Kommunikationsbureauet Friday har ansat Anna Ebbesen i en nyoprettet stilling som COO.

Anna Ebbesen indtræder i bureauets daglige ledelse og skal udvikle bureauets rådgivere, konsulenter og kreative, lyder det i en pressemeddelelse fra Friday.

 ”Vi er kommet langt som bureau, og nu er tiden inde til, at vi får en central figur, som kan hellige sig udviklingen af medarbejderne og vores tilbud til kunderne,” siger Mikael Baden, partner og adm. dir. i Friday.

Anna Ebbesen kommer med erfaring fra bureauverdenen som både konsulent, leder og kunde, og været ansat hos bl.a. Advice og ReD Associates, hvor hun i en periode også var fungerende COO. 

Senest har hun været haft stillingen engagementschef hos Zetland, og er sideløbende bestyrelsesmedlem i Copenhagen Photo Festival.

Med Anna Ebbesens tilgang har Friday nu over 30 ansatte, melder bureauet.