Den 28. maj 2021 gik Jan Duckert bort. 73 år gammel.
I de efterfølgende nekrologer blev han tituleret kreativitetens forkæmper og reklamebranchens grand old man. Han var en stenograf af samtiden, og formåede at omsætte den til reklame og forretning. Når han altså ikke selv påvirkede den. Han var med til at indprente “Glædelig jul og godt Tub’år” og “Squaaash” i populærkulturen.
Gennem sin karriere skabte han det hæderkronede reklamebureau Wibroe, Duckert & Partners og konsortiet PeopleGroup, der var med til stiftelsen af radiokanalen Radio 24Syv samt meget andet.
I portrætbogen Jan Duckert & Partners — med undertitlen 40 år på toppen af dansk reklame — portrætterer journalist og forfatter Trine Beckett det afdøde reklameikon fra fødslen til han blev sunget ud af kirken til Frank Sinatras New York, New York. Og den skøre, vilde verden han eksisterede i og levede for.
Vi har taget en snak med Trine Beckett for at høre, hvad man kan lære af Jan Duckerts liv, og hvad der står tilbage efter ham.
Trine, hvad skulle der stå på Jan Duckerts gravsten, hvis du skulle stå for indgraveringen?
“Det er jo et kæmpe ansvar. Min første tanke er “Manden med de store sko”. Eller “Reklamedirektøren”. Eller “Man skal stille sig, hvor heldet kommer forbi”, det var noget Jans far sagde til ham, og som blev hans tilgang til livet.”
“I 2010 interviewede jeg Jan Duckert til et portræt, og der spurgte jeg, hvad han ville sige til sig selv som ung, og det var hans fars ord, at man skal stille sig, hvor heldet kommer forbi. Jan gjorde det, da han blev partner med Peter Wibroe og skabte Wibroe, Duckert & Partners. Og da han skabte PeopleGroup midt i en økonomisk usikker tid for reklamebranchen. Det handler om at forstå tiden og stille sig, så man kan bruge de muligheder, der er.”
Hvordan vil du beskrive Jan Duckert?
“Som et ekstremt dedikeret og ambitiøst menneske. Han forstod mennesker. Han så dem. Mennesker, der kun nåede at møde ham ganske kort tid, husker stadig hans blå blik og klare øjne. Han nærmeste borede sig ind i dig. Og borede sig ind i, hvad der rørte sig omkring ham. Han stillede sig aldrig tilfreds og ville gerne udfolde de talenter og ideer, han så for sig. Og så tog han altid telefonen.”
Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med ham?
“Han har uomtvisteligt været en markant figur i reklamebranchens udvikling. Han er der, da vi går fra, at der er monopol på fjernsyn og radio til, at medierne kommercialiseres, og der opstår tusinde platforme, man kan udkomme på, og han har været med i hele udviklingen. Og så er han den første til at forstå værdien af image og branding. Han forstår at kommercialisere følelser og forbinde dem med produkter.”
“Men han bliver også større end reklame. Da reklame bevæger sig ud på en række andre platforme, gør han og hans livsværk det også. Under PeopleGroup er han med til at skabe en radiostation (Radio 24Syv, red.), et forlag (People’sPress, red.) og han er også med til stiftelsen af en tænketank (CEPOS, red.).”
“Og så så han mennesker. Han så originalitet og havde en kærlighed til originaler. Han dyrkede den menneskelige skævhed, for der kunne ske noget uforudset og anderledes.”
Var han selv en original?
“Det vil han aldrig selv sige. Når han ser sig selv blandt de mennesker, han omgås, var han ikke. Men i forhold til bankdirektørerne var han.”
Du indleder flere afsnit med at sammenbinde Jan Duckert med hans samtid. Hvad kan hans liv fortælle om samtiden?
“Han var dybt forbundet med sin samtid. Da han og Peter Wibroe mødes i 70’erne, er det på et bagtæppe af en frisættelse i samfundet. Man gør sig fri af hjemmegående husmødre og fædre i jakkesæt og hat. Man går i afghanerpels, p-pillen er kommet, og der er fri abort. De første diskoteker åbner i København. Der er en total frisættelse og provokation, som Jan og Wibroe også dyrker. De smiler, når de pisser forbrugerombudsmanden af.”
