Manden bag Lidl-reality-serie: ”Maler ikke et skønhedsmaleri”

Onsdag udkom Lidl med de første afsnit af sin nye reality-serie ‘Discountheltene‘, der kan streames gratis på platformen Pluto TV.

Ifølge en pressemeddelelse fra Lidl er det første gang nogensinde, danske tv-seere kan ”få et unikt og ægte indblik i dagligvarebranchen”.

”Jeg er utrolig stolt over vores medarbejdere, som giver så meget af sig selv i Discountheltene,” udtalte Jens Stratmann, der er administrerende direktør i Lidl Danmark, i sidste uge i meddelelsen om serien.

I serien kan man blandt andet følge ordblinde 20-årige Mikkel Christensen fra Frederikshavn på hans rejse mod at blive Lidls yngste butikschef.

Men spørgsmålet er, om man kan stole på, hvad man ser i en reality-serie om Lidl, der er finansieret af selskabet selv.

Det spørgsmål har Mediet Markedsføring stillet dokumentarist Steffen Hou, der er ejer af Hou Docs, som sammen med Laud People har produceret serien. Han er Executive Producer på serien.

”Vores tilgang til Discountheltene har været klassisk historiefortælling helt ud fra de samme rammer og parametre, som hvis serien havde handlet om Lidl, men Lidl aldrig nogensinde havde åbnet pengekassen for at finansiere den,” siger Steffen Hou, der kalder Discountheltene for “work-place-reality.”

Men har I haft helt frie hænder i forhold til cast, eller har Lidl krævet, at nogle særlige personer skulle medvirke?

”Grundlæggende har vi castet medarbejdere til produktionen på akkurat samme måde, som vi ville gøre til enhver anden tv-serie. Men for at lette processen har LIDL givet os en lang liste med medarbejdere, som vi kunne bruge. Men da man som seer kun kan rumme et vist antal karakterer, har vi haft adgang til langt flere dygtige medarbejdere, end vi skulle bruge. Så en caster har fundet de Lidl-medarbejdere, der dels havde lyst til at medvirke og samtidig kom bedst ud gennem skærmen. Og så har det jo også handlet om at finde karakterer, der supplerer hinanden og sikrer et god miks af varierede historier.”

Steffen Hou fortæller, at han altid har drømt om at skildre virkeligheden I en dagligvarebutik, fordi det er et sted, hvor alle typer mennesker mødes. Ifølge dokumentaristen er det en præmis for, at workplace-reality-genren fungerer, at det, seerne oplever, er autentisk og ikke ”glossy reklame”.

Men hvad nu hvis, der var en Lidl-medarbejder, der ikke var glad for sit job. Det kunne en almindelig tv-produktion måske finde var en interessant case. Kunne man ikke frygte, at du – bevidst eller ubevidst – er søgt væk fra kritiske vinkler, fordi produktet skal være i Lidls interesse?

”For det første har vi ikke mødt nogen Lidl-medarbejdere, der ikke er glade for at arbejde der. Men når du ser serien, så vil du opdage, at der er maser af ting, der går galt blandt medarbejderne i Lidl-hverdagen. Sådan rent tv-mæssigt, så er tv kun godt, hvis karaktererne møder modstand. Og så sidder vi som seere tilbage i spænding og spekulerer på, om de kommer positivt eller negativt gennem den modstand.”

Steffen Hou tilføjer:

”Der er masser af ting, der går galt i medarbejderne hverdag i serien. Og jeg tror, vi være en øjenåbner for, hvor mange udfordringer, der egentlig er i sådan et setup. Når kassen ikke stemmer, eller når varebåndet pludselig ikke virker til en stor butiksåbning, er vi med.”

Men vil du mene, at den her produktion er lige så god, som de reality-serier, som de store tv-stationer laver uden brandinvolvering?

