Steffen Hjaltelin: “Jeg er vældig bevidst om, at jeg ikke vil spilde min sidste tid”

Steffen Hjaltelin skuler flere gange under interviewet til optageren på bordet mellem os, bryder ud i sin karakteristiske, rungende latter og beder om at få den slukket, hvis han skal fortsætte med at fortælle. 

Det sker, når han frygter at komme til at lyde for selvsmagende. Flere, heriblandt Politikens afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden, har beskrevet ham som ekstremt intelligent, men det vil Steffen Hjaltelin ikke forholde sig til. 

Det sker, når han skal fortælle om sine rejseaktiviteter, når himlen over Danmark trækker en grå dyne over solen. Hans søster, Marianne Hjaltelin, CEO og partner i Lead Agency, fortæller, at man altid skal starte med at høre, hvor han er i verden, når man ringer til ham i vinterhalvåret. 

Og så sker det de gange, hvor han skal gå i dybden med sin rolle i Venstre. 

I 15 år og flere valgkampe var Steffen Hjaltelin en del af partiets inderkreds. Under først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen hviskede han i partiledernes ører, klædte dem på til statsministerdueller og rådgav om kampagner og — Steffen Hjaltelin kigger på båndoptageren — “andre ting”. 

“I mange år havde jeg en særlig rolle, fordi mine råd var upolerede. Jeg havde ikke noget i klemme eller en agenda for at komme nordpå i Venstre,” siger 57-årige Steffen Hjaltelin. 

Offentligt er han dog langt mere kendt for at have opbygget og siden solgt sin virksomhed Hjaltelin Stahl til Accenture Song for et millionbeløb, der har sikret ham og et par grene i familietræet økonomisk frihed. 

“Jeg sover betydeligt bedre, efter vi har solgt virksomheden. Min kone siger, at jeg har sænket skuldrene og er ligesom kollegie-Steffen igen. Det er en stor lettelse at indse, at jeg ikke længere kan fucke det op.” 

I halvdelen af sit voksenliv har Steffen Hjaltelin været forgældet. 

Han er opvokset i Kolding. Forældrene var en del af Landbrugsdanmark, og den vigtigste værdi i hjemmet var hårdt arbejde. 

To ting fra Steffen Hjaltelins ungdom kom til at definere resten af hans liv. Den ene var, at han besluttede sig for, at han ville have sin egen virksomhed og være chef. 

Den anden er dagen, hvor han som 19-årig fik adgang til sin børneopsparing. Det var en mandag, og han gearede alle pengene i aktier – en manøvre, hvor man låner til at investere oveni sit eget rådighedsbeløb. Om fredagen var han ruineret. 

“Jeg tabte det hele, og renterne gjorde, at jeg først var færdig med at betale tilbage, da jeg var 32 år. Jeg er ikke blevet bedre til at investere, og mine venner spørger ofte, hvor jeg smider mine penge, for så kan de gøre det modsatte,” siger Steffen Hjaltelin. 

Mens han betalte gælden af, arbejdede han i først Berlingskes og siden Politikens annonceafdeling.

Mødet med Politiken og Tøger Seidenfaden fik stor betydning for Steffen Hjaltelins karriere. I 90’erne forberedte han avisen på at indtage det spæde internet og komme med på dotcombølgen, der snart skyllede ind over verden og for evigt ændrede annoncemarkedet. 

Da han var gældfri, tog han og konen, Anne, en kort afstikker til Oticon i New York. Det var i den forbindelse, Tøger Seidenfaden skrev en to-siders anbefaling, hvor han kaldte Steffen Hjaltelin “ekstremt intelligent med et stærkt øje for mulighederne i markedet”. 

“Jeg er ikke specielt begavet, men jeg er hurtigt begavet. Mine neuroner fyrer med det samme, og det egner sig godt til sparring og møder, fordi jeg hurtigt kan komme med en analyse,” siger Steffen Hjaltelin.

“Heeey!” Steffen Hjaltelin afbryder sin talestrøm og løfter hånden til hilsen, da en tidligere Hjaltelin Stahl-kollega går forbi den lille franske restaurant i hjertet af København, hvor han har slået sig ned. 

Personalet på restauranten er på fornavn med ham. Hjaltelin Stahl havde i mange år hovedkontor i en nærliggende baggård, og Accenture Song har efter opkøbet beholdt lidt aktivitet på adressen. 

