Dansk politiker har hovedrolle i ny EU-lov: “Det bliver en forandring af branchen”

I dag vedtager Europa-Parlamentet nye, skrappere regler for det digitale økosystem. Ikke mindst for annoncører og digitale markedsførere vil Digital Services Act få enorm betydning, både på kort og lang sigt.

”Det handler først og fremmest om at skabe mere gennemsigtighed,” siger Christel Schaldemose.

Den danske socialdemokrat er hovedarkitekten bag Digital Services Act i Europa-Parlamentet. Hun har brugt det meste af det seneste år på at forhandle forslaget med de andre folkevalgte i Parlamentet.

”Dagligt flyder der millioner af data om os frem og tilbage mellem dem, der sælger reklamepladser og dem, der indsamler data. Jeg må ærligt tilstå, at jeg blev faktisk skræmt, da jeg så, hvordan det foregår. Det er voldsomt,” siger Christel Schaldemose.

I eftermiddag vil det vise sig, om de vender tommelfingeren op eller ned til hendes forslag. Hvis Europa-Parlamentet vedtager DSA, som forslaget ligger, vil det blandt andet stille skrappere krav til åbenhed om, hvem der har købt de annoncer, du ser, og hvorfor de vises til lige netop dig.

Læs også: I dag vedtages ny lov, der vil slå ned digital markedsføring. Forstå den her

DSA strammer også reglerne for såkaldte ”dark patterns”. Det handler for eksempel om at gøre den ene knap grøn og den anden undseeligt grå i din cookie-boks for at få brugerne til at acceptere tracking.

Som Markedsføring kunne fortælle i december, så bryder de fleste annoncører cookie-loven i dag.

Christel Schaldemose fremhæver indsatsen mod ”dark patterns” som et af tiltagene, der skal sætte en stopper for den massive datasult, som det digitale økosystem har.

”Internettet er Det Vilde Vesten i dag. Der er nærmest ingen regler, og de regler, der er, bliver ikke håndhævet. Helt grundlæggende er det et problem, at der sker så massiv datahøst. De platforme, der høster data på dig, kan aldrig få nok. Mere mere mere. Derfor har de skabt deres algoritmer for at få folk til at blive på deres platforme,” siger Christel Schaldemose.

DSA pålægger også de store tech-giganter et større ansvar, end de har i dag.

“Vi ved fra interne undersøgelser fra Facebook, som Frances Haugen tidligere på året gjorde offentligt kendte, at eksempelvis Instagrams algoritmer øger risikoen for spiseforstyrrelser og selvmodstanker hos især piger. Det skal vi have løst. Med det forslag vi lægger på bordet, skal platformene undersøge deres algoritmer og sikre, at de ikke har skadelige effekter på brugerne,” siger Christel Schaldemose.

Christel Schaldemose er tilfreds med forslaget. Men det er ingen hemmelighed, at hun gerne ville have reguleret området mere, end der er lagt op til i det kompromis, som er til afstemning i dag.

”Jeg havde gerne set, at det gik længere. Men jeg tror, DSA kan være første skridt til at give branchen en større bevidsthed om det her,” siger hun.

”Hvis vi løser problemerne med digital markedsføring, så får vi også styr på tech-giganterne. Hele Facebooks forretningsmodel er for eksempel bygget omkring, at vi skal blive længere på platformen, så de kan vide mere om os – så vi kan blive skydeskive for målrettede reklamer,” siger hun.

Christel Schaldemose understreger, at hun ikke er ude på at ulovliggøre målrettede reklamer. Men hun mener, de kommer alt for tæt på.

”Du kan ramme en kvinde på 54 år fra Frederiksberg, som har en lang videregående uddannelse, er politisk interesseret i det samme som mig, og alle mulige andre personlige oplysninger. Man kan ramme mig meget præcist, selvom man ikke kan målrette sin annonce til mig.”

”Jeg har intet imod at få reklamer målrettet til kvinder i København. Men de ved alt for meget,” siger Christel Schaldemose.

Løser DSA grundlæggende disse problemer?

”Nej, jeg ser det som et første skridt. Men et stort første skridt. Fra det helt Vilde Vesten får vi måske bare et Vesten, med regler og sheriffer.”

Christel Schaldemose forventer, at den største omvæltning for marketingprofessionelle i første omgang bliver konkret.

”I dagligdagen tror jeg, den største omvæltning for dem er de nye gennemsigtighedskrav. De gør, at alle skal kunne se, hvem der har indrykket en annonce, finansieret den, og hvorfor den bliver vist til mig.

Samtidig peger hun på, at ulovliggørelsen af målrettet annoncering til mindreårige vil have stor betydning for mange bureauer og annoncører.

”Vi ved, at rigtig mange børn og unge er på nettet, så jeg tror, man skal gentænke, hvordan man kan nå ud til den målgruppe, når man ikke længere må målrette annoncer til dem baseret på tracking. Det bliver en forandring af branchen,” siger hun.

Men Christel Schaldemose håber også, at DSA vil starte en principiel debat i marketingbranchen om etik, gennemsigtighed og grænserne for indsamling og brug af data om brugerne.

”Branchen kan blive bedre til at diskutere med sig selv. Gå til hinanden. Er det virkelig rimeligt, at man målretter annoncer for forbrugslån til udsatte borgere eller spilreklamer til ludomaner? Jeg kunne ønske mig en højere moralsk standard og mere debat i branchen,” siger hun og tilføjer:

”Og hvis branchen ikke selv gør det og hæver standarden, så er vi nødt til at regulere det som politikere. Så det er også en opfordring til at tage diskussionen alvorligt, hvis man ikke vil have mere lovgivning,” siger Christel Schaldemose.