Iværksættere søsætter betalingsløsning målrettet marketing

I en årrække var Nikolaj Mertz CMO hos Nord.investments, der siden har skiftet navn til Norm Invest. Det var en periode med hurtig vækst, men også en periode hvor CMO’en ofte oplevede det samme irritationsmoment: Når hans marketingbudget overskred kortets forbrugsgrænse, blev det midlertidig lukket.

“Vi var en virksomhed i vækst, og jeg stødte tit ind i det frustrerende, at vores betalingskort ramte sin grænse, banken lukkede det, det lukkedes vores ad account, og rent teknisk var forretningen lukket i en periode. Og det er et smerteligt problem,” siger Nikolaj Mertz.

Det problem mener den 31-årige iværksætter nu, at han har skabt løsningen på. Sammen med Johan Frølich og Peter Klit har han nemlig udviklet virksomheden Franklin, der udbyder en online-platform, som skal løse netop det problem.

“Franklin løser problemer for virksomheder, der bruger mange penge på Google Ads, Meta, TikTok, men har et spending limit hos deres bank. Vi kan udstede kort med højere og mere fleksible grænser,” lyder det fra Nikolaj Mertz.

Ifølge Nikolaj Mertz er beløbsgrænsen hos Franklin dynamisk, men kan skrues op til 250.000 euro, svarende til godt 1,8 millioner danske kroner, om dagen.

Bagved platformen Franklin tager den singaporeanske betalingsvirksomhed NIUM sig af bankdelen. Parterne mangler dog stadig at få grønt lys til at operere fra Finanstilsynet i Litauen, hvor NIUM har søgt licens.

“Ud fra, hvad vi hører fra vores partner NIUM, er det ren formalia. Vi forventer at indsende vores ansøgning til Finanstilsynet i Litauen i denne uge, og så tager det 30 dage fra da af,” siger Nikolaj Mertz.

Iværksætter-trioen forventer, at Franklin er offentlig i starten af april, og det koster omkring 370 om måneden at bruge platformen.

Indledningsvis henvender Franklin sig til webshops, der bruger omkring 100.000 danske kroner om måneden på onlinemarketing. Og Nikolaj Mertz fortæller, at deres nærmeste konkurrenter er den svenske løsning Juni, Pleo og de etablerede banker.

Franklins to våben i ræset om kunder er ifølge Nikolaj Mertz de features, platformen har indbygget, samt deres loyalitetsprogram. Eksempelvis automatiserer platformen noget af rugbrødsarbejdet for marketingansvarlige.

“Kvitteringer fra forskellige annonceringsplatforme bogføres i vores system, og i slutningen af måneden bliver der lavet en rapportering,” siger Nikolaj Mertz.

Derudover får brugerne en halv procent tilbage af alle de penge, de bruger på marketing. Et såkaldt cashback-loyalitetsprogram.

“Den ene procent, en forhandler betaler for at tage i mod kortet, fordeles, så kunden får en halv procent, mens resten deles mellem os og NIUM,” siger Nikolaj Mertz.

Normalt har man pengene i en bank, hvor man kan gå ned og møde sin bankperson. Nu skal man så flytte pengene til singaporeanske NIUM, der har licens i Litauen, gennem jer, der er forholdsvis ukendte. Hvorfor skal man have tillid til Franklin?

“Det er et spørgsmål, vi har fået rigtig mange gange, og medmindre man hedder Nordea eller Danske Bank, får man spørgsmålet. Men vores kunder er helt sikret, og markedet er enormt reguleret. Vi har endnu ikke mødt nogen, der har sagt, at de ikke vil gøre det af de her årsager,” siger Nikolaj Mertz og tilføjer:

“Franklin har endnu ikke et brand, så når vi snakker med potentielle kunder, finder de tryghed i, hvem vi stiftere er. Det betyder noget, at vi har været i den finansielle industri eksempelvis.”

Både Nikolaj Mertz og Johan Frølich har en baggrund hos Norm Invest, mens Peter Klit senest har stifter og været partner i bureauet Nordic Social.

Jeg har svært ved at se, hvorfor man ikke skulle tage kontakt til sin bank og sige, vi er en virksomhed i vækst, vil I sætte vores betalingsgrænse, så den altid matcher, hvor mange penge vi har på den pågældende konto. Så hvad er det altovervejende argument for, at man ikke gør det, men rykker pengene over til jer?

“Det er ikke altid, bankerne er villige til at øge spending limits – nogle banker har endda låst deres forbrugsgrænse til et bestemt beløb. Forbrugsgrænser er en sikkerhedsmekanisme, der sættes af banken, der begrænser risici i tilfælde af svindel. Kommer kortet i de forkrete hænder, så er der en øvre grænse for, hvor meget der kan bruges på kortet. Udover at vores kort er virtuelle – fysiske kort er i højere grad i risiko for fysisk tyveri og skimming – så har vi også mulighed for at låse, hvilke forhandlerkategorier man kan bruge kortene hos. Så kortene eksempelvis kun kan bruges på annoncer. Der er altså mindre risiko for, at en svindler kan købe for 50.000 kroner IT-udstyr”, siger Nikolaj Mertz.

Ifølge Nikolaj Mertz er der stor efterspørgsel på deres løsning. Han fortæller, at de har mellem 20 og 25 virksomheder, der rykker dem for, hvornår de er live.

Hvordan har I afdækket, hvor mange potentielle kunder der er?

“Udover at jeg selv kendte til problemet, startede jeg med at snakke med 50 til 100 virksomheder, for at forstå det i dybden. Og så kiggede vi på, hvor mange virksomheder i Danmark, der bruger Shopify. Der er omkring 25.000, hvor nogle omsætter for virkelig mange penge, og nogle nærmest ikke sælger noget. Yderpunkterne er ikke interessante for os, men der er et stort mellemsegment, der er vores målgruppe,” siger Nikolaj Mertz.

Mens Franklin starter med at gå i luften i Danmark, er planen, at de med tiden udvider til resten af Europa, særligt London, hvor partnerbanken NIUM har hovedsæde.

Derudover forventer de, at de har sorte tal på bundlinjen i løbet af næste år.

“Men det er et spørgsmål om, hvor meget gas vi vil give den,” lyder det fra Nikolaj Mertz.