Efter nytår bliver Lasse Bastkjær Jensen direktør for DR Strategi og Kommunikation, herunder med ansvar for ledelsessekretariatet, etik-funktionen og public affairs. Det betyder også, at han siger farvel til jobbet som kommunikationsdirektør hos Landbrug og Fødevarer. Et job han har haft i næsten halvandet år.

“DR har med den seneste digitale plan truffet nogle spændende og ikke mindst modige valg i forhold til fremtidens public service. Nu bliver det en vældig interessant opgave at være med til at folde ‘Sammen om det vigtige’ yderligere ud både internt og eksternt. Der er fantastisk dygtige mennesker på tværs af hele DR, og jeg glæder mig noget så gebommerligt til at vende retur og arbejde sammen med dem,” skriver Lasse Bastkjær Jensen i en pressemeddelelse.

Lasse Bastkjær Jensen er hjemmevant på den nye adresse.  Han har nemlig tidligere været kommunikationschef i DR og før det pressechef i Danfoss og TDC.