Det internationale awardshow The One Show løber i år af stablen for 48. gang, og igen i år er der fine danske vinderchancer.

Det afslører en gennemgang af shortlisten, der netop er frigivet.

22 vinderchancer fordelt på fem bureauer, et produktionsselskab og et arkitektfirma er det blevet til. 

Og det er Virtue, No Sleep og BaconX, der topper med seks shortlister. 

Alle for det allerede i forvejen prisbelønnede arbejde TeAR down this WALL, som bureauet har skabt for DDR Museum sammen med.

Umiddelbart efter kommer Uncle Grey med fem shortlister. Alle for casen Truthmark for Canon.

Men også flere andre danske og delvist danske bureauer og cases gør sig bemærket.

Svære priser at vinde

The One Show blev stiftet i 1973 i New York, og anses i dag for at være en af verdens mest prestigefulde kreative prisuddelinger. Og ikke mindst en af de sværeste at vinde.

Awardshowet får typisk omkring 20.000 indsendelser fra omkring 70 lande, og det særligt vanskelige skyldes blandt andet, at alle indsendelser ryger igennem et ekstra ”lag” af vurderinger.

Først bliver man shortlistet, derefter gennemgår alle cases endnu en jury-vurdering, og kommer man videre derfra, er man ”Finalist”.

Disse klassificeres så igen i henholdsvis Merit (hædrende omtale), Bronze, Sølv og Guld – og øverst oppe kommer så en Grand Prix.

Et eksempel fra sidste år illustrerer ”nåleøjet”. Her blev 37 danske shortlister blev vekslet til en guld, en sølv, en bronze og 15 Merits.

Dansk Grand Prix én gang

Én gang i The One Shows historie er en Grand Prix landet på danske hænder.

Det skete i 2019, da dette års mest shortlistede danske bureau, Virtue, vandt Grand Prix for casen adDRESS_THE _FUTURE for modebrandet Carlings.

En case, der i 2020 i øvrigt også tog den første danske Grand Prix i Cannes i 16 år.

The One Show offentliggør ”Finalists” i slutningen af maj, mens det i starten af juni afsløres, hvilken pris – guld, sølv, bronze eller Merit – det bliver til.

Selve prisuddelingen finder sted ved The One Show Awards Online Ceremony, ligeledes i juni.

Her er årets danske shortlister

– listet pr. hovedkategori (alfabetisk):

Branded entertainment

– TeAR down this WALL – Virtue Northern Europe, No Sleep og Bacon X for DDR Museum – Augmented, Virtual & Mixed Reality (AR, VR, MR) 

Design

– Musée Atelier Audemars Piguet – Architecture by BIG Bjarke Ingels Group m.fl. – Spatial Design Experiental And Immersive

– H&M Looop – Kühl & Han m.fl. for H&M – Spatial Design – Experiential & Immersive

– ASKUL Lohaco – Bold Scandinavia for ASKUL – Packaging – Mass-market 

Digital Craft

– Truthmark – Uncle Grey for Canon – UX / UI – Utility / Ecommerce 

Direct Marketing

– The big danish bacon pre-roll – Hjaltelin Stahl & Pegasus for Danish Crown – Targeted Online Video 

– Truthmark – Uncle Grey for Canon – Digital & Online – Websites & Mobile 

Experiental & Immersive

– TeAR down this WALL – Virtue Northern Europe, No Sleep og Bacon X for DDR Museum – Augmented, Virtual & Mixed Reality (AR, VR, MR) 

– H&M Looop – Kühl & Han m.fl. for H&M – Customer Experience / CX 

– H&M Looop – Kühl & Han m.fl. for H&M – Immersive Spaces 

– H&M Looop – Kühl & Han m.fl. for H&M – Innovation in Experiential

Film

– The big danish bacon pre-roll – Hjaltelin Stahl & Pegasus for Danish Crown – Online Films & Video – Pre-Roll – Single 

– The Tower – Bacon Copenhagen m.fl. for Volvo Trucks – Online Films & Video – Long Form – Single

Interactive & Online

– TeAR down this WALL – Virtue Northern Europe, No Sleep og Bacon X for DDR Museum – Interactive Digital Installations 

– Truthmark – Uncle Grey for Canon – Innovative in Interactive

– Truthmark – Uncle Grey for Canon – Websites Utility

– Truthmark – Uncle Grey for Canon – Craft Use of Technology

– The big danish bacon pre-roll – Hjaltelin Stahl & Pegasus for Danish Crown – Online-only Video, Pre-Roll Single 

Mobile

– TeAR down this WALL – Virtue Northern Europe, No Sleep og Bacon X for DDR Museum – Augmented, Virtual & Mixed Reality (AR, VR, MR)

– TeAR down this WALL – Virtue Northern Europe, No Sleep og Bacon X for DDR Museum – Utility 

Out of Home

– TeAR down this WALL – Virtue Northern Europe, No Sleep og Bacon X for DDR Museum – Craft use of tehnology

Public Relations

– The Tower – Bacon Copenhagen m.fl. for Volvo Trucks – Media Relations