Den aarhusianske art director og illustrator Julie Flansmose arbejdsstrøm udtørrede fra den ene dag til den anden, da corona skyllede over landet.

For at bruge tiden på noget, begyndte hun at tegne karantæne-kål og isolations-salat. Og det skulle vise sig at være godt givet ud. På baggrund af tegningerne blev hun kontaktet af det københavnske fødevaremarked Torvehallerne, der havde brug for en ny visuel identitet i forbindelse med deres forestående jubilæum.

Samarbejdet endte ud i, at hun lavede priktegninger af forskellige råvarer, der tæller alt fra blækspruttearme og emmentaler til krabbeklo og jordbær. Priktegningerne er også blevet forstørret og pryder fødevaremarkedets facade. 

Hvad giver dig arbejdsglæde?

Markedsføring hylder arbejdsglæden og har derfor spurgt fem branchefolk: Hvad er den kampagne, du er mest stolt af at have arbejdet på.

“Jeg var derovre, lige da det var blevet sat op, og det var så fedt. Det er størrelsen på tegningerne og stedet, som jeg synes er ikonisk. Og som AD’er er jeg vant til, at når man har sendt noget til tryk, så sidder jeg altid og finder fejl. Sådan har jeg det ikke med Torvehallerne.”

Hvorfor er du stolt over lige præcis det her arbejde?

“For det først er det blevet pisse pænt. Det er præcis, som jeg havde forestillet mig, det skulle være. Alle har oplevet at lave et mega fedt oplæg og så bliver det barberet ned i løbet af processen, når det kommer på kundesiden på grund af økonomi eller praktik. Og så ender det et helt andet sted. Her er det blevet federe, end jeg havde troet, og det har jeg ikke oplevet så tit.

Her ses hummeren på siden af Torvehallerne. Foto: Privat

”Og så synes jeg Torvehallerne er fede. Det er et vartegn, jeg skal besøge, når jeg er i København, og det kan jeg godt lide, at jeg har fået lov at sætte mit præg på.

”Det giver også mening procesmæssigt. Torvehallerne har ikke bare fået mig til at lave en pæn tegning, der pynter. Det giver mere mening, og det ophøjer det. De to ting understøtter hinanden.”

Kan du uddybe, hvordan det giver mere mening, at man har valgt dig?

“Fordi det siger enormt meget uden at bruge ord. Jeg er ikke kunstner, jeg er håndværker, jeg er en god håndværker, og det tager rigtig lang tid, det jeg laver. Når man så vælger mig, understreger det håndværket, som også er det, Torvehallerne gerne vil sige om deres stadeholdere. Teknikken bag priktegningerne og mig som håndværker fortæller en større historie, så det ikke bare er en pæn tegning på facaden.”

Tror du, at der er andre, der studser over det implicitte i valget af dig?

“Det er ikke mange. Men det er også lige meget, for jeg tror  — og nu bliver jeg ophøjet — at man kan mærke det. Energetisk. Man kan simpelthen mærke, at det giver mening.”

Her er Julie Flansmoses origianle priktengning af hummeren. Foto: Privat

Hvis idé var det, at det skulle være priktegninger?

“Det var Torvehallerne. Jeg startede med at sige, at det var helt skørt, fordi det ville tage åndssvagt lang tid. Hver tegning er i gennemsnit 80.000 prikker. Men de var med på den, og det er fedt, når det går op i en højere enhed, og kunden har respekt for håndværket.

”Når man står tæt på, bliver det enormt abstrakt, og du får først motivet, når du går lidt længere væk. Der var mange overvejelser i forhold til størrelsen på prikkerne og motiverne. Hvornår skal man kunne se det? Er det med næsen helt oppe eller ti meter væk? Hvornår laver det et sjovt motiv?”

”I emmentalerosten laver hullerne små vinduer, og det giver mulighed for, at man kan gå på opdagelse på et helt andet plan, der ikke har noget med motivet at gøre.”

Hvordan er de her tegninger med til at styrke Torvehallernes identitet?

“Som sagt handler det meget om håndværket. Og så har vi også snakket meget om valget af motiverne. Jeg har stået på, at det skulle være en nøgtern afbildning og ikke søde motiver. Rødspætten skal ligne en rødspætte, den skal ikke være dekorativ. Det skal være beskrivelsen af den enkelte, gode råvarer, fordi det er det, deres stadeholdere sælger.”

Hvad har været det sværeste i arbejdet?

“Det var de motiver, jeg ikke troede på ville fungere. For eksempel pølserne hos slagteren, sagde jeg ikke ville blive flotte. Men der blev jeg selv overrasket. Så det sværeste var at finde den dekorative side og gøre motivet interessant. Hvis du bare tegner en flad bøf, duer det ikke. Der skal være spil i det og nogle highlights, en okay form. Det er det svære. Med prikkerne starter du bare fra en ende af og gerne med en kop kaffe i hånden.”