Fantasi, leg og nærvær.

Det er grundessensen i en ny kampagne fra frys-selv-isbrandet Sun Lolly, som lige nu indtager Danmark, Tyskland og Sverige, og som bygger videre på det overordnede strategiske mål om at styrke brandets emotionelle position.

Platformen tager, ifølge en mail fra bureauet Twenty, der står bag strategi og kampagner, igen afsæt i en indsigt, der går på tværs af markeder.

”Forældre verden over oplever i stigende grad et pres for at gøre det “rigtige” for deres børn – fra mad og skærmtid til kvalitetstid og udvikling”, skriver bureauet.

Den nye film understreger derfor også, ”at det ikke er de store, ekstraordinære øjeblikke, der skaber magi, men evnen til at se magien i det helt almindelige.” 

”Vi ved, at mange forældre i dag navigerer i mange forventninger og derfor let kan føle sig usikre på, om de gør det godt nok. Men hvis man ser det fra børnenes perspektiv, er det ret simpelt, det er de små stunder i hverdagen, hvor man er sammen, som gør det til noget magisk,” udtaler Zenia Juul, der er marketing director for Sun Lolly, i mailen.

Scene fra den nye film.

Sølvpapir fra en durumrulle

I den nye hero-film møder vi en mor og hendes søn, der leger pirater i sandkassen.

Skatten er ikke guld og juveler, men sølvpapirsindpakningen fra en durumrulle – som i barnets fantasi forvandles til noget værdifuldt. 

Og det er netop her, ‘Everyday Magic’ fungerer som platform for Sun Lolly, for selve produktet er nemt og uprætentiøst, og det stiller ikke ekstra krav til evner eller perfektion. 

”På den måde er Sun Lolly en allieret til forældre, fordi vi understøtter en vigtig pointe, nemlig at magien ikke ligger i de forventninger, vi går rundt og tror, vi skal leve op til, men i det, der allerede er lige foran os,” lyder det i mailen fra Zenia Juul. 

Farah Dib, der er co-Founder og creative director på Twenty, supplerer:

Credits

Sun Lolly

  • Marketing Project Manager: Kim Watson
  • Marketing Project Manager: Christina Smith

Twenty

  • Creative Director: Farah Dib
  • Creative: Lea Brisell
  • Client Lead: Lise Skakkebæk Larsen
  • Project & Production Lead // Partner: August Rein
  • CEO: Thomas Bjerg
  • Strategic Director: Louise Brandt

Holy Ravioli

  • Instruktør: Kristian Boysen
  • Executive Producer: Kristian Ussing
  • Editor: Tue Eskildsen
  • Production Manager: Niels Christian Sixhøj
  • DoP: David Bauer
  • Sound: Jacob Høghsberg

”Strategisk handler det om at stå fast i en tydelig retning over tid. Med ‘Everyday Magic’ har vi taget udgangspunkt i den universelle indsigt, at forældre gerne vil give deres børn en god barndom, men ofte bliver mødt af et ideal om, at det kræver mere, bedre og rigtigt,” siger hun.

”Fantasien i sig selv er nok”

Twentys kreative direktør understreger, at bureauets rolle netop er at nuancere det billede. 

”For i børnenes øjne handler det ikke om at imponere – det handler om at være til stede. Når forældre tør slippe kontrollen lidt og gå med ind i børnenes fantasi, opstår de magiske øjeblikke helt af sig selv – ikke fordi der skal opnås noget, men fordi fantasien i sig selv er nok,” siger Farah Dib og uddyber:

”Her passer Sun Lolly naturligt ind, fordi produktet netop ikke forsøger at være noget, det ikke er. Det er en enkel del af hverdagen, der gør det nemt at være sammen – og det er præcis det, platformen skal minde folk om.”

Sun Lolly-plaformen er ifølge den kreative direktør udviklet til ”at fungere på tværs af markeder med forskellige niveauer af kendskab og modenhed”.

”Ved at tage udgangspunkt i en emotionel og universel indsigt sikrer Sun Lolly en fortælling, der er relevant uanset kultur og kontekst – og som samtidig differentierer brandet i en kategori, der ofte kommunikerer på produkt og funktion.”

Se den nye film her.