Kan man sælge en buket blomster uden at vise den? Svaret er ja, hvis du spørger Mikkel Elung, kreativ direktør og grundlægger af reklamebureauet Pong.

I 2012 var han med til at udtænke et koncept til Interflora, der skåret ind til benet går ud på at udstille det, der foregår i relationen mellem mennesker. Over årene er det blevet til flere film, hvor grundkonceptet er blevet krydret med nye usædvanlige og interessante miljøer.

Et år måtte en sørgmodig klovn se sin forelskelse smuldre ud i intetheden, et andet var det distancen i et parforhold, der blev visualiseret i et fiskermiljø. Fællestrækket er, at de spiller på vores følelser. Og at det er store produktioner.

Hvad giver dig arbejdsglæde?

Markedsføring hylder arbejdsglæden og har derfor spurgt fem branchefolk: Hvad er den kampagne, du er mest stolt af at have arbejdet på.

“Det har krævet noget økonomi, men til gengæld har filmene kørt i to-tre år, før de var slidte, fordi de er seværdige, og seerne kan dykke ned i nye detaljer. Det har været en god investering.”

Hvorfor er du stolt over lige præcis det her stykke arbejde?

“Jeg er naturligvis stolt over, at konceptet har bygget kvalitet ind i Interflora, og hjulpet brandet med at vokse voldsomt i et konkurrencepræget marked.”

“Men jeg er mest stolt af, at konceptet er lykkedes med at ramme rigtigt mange mennesker i hjertet over otte år og 12 film. Vi har fået kommentarer og henvendelser fra alle mulige, der enten har rost filmene eller været sure over, at de efterlod dem med en klump i halsen. Nogen har endda bedt os om at lave en opfølger, hvor den gamle mand eller cirkusklovnen får deres elskede i en lykkelig slutning. Det er sjældent, jeg har oplevet så meget engagement i et reklameunivers.”

“Filmene endte også som en del af folkeskolens afgangseksamen, så hver juni bliver vi kontaktet af folkeskoleelever, som lige vil høre, hvad pokker den dybere mening egentlig er. Måske har vi ligefrem hjulpet nogle unge mennesker med at få en lidt bedre karakter.”

Her kan du se Interflora-reklamen med klovnen, der må opgive kærligheden:

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger

Hvordan er kampagnen med til at styrke Interfloras brand?

“Den giver Interflora en lille plads i danskernes hjerter og holder os øverst i deres hjerner, når de tænker på at række ud til dem, de holder af. Og da nærhed er noget, vi alle hungrer efter og som bliver sværere og sværere at opnå, så er det en stærk position at være den, der hjælper dig med at komme tættere på dem, du holder af.”

“Og så skiller filmene sig ud i en reklameflade af hurtigt-klippede, budskabs-spækkede og hårdt-sælgende reklamer. Det kan lyde banalt, men de fungerer som en lille venlig pause i al støjen. Det gør, at de bliver husket og belønnet med sympati.

I filmene har Interfloras produkter ikke en hovedrolle. Hvorfor ikke? Og hvad formidler I i stedet for?

“Der er ikke blomster i filmene, fordi det ikke ville gøre dem bedre. Filmene sælger jo primært nærhed. Men nærheden kan opnås ved at sende blomster med Interflora, og derfor leverer Interflora noget, der er endnu mere værdifuldt end smukke buketter. Og hvis vi viste blomster i filmene, ville det blive tydeligere, at de var reklamer, og det ville aktivere seernes reklamefilter og gøre det meget sværere at vække følelser.”

Hvordan kom du på ideen til konceptet omkring kampagnen og kampagnefilmene?

“Det var faktisk en lidt hård fødsel, og der var flere andre kreative involveret. Interflora kom fra et meget humoristisk univers, så vi skulle gå en del runder, før vi endte med dette koncept. Men vi havde en idé om, at vi skulle aktivere de stærke følelser, der lå i at give blomster. Og vi havde en stærk indsigt i, at ’det er svært at få det sagt’. Og ud fra den indsigt sprang idéen om at vise interessante karakterer, som kæmper for at få det sagt, men som måske skulle have prøvet med blomster.”

Hvilke virkemidler/greb spiller den på?

“Både de dybe triste følelser og en stille humor, så man forhåbentlig efterlades med fugtige øjne og et smil på læben.

Hvad var den største udfordring i arbejdet?

“At ramme balancen mellem det rørende og det banale. Det er svært helt at gennemskue, når idéen bare er nogle ord på et stykke papir. Men heldigvis har vi haft en pivdygtig instruktør i Martin Werner, som er verdensmester i den balance.”

En ting er balancen mellem det rørende og banale. Men hvordan balancerede I, at det ikke blev for rørende, så folk blev kede af det? Og kan det blive for rørende?

“Vi har løbende skubbet grænsen for, hvor rørende filmene er. Jo mere rørende de er, jo bedre performer de, så vi. Jo dybere følelser, jo større plads får vi i målgruppens hjerter. I den nye film, hvor en karakter dør af alderdom, virker det, fordi folk kan drage paralleller til deres eget liv, hvor noget af det samme er sket.”

Det nyeste skud på Interflora-stammen, som Pong og Mikkel Elung står bag:

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger