Forsker: Tomme arbejdspladser truer kulturen

En hjemmearbejdsdag i ugen. Det er fremover grundreglen hos mediebureauet EssenceMediacom.

Reglen blev indført for to måneder siden, fordi ledelsen oplevede, at mange hjemmearbejdsdage gjorde det sværere at tilrettelægge hverdagen på bureauet. Det fortæller CEO Jesper S. Jørgensen.

”Vi erfarede egentlig bare, at samarbejdet på tværs af vores forskellige lines of business og faggrupper ikke trivedes lige så godt, når folk var meget med hjemmefra,” siger han og tilføjer:

”Det betød, at den uformelle vidensdeling blev vanskeliggjort, og det, der tit kunne være klaret hen over skrivebordet eller ved kaffemaskinen, blev pludselig til et regulært tidskrævende møde.”

Samtidig besluttede ledelsen, at hjemmearbejdsdage skal være planlagte og synlige i de ansattes kalender. Derudover har bureauet også investeret markant i, at arbejdspladsen faktisk er indrettet til, at man kan arbejde bedst muligt på den. Jesper S. Jørgensen understreger, at der stadig er fleksibilitet på bureauet, hvis der i særlige situationer skulle opstå behov for mere hjemmearbejde.

”Og indtil videre er der ikke nogen, der har haft nogle indvendinger imod det,” siger han og henviser til, at man nu bare er samme sted som før corona, hvor bureauets ansatte også havde én hjemmearbejdsdag om ugen.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Eva Bjerrum er EssenceMediacom langt fra den eneste virksomhed, der kommer til at skrue på, hvor meget medarbejderne kan arbejde hjemmefra de kommende år.

Corona lærte os alle at arbejde hjemmefra. Og efter pandemien ebbede ud, har mange virksomheder og bureauer givet deres ansatte større frihed til at lave deres arbejde, hvor de vil. Den øgede grad af frihed og fleksibilitet har dog flere steder medført ”døde arbejdspladser”, oplever arbejdsmarkedsforsker Eva Bjerrum, der arbejder i Insights ved Alexandra Instituttet, som er tilknyttet Aarhus Universitet.

 Eva Bjerrum har ved selvsyn set mange virksomheder, hvor kontorlokalerne står tomme hen, fordi medarbejderne vælger at spare transporttiden og blive i joggingbukserne.

”Der er afdelinger, hvor medarbejderne nærmest aldrig løber ind i hinanden, eller der kan gå uger mellem, at de mødes i de fælles faciliteter og har det tilfældige møde og de samtaler, der kan have stor værdi for en arbejdsplads,” siger hun. Når de ansatte undlader at stemple fysisk ind på arbejdspladsen, går det, ifølge Eva Bjerrum, ud over kulturen i virksomheden.

Ifølge forskeren er arbejdsgiverne ved at blive opmærksomme på, at kulturen lider under det.

”Der er rigtig meget af det kit, der får en organisation til at hænge sammen, som bliver udfordret af, at der er så mange medarbejdere, der arbejder hjemme i større omfang end tidligere,” siger hun.

Ifølge Eva Bjerrum vejer muligheden for øget hjemmearbejde dog fortsat tungt på vægtskålen for mange ansatte i forholdt til deres job.

”Så at ansatte skal mere tilbage på kontoret, er i højere grad et ønske fra ledelsens side end fra medarbejderne.”

Hos EssenceMediacom iværksatte ledelsen allerede efter den første corona-bølge et indretningsprojekt, der skulle gøre bureauets to kontorer i henholdsvis København og Århus mere attraktive for bureauets 110 medarbejdere.

Hovedårsagen var ifølge Jesper S. Jørgensen, at man frygtede, at de ansatte ville fortsætte med at arbejde hjemme i egne komfortable rammer i kølvandet på pandemien. Hvilket kunne betyde, at kulturen på bureauet ville lide et knæk.

”Så vi gjorde det dels for at sikre bedre arbejdsrammer og mere komfort på arbejdspladsen, men også for at give folk lyst til at hænge mere spontant ud til for eksempel aftenhygge eller fredagsbar,” siger han.

Det var ellers ikke fordi, at bureauets tidligere rammer som sådan fejlede noget. I 2019 var man på københavner-kontoret flyttet ind i en nyrestaureret gammel lyspærefabrik på Amager med mange meter til loftet, hvor alt var cool og industrielt, gråt og hvidt.

”Til at starte med var det fint, men nu hvor vi pludselig skulle konkurrere med den grad af komfort, som folk har i deres eget hjem, var det bare ikke godt nok,” siger bureaudirektøren, der sammen med resten af ledelsen besluttede sig for, at der var brug for forandring.

