorie er en væsentlig begivenhed, som kræver en klar og langsigtet kommunikationsindsats. &Co. Public Relations har fremlagt et gennemarbejdet bud på, hvordan vi kan understøtte åbningen og skabe opmærksomhed omkring museet. På den baggrund vurderer vi, at bureauet er en den rette partner til opgaven,” udtaler Rikke Sanderhoff Mørch, vicemuseumschef for kommunikation på Statens Naturhistoriske Museum, i pressemeddelelsen.
&Co. Public Relations skal også være med til at skabe en stærkere, samlet fortælling for Statens Naturhistoriske Museum, lyder det fra Anja Linnet, der er direktør for &Co. Public Relations.
Hun kalder det en “drømmeopgave” for bureauet.
”Museet har en tydelig ambition om at skabe en tættere forbindelse mellem mennesker og natur. Det er jo en sjælden og kompleks drømmeopgave at få lov til at omsætte den ambition til konkret kommunikation og bygge relevans for et af fremtidens stærkeste og mest attraktive oplevelsesbrands”, udtaler Anja Linnet, direktør for &Co. Public Relations.