“I 1980’erne kommer radio og tv-reklamen. Det er kapitalisme og skulderpuder, og det passer Jan også til. Han formår at bruge det kommercielle til at fortælle de gode historier. De laver reklameføljetoner og omsætter Matador til reklamen – de laver serielle reklamer, der kan samle folk.”
“På samme måde tapper han også ind i 1990’erne, hvor han starter en masse virksomheder. I 1999 startede han PeopleGroup i en tid, hvor alle skal være chefer, have en start-up og en exit klar. Han formåede at skabe en virksomhedskultur, hvor det passede ind. Han har hele tiden antennerne ude for, hvad der sker i tiden.”
Omkring to måneder efter jeres første interview, dør Jan Duckert. Er der nogle spørgsmål, du fortryder, du ikke nåede at få svar på?
“Der er tusinde spørgsmål, jeg gerne vil have vendt med ham undervejs. Men det helt store spørgsmål — og en linje i hans eget liv — er faderfiguren. Som 20-årig døde hans egen far, og jeg vil gerne have spurgt ham, hvad det at miste sin far betød for hans dedikation og vilje til at arbejde igennem. Han knokler hele livet, der er lys i lamperne efter klokken 20. Jeg vil gerne have haft ham til at reflektere over, hvad det betød for hans karriere, at han mistede sin far så tidligt, og hvad ville han ønske, han kunne have sagt til ham.”
“Jan finder sin reservefar i Mogens Holten, men jeg er ikke overbevist om, at han havde forbundet sig så tæt til Mogens, hvis hans egen far ikke var død. Og Mogens Holten starter hans karriere, tager ham under sin vinge og giver ham de faderlige råd. Den rolle ender Jan selv med at tage på sig senere i sit liv og er grunden til, at så mange talenter har søgt ham i årevis. Til hans begravelse var der jo 28, der så sig som Jans reservesøn.”
Du har gennem din mand, Peter Stenbæk, kendt til Jan Duckert i mange år. Hvad overraskede dig mest om ham?
“Det er aftrykket, han har sat i mennesker, jeg er mest overrasket over. Til bogreceptionen er der flere, der siger, at de savner Jan hver eneste dag. Jeg har også oplevet med min egen mand, hvor vigtig Jan har været for de ideer, der blev undfanget i Peters hoved. Jan konkretiserede dem og gav dem form.”
Har arbejdet med bogen også givet dig en større forståelse af din mand?
“Ja, det har det virkelig. Vi havde tre små børn, da Peter arbejdede i PeopleGroup og var tæt på Jan. Dengang forstod jeg ikke, hvorfor han ikke kom hjem lidt tidligere. Men det forstår jeg nu. For de mennesker, der var der, var det en livsstil. Det ejede dem 24 timer i døgnet.”
“Jeg forstår også betydningen af en mand som Jan for kreative. Han skabte strukturer og tryghed for dem. Han kunne få ting til at ske og udfolde sig. Jeg forstår meget bedre følelsen af at møde en, der kan katalysere og folde det univers ud, de tanker der eksisterer i et kreativt hoved. Hvis Jan ikke havde været der til at tage sig af Peter Wibroes privatøkonomi og alle hans bilag, havde Peter sandsynligvis ikke kunnet sidde i æstetisk eksil i Søllerød i dag. Jan havde brug for de dygtige kreative, og de havde brug for ham.”
Hvilke udfordringer oplevede du undervejs?
“At man i reklamebranchen dyrker myterne mere end sandheden. Det handler om den gode historie og den farverige fortælling. Så det har været krævende at finde ud af, hvornår hvad skete, hvem der var med og hvad Jans rolle var.”
Hvad kan man lære at Jan Duckerts liv?
“Stil dig hvor heldet kommer flyvende. Han tænder noget, ser sprækkerne, ideerne og originalerne. Og han formår at bruge dem og konkretisere det til noget større end sig selv. Og vær ikke bange for at lade andre stå forrest og hjælpe med deres ideer. Jan havde store sko. Han var ikke bange for at anerkende andre og nød at se andre få anerkendelse. Den boblende latter over at kunne gøre noget, der virkelig er sjovt uden at skulle tage alt anerkendelsen, det kan man virkelig lære af.”
Hvad står der tilbage efter ham?
“De mennesker, der har været en del af hans liv, savner ham hver eneste dag. Han har haft en enorm betydning for mange.”
