Personangreb, tilsværtning og angreb på modstandernes politik. Nogle af de hårdeste kommunikative politiske greb, der samlet kan kaldes for negative kampagner, vil vi se langt mere af i denne valgkamp end tidligere i Danmark.
Det vurderer forsker i politik Henrik Bech Seeberg fra Aarhus Universitet i et interview med mediet Markedsføring.
”Der har også været fokus på personer før. Eksempelvis at Lars Løkke Rasmussen ikke havde styr på sine bilag og tøjkonto. Men sjældent har fokus været større end nu. Og netop det inviterer til en valgkamp, hvor angreb på personer og personers troværdighed kan fylde markant,” siger Henrik Bech Seeberg.
Forventer du, at vi vil se mere negativ kampagne-førelse ved denne valgkamp end tidligere?
”Det har vi en indikation på. Vi har en tendens, hvor partiernes politik i realiteten minder mere om hinanden. Venstre fører an med kræftpakker og psykiatriplaner, og Socialdemokratiet har adopteret højrefløjens udlændingepolitik. Når konflikten forsvinder om politik og ideologi, så diskuterer vi i stedet enkeltpersoners kompetencer,” siger forskeren, der tilføjer:
”Det er det, forskningen lige nu viser: at partiernes konkurrence flytter sig over på kompetencer, og den måde, du kan ramme kompetencer på, er ved at kritisere og beskylde dine modstandere for ikke at være dygtige nok og at være dårlige ledere.”
På godt og ondt
Ifølge Henrik Bech Seeberg kan det have negative konsekvenser for det danske valg – og for det danske demokrati – hvis nogle af de mest negative kampagneformer kommer til at fylde i Danmark.
”Vi kan risikere at se kampagner, der går langt over stregen og fremhæver forhold, der ikke er relevante for politik. Så er det skadeligt. Og det er det, fordi de i sidste ende fører til, at vælgerne trækker sig. De bryder sig ikke om det, og det kan skade valgdeltagelsen,” forklarer Henrik Bech Seeberg.
Han understreger dog, at et kritisk fokus på modstanderne i en politikers valgkamp ikke i sig selv er uden for skiven – selvom det kan føles som det for den, der bliver kritiseret.
”Mange mener, vi helt skal holde os fra negative kampagner. Men der kan også være relevant information i en negativ kampagne. Det kan gøre det nemmere for vælgerne at skelne mellem det, de skal vælge imellem,” siger Henrik Bech Seeberg.
I de værste tilfælde vil de negative kampagner være ulødige, siger forskeren.
”Det er en form for kampagne, der taler om frygtscenarier ved nogens politik eller visse politikere. Det er mere end uenighed og at påpege fejl og mangler. Det er tæt på det ubehøvlede og noget, hvor du bliver i tvivl om, hvorvidt det egentlig er OK. Vi kan beskrive det som ulødigt.”
Han forklarer, at vi allerede har set eksempler på negativ kampagne i denne valgkamp – både det, der er inden for skiven, men også det, der fokuserer stærkt på personlige evner frem for politiske forslag.
”Negativ kampagne kan rette sig mod både politikken, for eksempel sundhedsudspillet, eller personen, eksempelvis Lars Løkke. Det er kort sagt forskellen på at snakke negativt om, hvorvidt Søren Pape Poulsens forslag om 40.000 færre arbejdspladser i det offentlige holder eller at tale om sagen om Søren Pape Poulsens mand,” siger Henrik Bech Seeberg.
Klar opfordring til kampagne-bagmænd
Samlet er et markant øget personfokus i dansk politik grobund for, at de negative kampagner bliver et oplagt greb i den politiske værktøjskasse nu.
”Til dette valg kan vi også lægge, at personer de sidste tre år har fyldt enormt meget i dansk politik. Mette Frederiksens påståede magtfuldkommenhed har været et kæmpe emne. Søren Pape Poulsens mand har været det. Jakob Ellemann-Jensens manglende lederevner har været det. Inger Støjbergs straffesag. Morten Østergaards MeToo-sag. Rasmus Prehns middagsregninger. Det er exceptionelt,” siger han.
Endnu ser han dog ikke de negative kampagnegreb være så skadelige i Danmark, at de vil svække tilliden til demokratiet.
”Der er et stykke vej endnu. Og jeg tror, at de her helt vildt negative kampagner kan have svært ved at gro i vores baghave, hvor vi i høj grad har et stærkt konsensus-demokrati. Politikerne ved godt, at de skal samarbejde bagefter. Det disciplinerer os,” siger han.
Men han har også en markant advarsel til dem, der laver politiske kampagner i valgkampen:
”De marketing-professionelle og kommunikatører, der deltager i valgkampen, har et særligt ansvar,” siger han og tilføjer:
”De skal virkelig sørge for at holde sig op på, at deres budskaber er relevante. Negative kampagner er så appellerende, fordi det er simple budskaber, der nemmere kan finde vej til medierne og ind i hovedet på vælgerne. Så det er tillokkende. Men det kræver stor omtanke og mådehold.”
