En mand og en kvinde, begge klædt i et par trusser og en undertrøje. Det billede var så forbudt, at det fik Facebook til at lukke annoncekontoen hos tøjforhandleren NorthOrganic – der er en del af det jyske tøjbrand JBS.

Det vækker undren og kritik hos Brian Brandt Schmidt, der er e-commerce manager hos JBS.

”De fortalte os ikke, hvad på billedet, de reagerede på. Men man kan se, at brysterne strutter lidt på kvinden under undertrøjen – så jeg må tro, det var det, de slog ned på,” siger Brian Brandt Schmidt.

”Vi har et helt produktfeed, hvor vi uploader billeder og priser og links til vores webshop. Hvis der er billeder af trusser, bliver de som regel afvist af Facebook. Det gør de også, hvis det er en kvindelig model med bar overkrop, som har armene henover brystet. Det bliver afvist. Det må vi ikke reklamere for.”

Lukningen af annoncekontoen skete kort tid efter, at webshoppen NorthOrganic var gået i luften.

”Vi havde lige startet NorthOrganic sidste år, og uden nogen historik på Facebook blev der slået hårdt ned. De lukkede os faktisk ned, inden vi overhovedet kom i gang med at annoncere,” siger Brian Brandt Schmidt.

Dette billede fik annoncekontoen hos NorthOrganic lukket i to uger. Foto: PR/NorthOrganic

Og det var, for at sige det på godt jysk, noget værre rod.

”Det var lige op til Black Friday, og det var jo lidt et problem. Vi kunne slet ikke annoncere, så vi var langt bagud af dansen i oktober. Det var vi også i november og december, som er højsæson for, at far eksempelvis skal have nye underbukser,” siger Brian Brandt Schmidt.

Det er langt fra den eneste gang, JBS har oplevet, at Facebook censurerer undertøjsbilleder i deres markedsføring. Brian Brandt Schmidt sender også to andre billeder, der er blevet ramt af censur – begge er af kvindelige modeller i neutrale underbukser og med en undertrøje på.

”Det er op og ned med, hvad der bliver afvist. Det er, som om der ikke er struktur på det,” siger Brian Brandt Schmidt.

Og JBS er ikke det eneste brand, der oplever problemet.

Brand fik afvist to bh’er – uden mennesker

Også hos firmaet Woron, der sælger økologisk og neutralt undertøj til kvinder, oplever de problemer. Det fortæller Yasmine Abbouch, der står for Worons annoncering i det digitale marktingbureau The Growth Digital.

”Vi oplever tit, at billeder bliver afvist. Så vi skal være super forsigtige med, hvad vi lægger op. Jo mere, du bliver afvist, jo dårligere klarer din side sig også på Facebook. Du kommer på Facebooks dårlige liste. Og så præsterer dine kampagner ikke lige så godt,” siger hun.

Også Woron har oplevet, at deres annoncekonto blev lukket, siger hun.

”Det har vi oplevet én gang. Det tog en uge, før vi fik den tilbage. Og det gav selvfølgelig en hel uge uden annoncering, og det er klart, at det har en negativ effekt på omsætningen,” siger Yasmine Abbouch.

Hun oplever oftest problemer med billeder, der kommer tæt på de kvindelige modeller.

”Det er billeder med modeller i undertøj, der viser produkterne frem. Det er primært billeder, hvor vi er lidt tættere på. Og hvis modellerne bliver vist bagfra, så bliver det også afvist,” siger hun.

Og det allermest underlige, hun har oplevet? At få afvist et billede, hvor der ikke engang var mennesker på.

”Det var underligt. Det var kun to bh’er, man kunne se på billedet. Det var bare produktet, der lå. Det var ret spøjst. Der fik vi at vide, at det var i strid med Facebooks annonceringspolitik.”

Undertøjsbrandet Moons & Junes har også flere gange oplevet ”shadow bans” og censur på både Facebook og Instagram, skriver grundlægger Agnete Bjerre-Madsen i en mail til Markedsføring.

BH'erne, som Woron fik afvist af Facebook på grund af nøgenhed. Foto: Woron/PR

Rammer omsætningen markant

JBS samt Worons marketingbureau fortæller, at det kan påvirke salget markant, når den digitale markedsføring på Facebook bliver censureret – eller stoppet helt.

”Det er på Facebook, at vi bruger de fleste af vores annoncekroner. Det er nok 60 procent, vi lægger der. Så det er et problem ikke at have en annoncekonto der. Det er klart, at de 14 dage, vi ikke kunne annoncere, kostede os omsætning. Som ny webshop har vi ikke 20.000 følgere på Facebook, så det eneste sted, vi kan få trafik igennem, det er via annoncevisninger,” siger Brian Brandt Schmidt fra JBS og tilføjer:

”Facebook er for os også meget bedre end eksempelvis Google Ads, fordi det der mere er søgeord og kliks, der rammer folk. Vi kan også få produktvisninger frem, men det er slet ikke lige så visuelt godt eller give samme kontekst som Facebook,” siger han.

