Lena Dixen er som Senior Vice President ansvarlig for 70 procent af LEGOs årlige omsætning – globalt.

Med sin evner inden for marketing, kommunikation og ledelse i højsædet har Lena Dixen I 2021 været med til at cementere LEGOS status som verdens største legetøjsbrand.

Og det kan ses på bundlinjen. Lego leverede i 2021 rekordregnskaber og omsatte for 55 milliarder kroner. Det var en stigning på 27 procent. Her er partnerskaber med nogle af verdens største brands som Star Wars, Marvel og Disney centrale. Og dem er Lena Dixen en af drivkræfterne bag.

Men ikke kun økonomisk har Lena Dixen været med til at løfte LEGO. Den internationale kampagne Rebuild the World og et øget fokus på diversitet har også styrket Legos image som moderne og bæredygtigt.

Lego er i dag et brand, børn og voksne i alle aldre kan se op til. Derfor er Lena Dixen nomineret til Årets CMO for andet år i træk.

Vi har spurgt hende, hvad hun er mest stolt af i sit arbejde – og hvad det vigtigste, hun har lært, er.

Hvorfor har du fortjent at blive Årets CMO?

”Jeg har fortjent at blive årets CMO, fordi jeg driver en stor, global og kompleks forretning og skaber og har skabt store resultater over mange år. Jeg står uden tvivl på skuldrene af kæmper, og jeg har et fantastisk team.”

Hvad er du mest stolt af, I har opnået?

“Skal jeg highlighte tre resultater, er det inden for vækst, inden for brandengagement samt diversitet og inklusivitet. Vi rekrutterer piger på niveau med drenge.”

Hvordan har din faglighed bidraget til de resultater, I har fået?

”Det er en kombination af min faglighed og personlighed, der er min største styrke i forhold til at få det bedste ud af mennesker og organisationen. Vi sætter mennesker og organisationen først. Og så har jeg mod, kæmpe passion og et drive for det, jeg laver.”

Hvad har det sværeste været i arbejdet?

”Der er ingen tvivl om, at som leder har det været en udfordring at lede under corona. Vi har lavet organisationsændringer det sidste år, og at være tæt på sin organisation er ledelsesmæssigt svært.”

Hvad har du lært det sidste år i dit arbejde?

”Jeg vil fremhæve betydning af at have de rette indsides, så vi kan træffe de rette beslutninger. Vi skal være ultra skarpe på vores consumer value propositions. Derfor har vi ændret den måde, vi tester på, så vi får et større datagrundlag. Vi går i højere grad til kvantitative frem for kvalitative data. Det har jeg lært meget af.”

Prisen som Årets CMO 2022 uddeles den 20. maj hos Kayak i Løvstræde 1 i København. Du kan læse mere om eventet her. Og herunder kan du se videoen, der begrunder, hvorfor Lena Dixen er nomineret til Årets CMO.

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger