Fremtidsforskeren Anne Skare Nielsens er stifter af Universal Futurist, hvor hun lyder titlen chief futurist.

Anne Skare Nielsens arbejdsliv baserer sig blandt andet på at afholde foredrag og workshops for virksomheder og organisationer om at navigere i fremtiden og spotte trends.

Her kan du få indblik i hendes personlige tech stack: Fire apps og programmer, der løfter hendes arbejdsliv.

MeisterTask 

”Dette er et projektstyringsredskab, som jeg bruger til at holde styr på mit arbejdsliv. Det er meget visuelt og derfor super enkelt at bruge. Hvis jeg ikke havde MeisterTask, ville jeg aldrig nogensinde få lavet en skid, for jeg har en korttidshukommelse som en snegl.” 

Chat GPT 

”Hjælper mig med at spotte trends, til at lave et indledende udkast til stort set alt, hvad jeg laver, så jeg ikke skal starte med et helt blankt stykke papir.”

“Når jeg holder foredrag om fremtidens arbejdsliv- og marked, er Chat GPT også et super redskab til at hjælpe tilhørerne med at finde ud af, hvad det er for nogle kort, de pt. har på hånden, i forhold til hvilke egenskaber de skal træne – og kurser de kan tage – for at være up-to-date med deres arbejdsliv i fremtiden.Jeg beder bare publikum tage et billede af mine trends og stille et for dem relevant spørgsmål – et voila!” 

Circle 

”Circle.so er en community-platform, hvor vi i min virksomhed har vores futurist-medlemskab og der, hvor vi har vores online-træning og kalender. Når man er en lille virksomhed uden ret mange medarbejdere, er det vidunderligt, at man kan piggybacke på andres systemer.” 

Canva

”Sidst men ikke mindst er virkelig glad og begejstret for Canva, fordi den kan vare alt, hvad man har brug for, når man er kreativ og ikke gider sætte sig ind i Adobe-pakken.”

”Canva er den store drøm for alle, der arbejder med visuel identitet, sociale medier, hjemmesidedesign og foredrag. Det er en stor, dejlig platform, hvor man får alt det, som man skal bruge. Også til at lave produkter, som man kan sælge.”