Fra Kampanje i Norge:
- Hård norsk debat: Professor sammenligner reklamefolk med rørlæggere
- Schibsted lukker content-bureau: Chok og overraskelse
- Advarer om historisk lavt antal jobsøgende
1: Hård norsk debat: Professor sammenligner reklamefolk med rørlæggere
Det nye reklameudbud fra en af Norges største uddannelsesinstitutioner, Norges Handelshøjskole (NHH), har sat ild i sociale medier og branchen. 17 bureauer har meldt sig ind i kampen om at få den prestigefyldte højskole som kunde, men PR- og kommunikationsbureauet Trigger var ikke et af dem.
Bureauleder hos Trigger, Bente Kvam Kristoffersen, mener, at udbuddet var for omfattende til, at de kunne deltage.
”Det vil for os gå udover betalende kunders tid, og det kan vi ikke tillade sker. Det ville være bæredygtigt for os at være med,” siger hun til Kampanje.
Trigger-chefens beslutning har fået opbakning af blandt andet den erfarne reklamekonsulent og branchenestor, Alf Bendixen.
”Dette vækker respekt, Bente. At NHH har så dårlige indkøbskompetencer i forhold til mærkevare- og reklameydelser er decideret pinligt,” skriver Bendixen.
Så fik han svar fra NHH-professor Tor Wallin Andreassen.
”Hmmmm. Vil man tillade at rørlæggerfirma at løse en vigtig opgave uden at kunne vise en skitse for, hvordan de vil løse opgaven,” spørger Tor Wallin Andreassen.
Andreassen uddyber kommentaren over for Kampanje:
”Jeg ønsker at invitere til debat. Vi taler om tillidsbaserede tjenester – fote fordi kunderne ikke evner at vurdere kvaliteten på det, de har fået, selv når de har fået det. Afhængig af købskompetencerne føler kunderne en vis usikkerhed og frygt for at vælge den forkerte leverandør, siger Andreassen og fortsætter:
”Rørlæggere, arkitekter og advokater har kundskab og ekspertise, som køber ikke har. Jeg mener, det er bureauets opgave at gøer den usynlige vare synlig for at dokumentere, at man er den rette til opgaven. Måler at køber skal vælge rigtigt,” siger Andreassen.
Hvad synes du om debatten om din rørlægger-analogi?
”Åbenbart har analogien trigget noget, og det var meningen. Jeg havde troet, at de ville forstå, at de skulle se det som et eksempel på en ydelse, der er baseret på særlig faglighed på linje med reklamebureauer. Jeg forstår godt reaktionerne, men jeg står ved, at det er et problem i forhold til tillidsbaserede ydelser. Du må anerkende køberens risiko. Jeg føler, at diskussionen spejler en holdning om at stole blindt på rådgivere i kommunikationsbranchen. Der er ingen grund til blind tillid. Jeg har selv arbejdet med at indkøbe ydelser fra bureauer på et tidligere arbejde, så jeg ved godt, hvad det vil sige,” siger han.
Kontrakten med NHH har en længde på to år med mulighed for to års forlængelse og en øvre budgetgrænse på 20 millioner norske kroner.
2: Schibsted lukker content-bureau: Chok og overraskelse
Tolv ansatte i Schibsted-bureauet Manuds har fået en knaldhård besked at starte året på.
Den nordidske mediekoncern Schibsted skal spare 500 millioner kroner i løbet af de næste to år. Nedskæringerne har allerede fået store konsekvenser for de 12 ansatte i marketingbureauet Manus. Godt en uge inde i det nye år fik de besked om, at selskabet bliver afviklet, og at deres stillinger forsvinder.
Manus har sammen med sit broderbureau Partnerstudie været Schibsteds vej ind i det norske bureaumarked, hvor de har kæmpet med blandt andet Try, Hyper og Kitchen om at lande de største reklameraftaler for content marketing.
”Det er med tungt hjerte, at vi har besluttet os for at afvikle Manus,” siger leder af Manus, Mikaela Folkested, til Kampanje.
Det har vist sig at være vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen i Manus. I 2021 havde bureauet en omsætning på 14,3 millioner norske kroner og et underskud på godt en million norske kroner. Siden starten har Manus tabt næsten fem millioner kroner.
Daglig leder Børre Sunde siger til Kampanje, at de ansatte har taget den triste nyhed overraskende godt og professionelt.
”Samtidig er det klart, det kommer som både et chok og en overraskelse for mange, eftersom ingen af de ansatte har været involveret i denne beslutning, som de fik besked om mandag. Det er ikke mange andre ord at bruge end det. Når man får sådan en ebesked, så sætter det hele følelsesregistret i gang. Det er naturligt. Men når det er sagt, vil jeg også fremhæve, at der har været et meget stærkt sammenhold blandt de ansatte, og at folk har taget det med rank ryg,” siger han.