Hos The Growth Digital er Yasmine Abbouch heller ikke i tvivl om konsekvensen.

”Onlineannoncering er en meget vigtig del af deres salg. Når de bliver forhindret i det på denne måde på Facebook, har det stor effekt. Vi kan selvfølgelig aldrig sige, hvordan det kunne have set ud uden de her forhindringer. Men det koster noget,” siger Yasmine Abbouch.

Hos JBS påpeger Brian Brandt Schmidt også, at typen af billeder, virksomheder kan lægge op, har en effekt.

”Vi ved historisk set, at undertøj fungerer bedst, når det sidder på modeller. Vi gør det sobert, og vi viser det også indirekte og på andre måder. Men vi bliver hæmmet,” siger han.

Yasmine Abbouch laver digital annoncering for andre undertøjsbrands end Woron. Her har hun også oplevet problemer.

”Jeg har også oplevet det med et andet undertøjsbrand, der havde god omsætning via Facebook-annoncering på et bestemt billede. Pludselig blev det billede afvist, selvom vi allerede havde brugt det, og så måtte vi bruge nogle andre billeder i stedet for,” siger hun.

Hun har sendt to andre eksempler på undertøjsbilleder fra Woron, som er blevet fjernet. Det ene er med en model i en hvid bh. Og den anden er en model i en let gennemsigtig bh.

”Den ene er meget stille og rolig. Men jeg kan måske godt forstå, at den med den let gennemsigtige bh er blevet afvist,” siger hun – og fortæller, at det i hvert fald er et par gange om måneden, hun oplever problemer med Worons opslag. Selvom de ifølge hende er påpasselige med samtlige opslag.

Det billede, Yasmine Abbouch godt kan forstå, Facebook afviser. Foto: Woron/PR

Forstår, at der skal være en grænse

Generelt er Facebook de senere år via dets algoritmer begyndt at slå endnu hårdere ned på indhold med nøgenhed. Facebooks egne tal viser, at de i sidste kvartal af 2020 fjernede 28,1 millioner opslag med nøgenhed. I første kvartal i år var det 31,8 opslag med nøgenhed, der blev slettet.

Det er også noget, amerikanske undertøjsbrands mærker. Her fortalte flere tidligere i august til mediet Adweek, at de oplever censur i deres markedsføring.

Hos JBS mener Brian Brandt Schmidt, at det er i orden, Facebook sætter en grænse for annonceringen.

”Det er helt fint for os, at vi ikke kan vise nøgenhed, og jeg kan da godt forstå, at vi ligger tæt på deres grænse. Så jeg synes, det er OK, Facebook er lidt hårde om det,” siger han – og tilføjer:

”Men det er lidt ærgerligt, at selv når man prøver at forklare dem, at der er tale om undertøjsmodeller, som viser bæredygtigt undertøj, så får vi ikke lov til at få det igennem. Selvom vi anmoder om at få det godkendt, bliver det oftest afvist. Facebook må have nogle meget strenge krav og skære alle over én kam.”

Savner bedre svar fra Facebook

Yasmine Abbouch bakker også op om, at der er en grænse.

”Jeg forstår godt, at de har annoncepolitikker, der skal beskytte deres brugere,” siger hun.

Men hun ville ønske, at Facebook satte flere ressourcer af til at tjekke annoncebilleder manuelt – og at der var mere åbenhed om, hvor Facebook sætter grænsen.

”Jeg ville ønske, der var en form for dobbelttjek, hvor Facebook aktivt vurderede, om billedet var relevant for brandet, og om det reelt var imod deres annoncepolitik. Det er undertøj, så du kan jo ikke dække modellerne helt til, når du skal vise produktet,” siger hun og tilføjer:

”Og uden specifikke svar fra Facebook på, hvorfor billeder overtræder deres regler, er det også svært. Vi får altid bare et standardsvar. Og så ved vi ikke, hvordan vi egentlig skal agere næste gang, vi laver en annonce.”

Brian Brandt Schmidt oplever, at problemet ligger i, at Facebooks proces om billederne er for automatiseret.

”Vi kunne også godt tænke os en direkte kontakt hos Facebook, som kunne hjælpe med at godkende billederne og vejlede os om grænserne. Der er aldrig noget konkret i Facebooks meldinger. De henviser til deres standardpolitik. Og der kan det være 40 forskellige ting. Det er slet ikke til at gennemskue,” siger han.

Derfor har JBS nu også næsten droppet at annoncere for undertøj på Facebook, siger han.

”Vi bruger mest vores produktfeed til sweatshirts og sweatpants nu. Vi annoncerer ikke særligt meget for undertøj. Det gør vi med pack-shots af tre par thights. Men det er sjældent, vi viser modeller. Hvis vi gør, skal vi være meget sobre. Og de billeder, der er bedst blikfang, dem gør vi ikke smide ind længere.”

Markedsføring har været i kontakt med Facebook. Her oplyser en talsmand, at Facebook kigger på de konkrete sager og arbejder på at vende tilbage med et svar på kritikken, når de har undersøgt, hvorfor billederne bliver afvist.