”Kvaliteten af den her nye Lidl-serie er af akkurat samme høje kvalitet, som hvis det var TV 2 eller DR, der havde lavet den. Vi er jo tv-folk, der laver klassisk tv, og vi går ikke på kompromis med vores faglighed, fordi regningen er betalt af en virksomhed og ikke et tv-medie”.

Steffen Hou mener, at en række tv-produktioner såsom TV 2-serierne Det Lille Hotel, CPH Lufthavn, og Hofleverandørene også kunne have fungeret som brandede serier.

Men hvis produktet er så godt, og tematikken så spændende og relevant, hvorfor har du så ikke fået den solgt den ind til de store tv-stationer?

”Sagen er, at den traditionelle tv-branche befinder sig i en historisk krise af hidtil usete dimensioner, og TV-branchen køber et meget færre antal produktioner, end den normalt har gjort,” siger Steffen Hou og uddyber:

”Og netop fordi tv-branchens købetrang for tiden er så begrænset, er det vigtigt, at man som tv-producent tænker i nye, utraditionelle baner. Det betyder, at Discountheltene har været en kærkommen mulighed at prøve denne nye form for tv-samarbejde med en virksomhed, Lidl, som progressivt har turde at kaste sig ud i at producere klassisk tv. ”

Steffen Hou understreger, at det har været vigtigt i forhold til at få serien realiseret, at Pluto Tv har stillet sig til rådighed som platform til offentliggørelse af serien.

”Der har været flere komponenter, der har skulle hænge sammen. Vi har først og fremmest skulle have en historie at fortælle og have den finansieret. Og derudover skulle vi have en platform, hvor serien kan blive bragt til live. Så med Discountheltene får vi nu proof of concept på, hvordan virksomheder kan tage ejerskab på deres egen historie gennem en fuldgod klassisk tv-produktion.”

For at sikre troværdigheden, inden jeg som journalist laver et interview, som her nu med dig, så informerer jeg mine kilder om, at de taler til citat og ikke har redigeringsret. Men hvordan ser det ud med Discountheltene … Nu hvor det er Lidl, der betaler for serien, har de så ikke forbeholdt sig ret til ændringer i indholdet, inden det udkommer?

”Det har de naturligvis. Og det er et klassisk spørgsmål, som du som journalist skal stille. Om hvor vidt det er troværdigt eller ej. Men jeg er sikker på, at hvis du går ud som tv-station og laver en tv-udsendelse om et hotel og deres virke, medarbejdere og drift – så vil der også ligge en kontrakt, før kameraerne ruller, mellem hotellet og producenten.”

Kan denne kontrakt så ikke påvirke, det vi ser i den endelige serie?

”Denne kontrakt handler om, at der er visse ting, som de kan have en redigeringsret overfor, hvis der er noget i materialet, der ikke er repræsentativt for deres hverdag på stedet. I det tilfælde så har man en gensidig forståelse for, at det ikke kommer til at overskygge den anden handling i tv-serien.”

Men har der været ting, du har måtte ændre, fordi Lidl ønskede det?

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så har vi ikke oplevet, at Lidl har ønsket at skjule den virkelighed, vi har filmet. Det her været nogle ting, som Lidl efterfølgende har bedt os rette. Det har f.eks. været, hvis vi har filmet et sted, hvor der har været nogle informationer, som Lidl ikke har ønsket at videregive til konkurrenter eller udenforstående – af sikkerhedsmæssige hensyn.”

Steffen Hou oplever dog ikke, at Lidl har forsøgt at ændre på hans frihed som dokumentarist til at skildre virksomheden, siger han.

”Lidl har på intet tidspunkt været inde og redigere i vores virkelighed i forhold til, hvad vi har spurgt de ansatte om, hvordan vi har spurgt dem, og hvad de har sagt. Det har været en klokkeklar kontrakt mellem Lidl og os, at for at få det her til at fungere, er vi nødt til at kunne give et ærligt og transparent billede af, hvad der sker ude i butikkerne. Og når du ser serien, vil du også finde ud af, at det ikke er et skønhedsmaleri, vi maler af Lidl.”