3: Advarer om historisk lavt antal jobsøgende
Rekrutteringsbureauet Teft har i sin årlige undersøgelse ”Brancherapporten” taget temperaturen på arbejdsmarkedet i medie- og kommunikationsbranchen. Rapporten måler blandt andet mobiliteten på arbejdsmarkedet, og her er det dystre tal for alle, der håber på, at det blivere lettere at rekruttere i 2023 frem for 2022. Kun 24 procent af de adspurgte svarer, at de kunne tænke sig et nyt job i år.
”Vi har aldrig tidligere så lavt et antal, der siger, at de kunne tænke sig at få et nyt job. Når vi samtidig ved, at to ud af tre af de 24 procent faktisk skifter job i et almindeligt år, så er vi kun nede på 18 procent,” siger partner og rådgiver Ole A. Janzo i Teft til Kampanje.
Tidligt i 2022 svarede godt 30 procent af de 1.500 respondenter til sammenligning, at de planlagde at skifte job i det kommende år.
”Vi vil se et historisk lavt antal kandidater på arbejdsmarkedet i år og dermed en historisk lav mobilitet på arbejdsmarkedet. Med tanke på den efterspørgsel, vi ser i markedet lige nu, så bliver behover for nye kandidater ikke udfyldt,” siger Teft-rådgiveren.
For ansatte i bureauerne, hos annoncørerne og i medierne kan Teft desuden måle en gennemsnitlig lønstigning på syv procent, hvilket også er rekordhøjt. Tallet var sidst 5,5 procent, og sammenlignet med lønvæksten på 4,2 procent i Norge klarer kommunikationsfolkene sig godt.
Fra Resumé i Sverige:
- Vanessa Lindblad skabte bloggeren Bianca Ingrosso: “Hun var en fortabt, usleben diamant”
- Kontorarbejde vs. hjemmearbejde
- Halvdelene af alle indstillinger til prestigefyldt svenske konkurrencer nomineres: “Let at sælge flere tre-retters-middager”
1: Vanessa Lindblad skabte bloggeren Bianca Ingrosso: “Hun var en fortabt, usleben diamant”
Bianca Ingrosso er Sveriges svar på Kim Kardashian. Succesen kan delvist tilskrives den mere ukendte agent Vanessa Lindblad, der siden 2016 har været med til at opbygge influenceren.
Vanessa Lindblad mødte Bianca Ingrosso, da hun byggede en automatiseret app, hvor influencers modtog anderledes tilbud om samarbejder.
Kort efter gik Vanessa Lindblad fra at sælge samarbejder til at styre Bianca Ingrossos brand på alle måder. I starten havde Vanessa Lindblad en vigtig rolle som springbræt for en influencer, der endnu ikke havde fundet sin rolle.
“Det er ikke underligt, hun var meget ung. Hun var en fortabt, usleben diamant, der i dag går ind i et bestyrelseslokale og ved præcis, hvad hun vil, siger Vanessa Lindblad til Resumé.
I 2018 modtog duoen en mail fra Mikael Snabb og Jesper Matsch, grundlæggerne af ‘Recipe for Men’. De ville høre, om Vanessa Lindblad og Bianca Ingrosso ville starte et brand med dem. Et par måneder efter blev succeshistorien Caia Cosmetics født.
Allerede i 2020 blev Caia Cosmetics solgt til venturekapitalselskabet Verdane. Ifølge regnskabet for Vanessa Lindblad Agency AB udtrak Vanessa Lindblad et udbytte på 33,8 millioner danske kroner i brudte regnskabsår 2020/2021.
Indtægterne fra “andre virksomheder, hvori der er en ejerandel”, udgjorde det år og året før i alt 56,4 millioner danske kroner, den største andel kan henføres til salget af Caia Cosmetics. Vanessa Lindblad ejede 13 procent af Caia Cosmetics, før handlen blev gennemført.
2: Kontorarbejde vs. hjemmearbejde
Midt i den mørkeste december blussede debatten om kontorarbejde op i Sverige. Managementkonsulenterne i Boston Consulting Group (BCG) delte resultaterne af deres globale rapport, som klart pegede i én retning: Fjernarbejde er en katastrofe.
Selvom den daglige omsætning stiger, får virksomhederne kun 60 procent ud af det, BCG kalder ‘forbedringsprojekter’ — altså projekter med det formål at reducere omkostningerne eller udvikle tilbuddet på på forskellige måder.
