Den danske legetøjsgigant Lego vinder stort ved The One Show 2026, hvor det er blevet til både en Grand Prix – der i denne sammenhæng kaldes Best of Discipline – to guld, tre sølv og to bronze.

Best of Discipline-prisen gives til casen ”Lego Smart Play” i kategorien Brand-Side/In-House, og det er Billund-virksomhedens inhouse-bureau Our Lego Agency, der står bag casen sammen med britiske Cambridge Consultants.

Casen vinder i tilgift guld i kategorien Brand-Side / In-House / Products og bronze i kategorien IP & Product Design / In-Market / Physical Product.

Lego-casen ”Formula 1 Drivers Parade” vinder ligeledes guld og bronze, ligesom der er sølv til tre andre Lego-cases.

Ud over de otte stykker metal, modtager Lego desuden seks gange Merit, hædrende omtale.

En merit går også til NoA / &Co. i OOH-kategorien for casen for Dyrenes Beskyttelse med den internationale titel ”A 49-inch home”.

Tre tidligere danske Grand Prix

The One Show blev stiftet i 1973 i New York, og anses i dag for at være en af verdens mest prestigefulde, kreative prisuddelinger. Og samtidig en af de sværeste at vinde.

Blandt andet fordi alle indsendelser skal igennem flere runder af jury-vurderinger.

Først bliver man shortlistet, derefter kommer endnu en jury-vurdering, og kommer man videre derfra, er man ‘Finalist’. Disse vurderes så igen, og først da ved man om det bliver, Grand Prix / Best of Discipline, guld, sølv, bronze eller merit.

Topprisen Best of Discipline, er landet på danske hænder tre gange tidligere i awardshowets historie: I 2019 og i 2023.

I 2019 vandt Virtue for casen ’Address_the_future’ for modebrandet Carlings.

Fire år senere gentog Virtue succesen med casen ’Backup Ukraine’ og fik dét år endda følgeskab af det daværende Nord DDB, der vandt topprisen for casen ’Chillboards’.

De to seneste år har Danmark dog også markeret sig: I 2024 var der dansk guld til Accenture Song og Metroselskabet, og i 2025 vandt NoA / &Co. og Kind guld for filmen ’Pass it on’ for Europa Parlamentet.

Samme år vandt Lego også guld for ’Lego Tuxedo Cat Launch’, ligesom der var sølv, bronze og flere hædrende omtaler til filmen ’Opera’ for Royal Ontario Museum, som danske Rune Milton instruerede.

To unge danske prisvindere

På listen over vinderne af ungdomskonkurrencen ved The One Show – Young Ones – markerer et ungt dansk team fra DMJX Kreativ Kommunikation sig også. Endda ind til flere gange.

Det drejer sig om Linnea Bertelsen og Anne-Sofie Astrup Clemmensen, der er udpeget som Student Portfolio Winner ved The One Show – og som i tilgift får tre gange Student Merit for deres case ”decoding emojion” for Verizon.

For nylig vandt de to i øvrigt også posterkonkurrencen ved Our Sustainable Future-konkurrencen – og mere kan være i vente, da de også er shortlistet ved YCCA 2026.

Og hvis vi lige skal runde årets The One Show af, så kan førnævnte Rune Milton og masser af andre danske film-profiler glæde sig over bronze i kategorien Cinematography.

Prisen er dog tysk /schweizisk, da den gives til det tyske bureau Scholz & Friends’ film-case ”The Most Brilliant Failure” for det schweiziske ur-brand IWC Schaffhausen. Men der er mange danske kræfter bag.

Ud over instruktør Rune Milton og producer Niels Kau fra Thirsty Film kan således også VFX supervisor Michael Balle, editor og colourist Michael Brandt, editors Jeppe Bødskov og Ogi Curcic og producer Camilla Nilsson fra Chemistry Film – plus komponister og musikansvarlige Asger Baden, Peder Pedersen, Kevin Koch og Jonas Larsen – glæde sig over den pris. 

Arrangørerne af The One Show oplyser, at der i år er uddelt 132 guld, 162 sølv, 296 bronze og 747 Merits. Hertil 25 Grand Prix / Best of Discipline plus en stribe specialpriser.

Se alle vinderne på The One Shows hjemmeside – og se listen over de danske vindere herunder.

BEST OF DISCIPLINE

Lego Smart Play
The Lego Group
Our Lego Agency / Billund og Cambridge Consultants / Cambridge
Brand-Side/In-House

GULD

Formula 1 – Build the Thrill
The Lego Group
Our Lego Agency
Brand-Side / In-House / Brand Partnerships

Lego Smart Play
The Lego Group  
Our Lego Agency / Billlund og Cambridge Consultants / Cambridge
Brand-Side / In-House / Products

SØLV

She Built That
The Lego Group
Our Lego Agency / Billund
Brand-Side / In-House / Integrated / Omnichannel Campaign

Hello, Is It Play You’re Looking For?
The LegoGroup
Our Lego Agency / Billund og Droga5, part of Accenture Song / Dublin
Brand-Side / In-House, Film & Video              

The Galaxy Plays Back
The Lego Group
Our Lego Agency /Billund og Sphere Studios / Los Angeles
Experiential & Immersive / Responsive Environments

BRONZE

Formula 1 Drivers Parade
The Lego Group
Our Lego Agency / Billund 
Experiential & Immersive / Events – In-Person

Lego Smart Play
The Lego Group  
Our Lego Agency / Billlund og Cambridge Consultants / Cambridge
IP & Product Design / In-Market – Physical Product

MERIT

A 49-inch Home
Animal Protection Denmark / Dyrenes Beskyttelse
NoA | &Co. 
Out of Home / Out of Home for Good

Formula 1 Drivers Parade
The Lego Group
Our Lego Agency / Billund
Brand-Side / In-House / Experiential / Immersive / Events

The Lego Wish Stream
The Lego Group
Our Lego Agency / Billund
Brand-Side / In-House / Out of Home

Formula 1 Drivers Parade
The Lego Group
Our Lego Agency / Billund 
Experiential & Immersive / Innovation / New Ideas in Experiential & Immersive

Formula 1 – Build the Thrill
The Lego Group
Our Lego Agency / Billund
Experiential & Immersive / Brand Partnerships

Never Stop Playing
The Lego Group
Our Lego Agency / Billund, Biscuit Filmworks / London og Chaos x Magic / Amsterdam
Brand-Side / In-House / Film & Video

The Galaxy Plays Back
The Lego Group
Our Lego Agency /Billund og Sphere Studios / Los Angeles
Brand-Side / In-House / Experiential / Immersive / Events

THE YOUNG ONES

STUDENT PORTFOLIO WINNER

Linnea Bertelsen og Anne-Sofie Astrup Clemmensen
DMJX Kreativ Kommunikation
Portfolio: Advertising

STUDENT MERIT

decoding emojion
Linnea Bertelsen og Anne-Sofie Astrup Clemmensen
DMJX Kreativ Kommunikation
Verizon: Integrated Campaign

decoding emojion
Linnea Bertelsen og Anne-Sofie Astrup Clemmensen
DMJX Kreativ Kommunikation
Verizon: Experiential & Immersive

decoding emojion
Linnea Bertelsen og Anne-Sofie Astrup Clemmensen
DMJX Kreativ Kommunikation
Verizon: Interactive, Online, & Mobile