Malin gik fra vild marketingkarriere til solomor: ”Jeg forstår i dag, at jeg ikke skal bruge min tid på at bevise mit værd”

Fri som fuglen.

Sådan beskriver Malin Gardeström sig selv i de første 40 år af sit liv. 40 år, der bragte hende fra en lillebitte landsby i det svenske Lapland – ”midt inde i skoven” – over en altopslugende marketingkarriere med stop hos Novo Nordisk, Carlsberg og SAS. Til flere job som marketingchef, rejser verden rundt, en større nedtur med stress. Og et nyt lyspunkt, der har vendt op og ned på hendes liv: rollen som solomor.

Hun sidder ved det store spisebord i sin stue på Frederiksberg med en kop, viser det sig, lidt for sort kaffe i hånden.

”Jeg har mistet den ske, man måler med. Jeg er lidt bekymret,” siger hun med et grin.

Det første ægte forårslys falder let ind ad vinduerne, et sart sted på spektret mellem sommersolens buldrende styrke og vinterens trætte grå skær. Strålerne fanger hendes lyse hår og glitrer i hendes gyldne halskæde. Som en klar kontrast er hun klædt helt i sort.

”Fotografen skal komme senere i dag og tage billeder,” siger hun.

Anledningen ligger på bordet foran hende. En lille bog i en let gul farve med titlen ’mor, solo’. Resultatet af fem års skrivning for Malin Gardeström. I bogen tager Malin Gardeström os igennem sit liv i marketing. Og ind i sine overvejelser om, hvorvidt hun skulle vælge at blive mor helt alene – uden en partner og uden sin store svenske familie tæt på sig.

”Jeg havde svært ved at navigere i, hvad der var på spil. Jeg søgte en andens fortælling, men fandt mest how-to-guides. Jeg manglede det ægte. For at forstå, hvilken fremtid jeg potentielt kiggede ind i,” siger hun.

”Jeg startede med at skrive uden tanke på at udgive. Jeg havde brug for at reflektere og sortere i mine tanker og følelser. Hen ad vejen tænkte jeg, at jeg kunne give det til min datter. Men så greb det om sig.”

At skrive bogen og sende den ud til verden har også været sårbart. Blottende.

”Det var meget grænseoverskridende på alle planer. Det er nok grunden til, at den ikke findes før nu. Og når man både er alenemor og har et job, er det svært at nå at få den skrevet. Mit nervesystem var ved at sprænge i luften, da jeg kom tættere på deadline. Den er meget personlig. Og vi lever i en hård tid, hvor folk er meget hurtige til at dømme. Derfor har det ikke været helt nemt.”

Folkeskolelærer eller noget om marketing og kommunikation på CBS. Det var den overvejelse, Malin Gardeström gjorde sig, da hun var gået ud af gymnasiet og efter et job som rejseguide skulle finde ud af, hvad hun ville i livet.

”Man blev folkeskolelærer derhjemme,” siger hun.

”Men jeg kan godt lide fortællingen og det kreative. Og især det med at bygge brands. Det psykologiske aspekt i at forstå mennesker har altid tiltalt mig. Så det endte med at blive CBS.”

Det sendte hende til København. Først fik hun i studietiden et job hos Novo Nordisk, hvor hun var med, da selskabet lancerede ”changing diabetes”. Og så var der tændt for en ild, der var umulig at slukke.

”Det var enormt spændende” siger hun.

Men:

”Jeg skiftede hurtigt videre. Jeg havde brug for lidt mere tempo.”

Det tempo fandt hun først hos L’Oréal. Men efter nogle år bankede Carlsberg på døren. Og bryggerikæmpen kom med et job, der var som sendt fra himlen for en ung og ærgerrig marketingspecialist, for hvem arbejde, fritid, hobby, rejser, karriere og livet smeltede sammen i en stor pærevælling.