Forandringsprojekterne er også blev 30 procent dyrere og tager 50 procent længere tid. Særligt slemt er det i Sverige, hvor konsensuskulturen er udbredt.
“Det er slet ikke sikkert, at det er hybrid- eller hjemmearbejdemodellen, der er synderen i sagen. Det kunne lige så godt være usikkerheden i økonomien, der gjorde sig gældende både under pandemien og efter den,” siger Petri Kajonius, lektor i personlighedspsykologi, og en af flere, der forholder sig kritisk til rapporten.
På baggrund af rapporten og det nye arbejdsliv udsendte Resumé en undersøgelse med spørgsmål om fjernarbejde til 130 svenske bureauer og modtog 50 svar. Her er resultatet:
- To af kontorcheferne (4 procent) kræver kontorarbejde fem dage om ugen
- 54 procent af kontorcheferen angiver, at de kræver, at medarbejderne arbejder fra kontoret mindst halvdelen af arbejdstiden eller kraftigt opfordrer til kontorarbejde.
- Yderligere otte procent ønsker, at medarbejderne skal være til stede mindst to dage om ugen.
- 16 procent af bureauerne tilbyder medarbejderne frihed under ansvar.
- Hos 16 procent af bureauerne er det kunden, opgaven eller teamet, der bestemmer, hvorfra arbejdet foregår.
- Et af bureauerne (to procent) arbejder på nye retningslinjer.
Et bureaus administrerende direktør, der ønsker anonymitet, siger, at virksomheden har set effektiviteten af processerne stige i takt med, at tilstedeværelsen på kontoret er steget. Da bureauet øgede antallet af dage med obligatorisk kontorarbejde, førte det til meget negative reaktioner blandt de ansatte.
“Det er desværre svært at følge en strengere linje, end dagens branchestandard,” siger den administrerende direktør til Resumé, der påpeger, at produktiviteten for visse opgaver ikke falder, når der arbejdes hjemmefra.
“I dag betragtes det som sygt og nærmest en krænkelse af medarbejderens psykiske helbred at kræve, at de skal arbejde fra kontoret fem dage om ugen. På trods af at 95 procent af alle blev ansat under det vilkår,” tilføjer den administrerende direktør.
3: Halvdelene af alle indstillinger til prestigefyldt svenske konkurrencer nomineres: “Let at sælge flere tre-retters-middager”
Sveriges Annoncørers effektkonkurrence ‘100-Wattaren’, Precis’ PR-pris ‘Spinn’ og Regis’ samarbejdskonkurrence ‘Årets bureau’ nominerer over halvdelen af alle indsendte bidrag. I Spinns tilfælde er hele 58 procent af indstillingerne nomineret. Det står klart, efter Resumé har anmeldt seks af Sveriges mest prestigefyldte prisuddelinger.
Tallene vækker kritik fra flere sider.
“Fordelen ved mange nomineringer er, at man kan sælge flere tre-retters middage til bureauer og kunder. Alt sammen i overensstemmelse med en form for svensk alle-får-medaljer-mentalitet. Ulempen er selvfølgelig, at det bliver udvandet, og det er lidt svært at vide, hvad der er hvad i sidste ende. Lyder en bronze i ‘Cresta’ højere end en sølv i ‘Guldburken? Hvem ved, siger Åkestam Holsts flerfoldig prisvindende tekstforfatter Daniel Vaccino, der har lang erfaring i at konkurrere og bidrage til jury-arbejde.
Der rettes også en kritik mod antallet af konkurrencer.
“Jeg spørger mig selv om alle de nye konkurrencer overhovedet vil overleve og eksistere? Vil de støtte branchens udvikling, som de tre store for os i Sverige — Cannes Lions, Eurobest og Guldægget — har gjort det? spørger Christina Knight, Executive Creative Director med næsten fire årtiers erfaring i reklamebranchen og en erfaren jury-ræv.
Hanna Riberdahl, administrerende direktør i Sveriges Annoncører, mener, at 100-Wattaren gennemgik en makeover i 2020. Det betød blandt andet, at der i første omgang stilles højere krav til deltagerne — allerede når de udfylder konkurrenceskemaet, skal du tydeligt vise, at kampagnen har skabt effekt.
Det har ført til færre indsendelser — og flere nomineringer, da bidragene er af højere kvalitet, mener Hanna Riberdahl.
“Når der sammenlignes procenter, skal der tages højde for, at der var mange flere tilmeldinger i konkurrencen, før den nye konkurrenceform blev indført. Det er nogle gange misvisende, når man ser på procentvise stigninger, mener hun.
