EU-forslag skal tøjle Big Tech: Det betyder det for annoncører

Her til morgen er Digital Services Act blevet vedtaget i Europa-Parlamentets Indre Marked-udvalg.

Hvis det er sort snak for dig, så kan det også siges mere skarpt: En af de vigtigste lovpakker for digitale markedsførere, tech-giganter og medier er nu meget tæt på at blive til virkelighed.

Lovpakken vil forandre måden, internettet reguleres på, og kan skubbe til magtforholdene mellem tech-giganter, medier og annoncører.

Forslaget blev vedtaget med stort flertal i udvalget: 36 for, 7 imod og to blanke stemmer.

Danske Christel Schaldemose (S) har været en af hovedarkitekterne bag Digital Services Act, som i Bruxelles-snak bare kaldes DSA’en. Hun er meget glad for forslaget og kalder det “en stor sejr i kampen for at tøjle tech-giganterne”.

”Der er mange ting i forslaget, jeg er glad for. Jeg er glad for, at vi sikrer bedre forbrugerbeskyttelse, at vi gør op med målrettede reklamer mod mindreårige, og at vi tager et opgør med dark patterns,” skriver hun i en mail til Markedsføring.

Hun henviser til, at forslaget lægger op til at forbyde målrettet annoncering til børn på nettet, strammer reglerne om dark patterns, så det skal blive nemmere for forbrugerne at forstå, hvad de giver samtykke til, ligesom tech-giganter pålægges at føre bedre kontrol med, om deres algoritmer kan være skadelige for børn og unge.

Den amerikanske whistleblower Frances Haugen stod tidligere på året frem og kritiserede Instagram og Facebook for at øge risikoen for fx spiseforstyrrelser hos piger. En ond spiral, som algoritmen ifølge Frances Haugen kan nære.

Og netop den strammere regulering af algoritmerne er det, Christel Schaldemose er mest glad for i DSA’en.

”Hvis jeg skal nævne et område, som jeg er særligt glad for, at vi har fået igennem, er det, at der skal stilles skrappere krav til platformenes brug af algoritmer,” skriver Christel Schaldemose.

“Vi ved fra interne undersøgelser fra Facebook, som Frances Haugen tidligere på året gjorde offentligt kendte, at eksempelvis Instagrams algoritmer øger risikoen for spiseforstyrrelser og selvmodstanker hos især piger. Det skal vi have løst. Med det forslag vi lægger på bordet, skal platformene undersøge deres algoritmer og sikre, at de ikke har nogle skadelige effekter på brugerne. Det er et vigtigt skridt i retning mod et tryggere onlinemiljø for særligt vores børn og unge,” skriver hun.

DSA’en har været længe ventet med spænding af annoncører i hele Europa. Den er den ene halvdel af en samlet indsats for at opdatere EU’s dybt forældede lovgivning for det digitale indre marked. Den anden halvdel, Digital Markets Act, er også godt på vej i EU’s lovmaskine.

Spændingen fra annoncørerne har især handlet om, at stærke kræfter i Europa-Parlamentet og blandt forbrugerorganistioner kæmpede for, at man helt forbød målrettet digital annoncering baseret på tredjepartscookies. Formålet var at sikre forbrugerne bedre kontrol med, hvad deres data bliver brugt til.

Men annoncørforeninger har kritiseret indgrebet for at være et grundlæggende opgør med måden, digital marketing fungerer på, og et tiltag, som vil skabe dårligere brugeroplevelser, fordi man ikke kan personalisere og målrette sin annoncering.

Forslaget om helt at forbyde målrettet annoncering faldt dog fra undervejs. Til gengæld lægges der i DSA’en op til at forbyde digital annoncering målrettet børn.

Som lovpakken er endt i dag, vækker den både glæde og bekymring hos annoncørerne. Det forklarer Michael Stein, som er Head of Marketing hos Semler i Danmark og formand for Danske Annoncører og Markedsførere.

