Daria var marketeer. Nu er hun frihedskæmper

Daria Aleksieieva er klædt i sin sorte dunjakke, og hendes hår er samlet i en hestehale. På bagsædet i bilen står en samling tomme flasker. Hun ligner en kvinde, der træt er på vej på arbejde. Det er hun på en måde også.

“På billedet er det mig, der i går hjælper vores land med cocktails,” skriver hun på det LinkedIn-opslag, hvor hun har delt billedet af sig selv.

“Fra onsdag er ukrainernes favorit molotov,” skriver hun videre og forklarer med sort humor, at hun har fået et nyt arbejde: som bartender.

For blot en uge siden var 31-årige Daria Aleksieieva marketeer i selskabet Popup. 

Her var hun blevet hyret ind i januar for at arbejde med growth marketing, der er hendes ekspertise. Men nu er hun sammen med flere af sine kolleger fra Popup i stedet for fuldt fokuseret på at sikre nødhjælp og forsyninger til sine medborgere i landet, som blev angrebet af Rusland torsdag den 24. februar.

“Jeg er i kontakt med mine kolleger hele dagen. De har virkelig brug for meget hjælp. Jeg laver lister over ting, vi har brug for, og de er ansvarlige for at købe og levere det,” skriver Daria Aleksieieva til Markedsføring.

Lige nu, skriver hun, er hun sammen med sine forældre i deres hus tæt på Kyiv. Normalt bor hun selv i Kyiv, men det lykkedes hende at flygte fra hovedstaden på førstedagen af invasionen.

“Jeg ser alt det her. Og jeg kan ikke tro det. For at være ærlig ved jeg ikke, hvordan jeg skal håndtere det. Nogle af mine venner har allerede mistet deres hjem,” skriver hun og tilføjer, at hun for nu er i sikkerhed.

“Det er relativt sikkert … men hvem ved, hvad der vil ske.”

Udover at arbejde for at sikre nødhjælp som mad, medicin og beskyttelsesudstyr – blandt andet skudsikre veste til de frivillige, der bringer nødhjælp ud, samt walk-talkier til at kommunikere – forsøger Daria Aleksieieva også at sprede budskabet og rejse støtte på LinkedIn.

Her, skriver hun, er et af hendes opslag nået ud til 1,5 millioner mennesker. Og hun får dagligt beskeder fra folk, der vil hjælpe. Hun ved godt, at det er en af hendes styrker: at hun kan fortælle historien.

“Jeg gør mit bedste for at hjælpe vores forsvar. Jeg er ikke en kriger, men jeg kan hjælpe med at skaffe det, vores hær har brug for. Jeg griber ikke til våben (i det mindste ikke endnu), men jeg hjælper med at skaffe midler til at forsvare vores land og folk,” skriver hun.

“Jeg har bygget mit brand på LinkedIn det sidste år, og nu har jeg en platform, hvor jeg kan sprede information og skabe opmærksomhed.”

Sammen med firmaet Viceroy, der er et stort e-commerce-bureau med ekspertise i blandt andet logistik, har Popup også startet en indsamlings-kampagne, som rejser midler til nødhjælp. 

“Vi har en evne til at købe og levere ting virkelig hurtigt, fordi vi har et e-commerce-selskab i ryggen, så vi har en logistisk fordel,” skriver Daria Aleksieieva.

Det samme lyder på LinkedIn fra Katya Samoti. Hun er Managing Director i Viceroy og orkestrer de tidligere marketing-professionelles nødhjælpsindsats.

“Jeg ønsker at kæmpe for mit land. Men jeg er ikke soldat. Jeg ved intet om krig, våben eller tanks. Men jeg kender til e-commerce, forsyningskæder og at skaffe midler. Denne viden er mit våben til at kæmpe for det ukrainske folk og frihed,” skriver Katya Samotoi på LinkedIn.

Viceroy og Popup har blandt andet lastbiler klar ved grænserne til Ukraine, som kører ind og ud med nødhjælpen.

“At tale om det og få støtte fra vores firma og at kunne lancere en kampagne til at samle midler betyder virkelig meget. Nogle arbejder også remote og har selv mulighed for at rejse midler til at støtte,” skriver Daria Aleksieieva.

Hver morgen sender Daria Aleksieieva en besked til sine nærmeste venner og familie.

“Hvordan har du det,” spørger hun dem. Og hver dag håber hun at få svaret: “Jeg er i live”.

“Og hver dag slutter med beskeder som: “Jeg håber intet ondt vil ske i løbet af natten.” Sådan burde det ikke være,” skriver hun til Markedsføring.

“Ingen forventede, at det her ville ske i det 21. århundrede. Vi er chokerede og håber, at dette mareridt snart vil ende. Mit hjerte bløder, når jeg ser, hvad Rusland gør ved vores land og byer,” skriver hun.

Sammen med sine forældre følger hun med i nyhederne fra krigen 24 timer i døgnet og ser, hvordan deres land bliver angrebet.

“Jeg plejede at joke med, at russiske tanks slet ikke ville være i stand til at komme til Kyiv,” skriver hun.

“Det er så uvirkeligt. Tanks i mine byer. Og han bomber mine byer. Og jeg ved ikke, om jeg nogensinde ser min lejlighed igen.”

Daria Aleksieieva har også tænkt på, om hun burde flygte i sikkerhed, som hundredetusindevis af hendes landsmænd har gjort. Men det har hun ikke lyst til.

“Det er kompliceret. Jeg har ikke lyst til at forlade Ukraine – det er mit hjem,” skriver hun.

“Og jeg kan ikke flygte, for det er ikke sikkert at flytte sig rundt længere, vi ved ikke, hvad situationen er på vejene, og hvor vi kan blive stoppet af den russiske hær. Og så kan jeg ikke forlade mine forældre,” skriver hun.

Så indtil videre bliver hun ved med at skrive på LinkedIn og bede om støtte til sin indsamling. Og skabe opmærksomhed om, hvordan hun og hendes kolleger forsøger at hjælpe de mennesker, der er ramt.

Og når hun vågner i morgen, skriver hun igen rundt til de mennesker, hun elsker, for at høre hvordan de har det. Med håbet om, at de alle svarer:

“Jeg er i live.”