”For mig har det været en livsstil. At være i Carlsberg var en fantastisk tid i karrieren. Arbejde og fritid flød sammen, og mange af mine kolleger fra dengang er mine gode venner i dag. Det var work hard and play hard,” siger hun.

Hun fik her blandt andet fingrene i Tuborg. Og det var et arbejde, der blev mødt med en vis ærefrygt – og en kæmpe læring for Malin Gardeström.

”Flere spurgte, hvordan man dog kan give den hellige danske gral til en svensker,” siger hun.

”Det krævede, at jeg psykologisk forstod den kultur, jeg var en del af. Jeg lavede en stor kampagne. Hvad kalder du din øl: flyttebajer, kvajebajer, etc. Det var enormt spændende at dykke ned i den danske kultur.”

Hun oplevede, at “the sky was the limit” hos Carlsberg – og hun løftede så meget, som hun kunne. Til sidst blev det så omfattende, at hun faktisk ikke kunne følge med længere.

”Jeg var helt ude af sync. Det var svært at mærke mig selv. Hvor er jeg egentlig? Hvad vil jeg i mit liv?”

Hun husker, hvordan hun fik et opkald fra en veninde. Hun spurgte Malin Gardeström, hvordan hun havde det. Og der væltede det.

”Hun kunne høre, at jeg ikke helt var mig selv. Og så spurgte hun, hvordan har du det? Det havde jeg ikke spurgt mig selv om i meget lang tid, og så knækkede jeg helt sammen. Jeg græd nonstop i tre uger.”

Malin Gardeström kigger rundt i lejligheden. Døren er åben ind til datterens værelse, hvor legetøj og bamser blander sig med hinanden. I køkkenalrummet står en lille legetøjsbutik, hvor der øjensynligt bliver solgt både kaffe, is og kakao, når legen bliver sluppet løs.

Der er uendeligt langt fra hendes liv nu til det punkt, hvor hun måtte stoppe op hos Carlsberg, erkender Malin Gardeström.

”Alt ændrer sig jo. Fra dag ét,” siger hun.

”Jeg er gået fra frihed uden grænser til ansvar uden pauser.”

I Carlsberg blev Malin Gardeström nødt til at tage en pause fra arbejdet for at komme på benene igen.

”Selvom jeg syntes, jeg kunne gøre ting i et højt tempo, så kunne jeg tydeligvis alligevel ikke følge med. Min krop kunne ikke. Det var en manglende evne til at sige fra. Og til at mærke mine egne grænser,” siger hun.

”Jeg sagde til min chef, før det skete, at der var noget galt. At jeg løber lige ind i en væg. Det var kommet så langt, at det nærmest var uundgåeligt.”

Malin Gardeström kom hurtigt i kontakt med en stresscoach igennem arbejdet.

”Min HR-partner var fantastisk. Han sagde, du bliver hjemme, og jeg kender en coach, der er rigtig god til det her. Først ville jeg hurtigt tilbage. Men da jeg efter nogle uger prøvede at tage ind på arbejde igen, måtte jeg vende om. Jeg bad hende om at fikse mig. Men hun sagde, at jeg ikke skulle fikses. Jeg havde brug for at mærke mig selv igen. At trække vejret. Det var alt for meget pres og alt for mange forventninger, jeg havde lagt på mig selv. Jeg har efterfølgende sammenlignet det lidt med noget af det, man oplever, når man skal finde en ny udgave af sig selv efter at være blevet mor,” siger hun.

Helt grundlæggende lærte Malin Gardeström i større grad at sætte grænser. At passe på sig selv og sin energi, selvom karrieren igen tog fart. Jobbet udviklede sig nu mere internationalt. Med lederstillinger og rejsedage halvdelen af året.

”Jeg fik kommentarer om, at det da er svært at møde nogen, når jeg aldrig var hjemme. Det lå der måske også en lille sandhed i,” siger hun.

”Tempoet fortsatte i et højt plan. Men jeg var blevet bedre til at læse min krops signaler. Og til at stå mere trygt i mig selv, så jeg ikke brød sammen, hvis nogen spurgte mig, hvordan jeg havde det.”