Han har fulgt DSA’en, siden arbejdet med lovforslaget begyndte for over et år siden.

”Grundlæggende er der god grund til at være positiv over for hele DSA,” siger Michael Stein.

”Forordningen skal adressere borgernes helt legitime bekymring over deres digitale sikkerhed og derved forhåbentlig begynde at genopbygge tilliden til hele det digitale økosystem. Derfor byder vi de skærpede krav til åbenhed, gennemsigtighed og bevarelse af privatlivets fred velkommen,” fortsætter han.

Både annoncører og medier har udtrykt glæde over, at den kommende EU-regulering skal sikre større indsigt i især tech-giganternes økosystemer såvel som strammere regulering af deres algoritmer. Michael Stein forventer, at DSA vil skabe bedre adgang til data for annoncører.

”Til glæde for annoncørerne åbner DSA for langt mere gennemsigtighed ikke bare for de borgere, der bruger de store onlineplatforme, men også for virksomheder, som markedsfører sig på dem. Derfor håber vi, at kravet om fri og tredjepartsverificeret adgang til alle data, som ens annoncering skaber, bliver opretholdt og også gerne tydeliggjort i de kommende forhandlinger,” siger Michael Stein.

Men han har også bekymringer.

”Bekymringen ligger to steder. Mens det er gladeligt at se, at IMCO’s tekst ikke indeholder et generelt forbud mod målrettet onlineannoncering, er det stadig et ønske fra en stærk gruppe i Europa-Parlamentet. Som annoncører finder vi det uacceptabelt, hvis der kommer et forbud mod at målrette digital markedsføring. Vi opfordrer til, at det stopper her, da konsekvenserne for erhvervslivet og forbrugerne ellers kan blive gevaldige,” siger han.

”Vi er også bekymrede over, at adgangen til de foreslåede annoncebiblioteker stadig er ureguleret. Det er uacceptabelt, at konkurrenter skal have fri adgang til oplysninger, der normalt bliver betragtet som hemmelige. Adgangen bør begrænses til offentlige myndigheder og godkendte forskere,” fortsætter Michael Stein.

Hos Danske Medier er EU Policy Officer Allan Sørensen især glad for, at der med forslaget “sker en styrkelse af myndighedernes mulighed for at dæmme op for spredning af ulovligt indhold på internettet”.

“Det vil forhåbentlig gøre internettet til et mere trygt miljø for både brugere og medier. Det er i den forbindelse også glædeligt, at man har fokuseret på, hvad der er ’kriminelt’ i helt gængs forstand og ikke forsøgt at tackle ’skadeligt indhold’, som straks åbner op for nogle langt mere uoverskuelige drøftelser,” skriver Allan Sørensen i en mail.

Han ærgrer sig omvendt over flere ting:

“Det lykkedes desværre ikke at få beskyttet presseudgiveres indhold på sociale medier, hvilket betyder, at regeringer kan beordre platforme at fjerne redaktionelt indhold, som de mener er ulovligt. I visse lande kan det desværre vise sig at være et problem,” lyder det.

Danske Medier frygter også udfordringer i den strammere regulering af målrettet annoncering.

“Der er foreslået yderligere krav til transparens omkring målrettet annoncering og forbud mod at målrette annoncer til mindreårige, som kan være en udfordring at sikre i praksis afhængig af, hvordan reglerne skal tolkes,” skriver Allan Sørensen.

Næste skridt for lovpakken er, at Digital Services Act-forslaget skal til afstemning i Europa-Parlamentets plenar. Hvis Parlamentet godkender lovpakken, skal den til forhandling mellem Ministerrådet og Parlamentet.

Her skal regeringerne og de folkevalgte EU-politikere forsøge at nå til enighed om et endeligt lovforslag. Digital Services Act forventes at falde på plads i foråret 2022.

Opdateret klokken 11.01: Der er tilføjet en kommentar fra Danske Medier til artiklen.