”Energi og indsats slår altid talent. Any day of the week”

Fortalt til Emil Nørlund

Det var en kæmpe kontrast at skifte fra det lille quirky bureau KesselsKramer til et kæmpe internationalt netværksbureau som Grey i London. På fire år voksede bureauet fra omkring 200 til 400 ansatte. Det var ikke det mest kreative sted, men der var en særlig energi. Her vandt vi en masse kunder, for eksempel Volvo og Tate-kæden, og det var et sted, hvor jeg selv voksede meget.

Nogle gange, når jeg har lavet små skæve kampager, har jeg stået tilbage med en ‘fornærmet’ følelse af, at ingen har set mit arbejde. Så det gav mig et kæmpe sus, da jeg på Grey i London begyndte at arbejde med de helt store brands og platforme, og pludselig kunne se den impact, som en reklame kan have over hele verden. 

Min gamle makker og jeg har altid sagt, at alting kan ende med at blive en film, men udgangspunktet kan godt være et helt andet. Du kan opfinde noget, bruge ting i en ny sammenhæng, eller lave en ny service. Hos adam&eveDDB, der laver mange klassiske flotte TVC’er, prøvede vi altid at udfordre briefet og komme med en anderledes indgangsvinkel. Men nogle gange vil brands også bare gerne fortælle, at de har en ny øl uden alkohol. Og det kan også være fint nok. 

Min største styrke som kreativ er, at jeg er åbensindet over for nye idéer og måder at gøre tingene på. Det skal ikke partout være på en speciel måde. I mine øjne er der altid noget nyt, man kan se og gøre og lade sig inspirere af.

Et råd, jeg altid giver unge kreative, er at energi og indsats altid slår talent. Any day of the week. Der tager 10.000 timer at blive ekspert til noget, og så handler det jo bare om, hvem der først når dertil – og bygger videre på det. Jo mere, man udlever kreativiteten, jo bedre bliver man også. 

Jeg skriver non-stop noter på min telefon. Tit må jeg holde pauser i en samtale for lige at skrive et fedt ord, en indsigt eller tanke ned. Jeg får meget min inspiration fra dag-til-dag livet, sætninger jeg overhører i toget eller problemer, jeg selv støder på. 

Jeg har aldrig oplevet burnout, men i perioder har jeg helt sikkert arbejdet for meget og presset mig selv til grænsen. Det føles lidt som en elastik, som man trækker helt ud, hvor det er lidt farligt, fordi den er lige ved at springe. Men det kan også være godt at presse sig selv, og jeg tror, at det er nødvendigt i denne branche. Men det er vigtigt at finde en balance, og man skal også huske på, at det kan være meget produktivt at tage sine pauser, fordi man kommer tilbage skarpere. 

Det sværeste ved at have en karriere i et andet land er ikke at se sine familie og venner. Jeg havde at fantastisk liv i København, inden jeg tog afsted – flygtede ikke fra noget. Først skulle jeg egentlig bare være væk i seks måneder, men pludselig er der gået 10 år. Det er faktisk et stort offer, og det er hårdt, når et familiemedlem dør, og man ikke kan nå hjem til begravelsen. 

Det var hårdt at være fanget herovre i London under Covid. Jeg følte det som at få en kniv i maven, da Boris Johnson lukkede landet ned forrige december, og man ikke kunne komme hjem og se familien til jul. Der har været momenter, hvor jeg bare har tænkt: ”fuck, det er ærgerligt”.

Da jeg fik jobbet på BBC, skulle jeg for første gang i mit arbejdsliv være alene om alle beslutninger. Indtil da havde jeg altid arbejdet sammen med Jonas (Roth, red.), der var blevet en slags højre hånd for mig. Jeg har tilbragt mere tid sammen med ham end med min kone. Man opbygger en særlig dynamik gennem årene, og det var selvfølgelig svært, men også en del af en naturlig proces, at vi skulle skilles.

BBC er en supertanker af en organisation, fordi der er så mange stakeholders. Men det fede er, at vi med kommunikation ikke behøver at røre ved det hele. Jeg ser os i BBC Creative som en lille piratbåd, der sejler foran kæmpefærgen og laver projekter, der kan inspirere og guide organisationen i den rigtige retning. 

Det, der kunne få mig til at vende hjem til den danske andedam, ville være en søgen efter et andet slags liv. London er en hård og stor by med et højt arbejdspres. Lige nu arbejder jeg i bydelen White City, og det tager mig en time at komme på arbejde hver vej. Så det er et liv, der er centreret omkring arbejde. Det er noget tillokkende ved at kunne hoppe i havnen i frokostpausen i København og kunne cykle på arbejde på 15-20 minutter.