Kort tid efter fik Malin Gardeström også mere omfattende lederroller, der ændrede meget.

”Jeg måtte fuldstændig ændre måden, jeg arbejdede på. Før arbejdede jeg nærmest som min egen lille startup og lagde hele min sjæl i arbejdet. Men som leder var jeg også en rollemodel, og jeg skulle uddelegere arbejdet. Det hjalp mig meget i forhold til at gøre det tydeligt, hvad jeg faktisk lavede,” siger hun.

”Med tiden blev jeg en mere voksen version af mig selv. Før var jeg en lidt mere grænseløs person (arbejdsmæssigt, red.), så som leder har jeg også nemt ved at se det i andre. Der er en styrke i, at jeg her kan være et spejl for andre, så de ikke kører sig selv for hårdt.”

Du beskriver dig selv som den frie fugl, der havde tid til alt og sagde ja til alt. Hvor tror du, at den lyst til at opleve alting kommer fra?

”Det er et spørgsmål, jeg har stillet mig selv mange gange. Min mormor var enormt videbegærlig og rejste alene med sine veninder, selvom det ikke var normen. Hendes far var også meget forud for sin tid, selvom han kom fra en endnu mindre by end mig. Men de ville gerne opleve og se, hvad der var derude. Jeg kommer fra en familie af selvstændige, nysgerrige sjæle,” siger hun.

Og imens Malin Gardeström voksede i karrieren, søgte hun også efter at realisere en anden drøm: Om at finde den store kærlighed. Skabe en kernefamilie med mor og far og børn, som hun kendte fra sin egen barndom. Men langsomt begyndte tiden at spise af den drøm.

Det var midt i 30’erne, at det stod klart for Malin Gardeström, at hun var nødt til at forfølge drømmen om at blive mor.

Netop den drivkraft blev også et dilemma. En sorg. Og en lang proces, hvor hun – blandt andet ved at skrive bogen ’mor, solo’ – måtte forstå, hvad hun egentlig er drevet af som menneske.

”Jeg var meget tydelig om, at jeg var åben for at få et barn alene, hvis det andet ikke lykkedes. Ellers ville jeg savne noget i mit liv. Jeg kunne ikke være i ikke at få et barn,” siger hun.

Undervejs var der mange mellemregninger. Hun sagde farvel til Carlsberg og fik et job hos SAS. Hun flyttede til Stockholm. Men intet af det var løsningen på det ønske, hun egentlig havde.

”Der var nogle skridt, jeg var nødt til at tage. Jeg måtte stoppe med at rejse så meget. Det var ikke holdbart. Og så havde jeg ikke boet i Sverige, siden jeg var 18. Hvad nu, hvis jeg var lykkelig der? Det passede med, at SAS spurgte, om jeg ville komme til Stockholm og lave brandstrategi for dem.”

Men da hun kom derop, lukkede hele verden ned på grund af covid.

”Det var dårlig timing at komme til ny by og til rejsebranchen lige der. Det blev en kæmpe læring som leder. Jeg havde et team på 42, der skulle halveres i den tid. Men mit liv stod endnu mere stille, for alt det sociale var væk. Jeg besluttede mig for at flytte tilbage til København og slå rod her,” siger hun.

Det blev første alvorlige skridt til, at den frie fugl faldt mere til ro. Og hun lagde tanken om, at hele verden stod åben, på hylden. Hun besluttede sig for at sige ja til et job i en lidt mindre virksomhed, Lagkagehuset, hvor opgaven var at skærpe deres brandpositionering og hjælpe med deres ekspansion.

”Det gik op for mig, at frihed ikke handler om at have alle muligheder åbne, men om at vælge det, der betyder allermest. Her begyndte jeg at se på den modstand, jeg faktisk havde i mig selv imod at blive solomor. Hidtil var alt jo lykkedes i mit liv. Jeg skulle nok nå det, tænkte jeg,” siger hun.

