Der skal være langt større åbenhed om politiske reklamer, og samtidig skal de ikke kunne målrettes ud fra følsomme personoplysninger.

Sådan lyder det i et nyt lovforslag fra Europa-Kommissionen, der bliver fremsat i dag, og som har til formål at stramme skruen over for politiske reklamer.

“Valg må ikke være en konkurrence i uigennemskuelige og ugennemsigtige metoder. Folk skal vide, hvorfor de ser en reklame, hvem der betaler for den og hvor meget, samt hvilke mikromålretningskriterier, der er anvendt,” lyder det i en pressemeddelelse fra Europa-Kommissionens næstformand, Věra Jourová.

“Nye teknologier skal være redskaber til at frigøre mennesker, ikke til at manipulere dem. Dette ambitiøse forslag vil give en hidtil uset grad af gennemsigtighed i de politiske kampagner og begrænse uigennemskuelige målretningsteknikker,” udtaler hun videre.

Vil forbyde aggressiv målretning

Lovforslaget vil gælde alle typer politiske reklamer – både på tv, i printmedier og online. Det er dog især digitale reklamer, lovforslaget har i sigte.

“Mangler og smuthuller eksisterer. Det er ikke altid nemt for borgerne at genkende politiske reklamer, som det, de er, især online,” lyder det fra Kommissionen.

Her peger man blandt andet på en Eurobarometer-undersøgelse, der viste, at “næsten fire ud af 10 europæere har været eksponeret for indhold, som de ikke nemt kunne afgøre, om var politisk reklame eller ej.”

Helt konkret vil loven gøre det til et krav at oplyse, at der er tale om en politiske reklame. Desuden skal der oplyses om hvor mange penge, der er brugt på en reklame, hvem der er afsender af den, og hvem der betaler for den.

Desuden vil det være forbudt at målrette politiske reklamer ud fra oplysninger om “etnisk oprindelse, religiøs overbevisning eller seksuel overbevisning” – medmindre der er et “udtrykkeligt samtykke fra den pågældende person”.

Bliver reglerne overtrådt, skal det være muligt at uddele bøder, foreslår kommissionen.

Forslaget fremlægges af Europa-Kommissionen. Næste skridt er, at Ministerrådet og Europa-Parlamentet skal forholde sig til forslaget, før det eventuelt kan blive til lov. Det forventes at blive implementeret senest i foråret 2023, så de nye regler gælder før Europa-Parlamentsvalget i 2024.

Stor debat om politiske reklamer

Der har på Markedsføring været stor debat om politiske reklamer i forbindelse med kommunalvalget.

Eksempelvis lød det i en artikel på Markedsføring fra flere af Folketingets toneangivende partier, at politiske reklamer skal gøres ulovlige på streaming – og Enhedslisten efterlyste flere regler, der også forbød dem online.

Samtidig kunne Markedsføring fortælle, at kommunalvalgets 100 flittigste kandidater på Facebook havde brugt over tre millioner kroner på digitial, politisk annoncering i de sidste 90 dage af valgkampen.

Samtidig afslørede Markedsføring også, at der var markante problemer for flere kandidater med at få adgang til at lave politisk annoncering på det sociale medier. Det kan være et stort problem – en analyse viste blandt andet, at de kandidater, der kaster flest penge efter Facebook-annoncering, fik flest stemmer.