”Vi ville lave en hyggelig, inkluderende atmosfære så det ikke på samme måde føltes som et corporate, sterilt kontor,” siger Jesper S. Jørgensen.

Bureauets brief til indretningsdesigner og kunstner Kamilla Rosado lød blandt andet på, at gøre kontorerne mere ”hjemlige”.

”Kontorerne skulle være et symbol på den grundværdi, vi har: At vi passer på hinanden. Og det skulle være et enormt inkluderende miljø,” siger han.

Ifølge Kamilla Rosado var de eksisterende lokaler ”skideflotte og New Yorker-agtige”.

Men:

”Det var lidt tilfældigt, hvad der var knopskudt indretningsmæssigt – og kontoret var ikke særligt funktionelt. Så nu skulle der indrettes med vilje, så det fremover blev federe at komme ind på kontoret end at blive i sofaen,” siger Kamilla Rosado.

Hendes største udfordring var at lave noget, der ikke kun så godt ud, men rent faktisk virkede.

”Alle kan gå ud og så bare købe otte forskellige farver maling og klatte det op på væggene. Det handler om at få det afstemt, og få det til at blive et anderledes udfordrende rum for folk, samtidig med at det fungerer. Det er jo en arbejdsplads, ikke en gøglerskole.”

Forsker Eva Bjerrum oplever to tendenser i forhold til, hvordan virksomheder vælger at reagere, når medarbejderne arbejder meget hjemmefra. Enten forsøger ledelsen at gøre arbejdspladsen til et mere attraktivt sted at være. Eller også tager man konsekvensen af, at faciliteterne ikke bliver brugt.

”Når ledere og chefer ser, at kontorerne står tomme, tager nogle konsekvensen og vælger at spare nogle kvadratmeter,” siger hun.

Arbejdsmarkedsforskeren oplever dog, at den fremherskende tendens er, at man prøver at optimere og forbedre arbejdspladsen.

”Man bør stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det, der skal til for, at medarbejderne trives og oplever, at arbejdspladsens fysiske rammer understøtter deres arbejde?” siger Eva Bjerrum, der spår, at fokus på at skabe mere attraktive arbejdspladser vil vokse.

Ifølge designer Kamilla Rosado har de indretnings-forespørgsler, hun får fra erhvervslivet, generelt ændret sig efter corona.

”Der er helt klart opstået et større ønske om, at der skal ske noget nyt og andet,” siger hun og tilføjer:

”Og det handler både om, at arbejdsgiverne har skulle hente folk fysisk tilbage på kontoret, men også at medarbejdernes krav og ønsker simpelthen er anderledes i dag. De vil være mere fleksible og kunne bevæge sig mere rundt – ikke bare sidde ved et stort skrivebord,” siger hun.

Eva Bjerrum er indtil videre kun stødt på enkelte arbejdspladser, der har valgt at sætte tydelige begrænsninger for antallet af hjemmearbejdsdage. Men hun forventer, at det vil ændre sig markant de kommende år.

”Jeg oplever en uro rundt omkring i flere organisationer over, at medarbejderne er så meget væk, som de er. Og der er stadigvæk en række arbejdsopgaver, vi kan løse bedre, når vi er fysisk sammen, end når vi mødes digitalt. Så jeg tror bestemt, at krav om højere fysisk tilstedeværelse på kontoret er noget, vi kommer til at se mere af i fremtiden,” siger hun.

For at finde den rette balance mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde på arbejdspladsen anbefaler Eva Bjerrum, at virksomheder tør udfordre vanen og rutinen.

”Og det synes jeg faktisk, er en af de gode ting, som corona har bragt med sig. I dag er der mange flere arbejdspladser end før, som er mere tilbøjelige til at sige: Vi har ikke prøvet det før, og derfor ved vi ikke, hvad det her ender med. Men lad os alligevel prøve at eksperimentere med det.”

”Det kostede spidsen af en rumraket,” siger Jesper S. Jørgensen om EssenceMediacoms nyindretning – uden at ville komme prisen nærmere.

Men han mener, at det har været investeringen værd, og er er ikke i tvivl om, at det har haft en effekt.

”Folk kom bare tilbage til kontoret. Og det stod i stærk kontrast til, hvad vores søsterbureauer rundt omkring i Europa oplevede,” siger Jesper S. Jørgensen.

Også medarbejdernes tilfredshed blev boostet, understreger han.

”De sidste tre år er scoren kun steget. Det kan ikke alene tilskrives, at vi har optimeret kontoret, men det er helt klart en af flere årsager til det. Og helt konkret kan vi se, at folk er glade for at vise kunder rundt på kontoret nu. De er stolte over, at det ser godt ud.”