”Men jeg skulle igennem flere faser for at forstå, hvor stor en beslutning, det var. Det var et tab, jeg følte. En sorg. Jeg skulle slippe billedet af det lykkelige liv, jeg altid ubevidst har haft med mig. Jeg tog bittesmå skridt, indtil jeg fyldte 40. Der var det point of no return.”

”Det var en enorm lettelse, da jeg det lykkedes.”

Det tog et år med fertilitetsbehandling, før Malin Gardeström i slutningen af 2021 blev gravid. Hun var med sine egne ord ”aldrig bekymret for, om det skulle lykkes. Også selvom det tog nogle forsøg”.

Men med graviditeten åbnede en ny måde at anskue verden på sig. Hvor hun var i nuet. Uden at kunne vide præcis, hvad der ventede.

”Jeg åbnede mig for at forme en ny fremtid. Hvordan skulle mit liv se ud? Min karriere? Hvilken mor og hvilket menneske ønskede jeg at være? Mange ting har du mulighed for at styre, men ikke livet efter en graviditet. Du ved, at det bliver noget andet. Men ikke hvad.”

Hvilke tanker gjorde du dig om din karriere?

”Jeg ønskede at få en anden balance i livet. Jeg fik mange råd om at trappe ned eller ikke tage et lederjob igen. Men det føltes ikke som det rigtige. Mine ambitioner og mit ønske om at gøre en forskel var ikke blevet mindre.”

Hvorfor er netop det vigtigt for dig?

”Jeg har altid kunnet lide at udfordre mig selv. Jeg har hele tiden skullet lære. Det er en grundpille i mig.”

Inden fødslen gjorde Malin Gardeström sit bedste for at gøre klar til sin tid væk fra arbejdet – den længste i hendes liv. Lagde planer, uddelegerede opgaver. Sørgede for, at alt ville køre glat uden hende. I november 2022 kom hendes datter til verden. Hun fik navnet Liv. Det vendte Malin Gardeströms verden på hovedet.

”Der kom et barn til verden. Det er helt umuligt at få sit hoved omkring. Det er skørt, at man kan lave et menneske i sin krop, hvad handler det om,” siger hun og fortæller, at hun også hurtigt blev overvældet af livet som alenemor.

Særligt, da hendes forældre efter at have hjulpet til i København de første par uger, igen rejste til Sverige.

”Jeg havde arbejdet så meget i så lang tid, at jeg tænkte, barsel ville være en rar pause fra arbejdslivet. At tjekke lidt ud og bruge tid på sig selv. Det er ikke det, det handler om, fandt jeg hurtigt ud af. Det er en vidunderlig og skør tilværelse at være i,” siger hun.

Hun blev også en mere ”sårbar og skrøbelig udgave af sig selv”.

”Det overraskede mig lidt. Det tager ni måneder at blive mor, men det tager også lang tid bagefter at finde din identitet som mor. Det tog mig et par år at lande i, at jeg havde skiftet plads i verden og ikke var nogens datter eller kollega, men nogens mor,” siger hun.

Returen tilbage på arbejdet var også hård. Nætterne var lange med gråd og amning. Overgangen til at sende Liv i institution var svær.

”Det er svært at komme tilbage. Du skal finde ud af, hvad din rolle er nu. Og jeg skulle aflevere, arbejde otte timer, hente. Det hjul kørte bare. Jeg sov ikke om natten. Ammede stadig. Der levede jeg på pumperne,” siger hun og vejer sine ord.

Hun tænker sig lidt om. Lader tiden komme tilbage.

”Det var svært … ja … det kan man ikke negligere. Og så kom der også et jobskifte,” siger hun med tanke på, at hun stoppede hos Lagkagehuset for at rykke til JDE Peet’s – og fik fire måneders pause mellem de to stillinger.

”Det var godt. Så kunne jeg få tid til at trække vejret. Træde nogle skridt tilbage. Og kigge på mit liv igen.”

Vi spoler tiden frem til i dag. Malin Gardeström kigger lettere vantro ned på den bog, hun har forfattet. Som hun nu kan løfte, røre ved, flytte rundt på.

Den seneste måned har været travl. Bogens deadline har slugt det meste af hendes tid. Og samtidig er hele det nordiske ledelsesteam hos JDE Peet’s, som hun var en del af, blevet nedlagt. Endnu et skifte er i vente.

Men hun står et godt sted. Både i forhold til at finde ud af, hvad næste skridt er. Men også fordi hun har fundet sin ro i at være til stede i verden. I sin nye rolle. Som nogens mor. Som et menneske, der altid på en måde skal være på – og altid skal have overskud til det.

”Jeg gik fra at være single og bo alene til at have det fulde ansvar for et lille menneske 24/7. Før levede jeg for fuld fart og brugte al min energi. Jeg gik fra høj performance til dvale. Det var ikke længere muligt. Jeg skulle finde et helt nyt energiniveau, så jeg altid havde nok at give af.”

Hvordan gør du det?

”Det er alt fra at lytte til musik, at tænde stearinlys, at tage mig et bad. At få ro og trække vejret. Det kan også være at lave sjove ting sammen med min datter – også ting, jeg synes er sjove, så det ikke udelukkende er på hendes præmisser. Jeg har lavet min egen mentale værktøjskasse,” siger Malin Gardeström.

”Og så er jeg ydmyg over for det, jeg står med. Jeg er solo og har ikke min familie omkring mig. Jeg ved, at jeg ikke kan ringe til min mor, og så kommer der nogen. Derfor er det afgørende, at jeg hele tiden har hovedet over vandoverfladen. Det har været en hardcore bootcamp i forældreskab og ledelse.”

Hun oplever, at hun er blevet en bedre leder som mor. Endnu mere forstående – især over for kolleger, der er forældre. Hun oplevede også, at netop det at være solomor gav stor tillid og respekt fra medarbejderne, da hun startede som nordisk marketing director hos JDE Peet’s.

”Det gjorde, at mange andre følte sig set i, at de havde et liv ved siden af arbejdet.”

Vigtigst af alt har hun erkendt, at hun måske tidligere i livet er gået for langt på arbejdet for at få andre til at bekræfte, at hun var god nok. Ubevidst.

”Jeg forstår i dag, at jeg ikke skal bruge min tid på at bevise mit værd. Eller gøre mig ekstra umage på grund af manglende selvtillid. Jeg har lært at stå trygt i mig selv,” siger hun.

Hun fortæller, at hun og Liv netop er kommet tilbage til København efter to uger hos hendes familie i Sverige. Med hendes forældre, fire brødre og svigerinder, Livs otte kusiner og fætre, fjelde, snescootere – og billedet af et andet liv, der ikke kun er en symbiose mellem hende og datteren.

”Jeg har nærmest ikke set hende de seneste uger. Vi plejer at være i en symbiose. Det er sundt for os begge to at være omgivet af andre mennesker.”

Malin Gardeström ved, at hun har to sider i sig selv. Hende, der trives med stort ansvar og storbyens muligheder. Men også familiemennesket, der flere gange om året tager den lange vej hjem til familien i Lapland og lader op.

”Jeg har altid haft to identiteter. Den version med fuld fart på. Og så den helt stille, nære livsstil. Mange har de sidste år fået øjnene op for, hvad den dualitet kan gøre af gode ting. Jeg er ikke lige så sær længere,” siger hun og griner.

Hvad ville du sige til den unge udgave af dig, der har fuld fart på karrieren?

”At hun skal fortsætte med at have det så sjovt som muligt og kaste sig ud i ting,” siger hun.

”Men også at huske, at det er vigtigt at respektere, at man også har brug for søvn og ro. At sætte grænser og stoppe op.”