I sin nye rolle som bestyrelsesmedlem, investor og politisk kommentator har han fået en kontorplads hos Soundvenue, hvor han sidder i bestyrelsen, i samme kvarter. 

I Steffen Hjaltelins fortælling var branchekoden underordnet, da han og vennen Dennis Pedersen i 2003 startede reklamebureauet, der skulle blive til Hjaltelin Stahl. Det var bare et middel til at opnå målet om at være den øverste chef. 

“Jeg er virkelig dårlig til, at ting bliver besluttet over hovedet på mig. Helt barnligt dårlig til det,” siger han. “Og så kostede det 0 kroner at starte et bureau. Vi lånte 30.000 kroner i banken til et par bærbare, og så var vi i gang.” 

Hurtigt gik det op for ham, at hvis de skulle blive Danmarks førende kreative bureau, krævede det en tung kreativ profil, og ikke bare hans og Dennis’ cand. merc-baggrunde. 

Derfor købte han vennen ud og overtalte Nicolai Stahl til at tilslutte sig. Det var også i de spæde år, at nogle af bureauets mest betydningsfulde kunder kom til. Telia, som de havde et årelangt parløb med, og så Venstre, der endte med at være skelsættende for Steffen Hjaltelin. 

Egentlig havde Anders Fogh Rasmussens daværende særlige rådgiver, Michael Kristiansen, bedt Steffen Hjaltelin komme med bud på, hvilke bureauer partiet skulle hyre til det forestående folketingsvalg i 2005. 

Men bureauchefen udskød og udskød mødet, så han kunne forberede en skudsikker valgkampagne til Anders Fogh Rasmussen og Venstre. Steffen Hjaltelin fik lov til at præsentere den for de daværende topministre i Venstre, Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og Thor Pedersen. 

Efter en inkvisitorisk proces godkendte de hans udspil og gav ham audiens hos Anders Fogh Rasmussen. 

“Det var på Marienborg, og jeg kan tydeligt huske øjeblikket, hvor Anders Fogh godkendte alle elementer. Jeg undskyldte mig selv, gik ned på et nærliggende toilet og udløste et lydløst primalskrig. Bagefter fik jeg lov at spise med, hvor jeg sad mellem Løkke og Hjort, og så var jeg medlem af familien derfra,” siger Steffen Hjaltelin og tilføjer: 

“Ugerne i en valgkamp er fantastisk intense. Tid får en anden betydning, for du kan udnytte alle 24 timer i døgnet, og du skal hele tiden angribe og besvare angreb fra de andre. Der er så meget på spil.” 

Selvom han kun afslører en flig af sit arbejde for partiet, er det tydeligt, at han har været tættere på magten end de fleste. 

Samarbejdet løb fra 2004 til 2019, hvor han i perioder var Anders Fogh Rasmussens og siden Lars Løkke Rasmussens nære fortrolige. 

Artiklen fortsætter under billedet.

“De havde så meget tillid til mig, fordi jeg var totalt vandtæt og ikke snakkede dem efter munden. Jeg klædte dem på til alle dueller. Det kræver, at man er inde i alle stofområderne.” 

Er det ikke usundt for et demokrati, at der sidder en privatperson med egen virksomhed og måske egen agenda, der er ukendt for offentligheden, og har en indflydelse på den førte politik? 

“Nej, det mener jeg ikke. Hvis jeg havde rådgivet dem til noget for at få en personlig fordel, havde de set lige igennem mig og smidt mig på porten. Og Venstre stod jo kun for et par procent af vores omsætning,” siger Steffen Hjaltelin. 

Havde du nogle etiske overvejelser om at være så tæt forbundet med Venstre og samtidig rådgive private virksomheder? 

“Overhovedet ikke. Jeg havde nok ikke lavet valgkamp for Enhedslisten eller Dansk Folkeparti, ydersiderne. Men inde i midten er der ingen grund til at have etiske overvejelser. Hvis du ser Venstres principprogram, er næsten alle enige i det. Danmark er et konsenssussamfund.” 

Det virker nærliggende at læse hans fremmarch til magtens midte ind i fortællingen om, at han skal sidde med, når de vigtige beslutninger tages. At han ikke kan have en chef. 

“Sådan har jeg aldrig selv set det. Der kan måske være noget om det i forhold til at drive ind mod magten. Men, i sidste ende er det jo statsministeren, der har magten, jeg havde bare hans øre.” 

Selvom du er paranoid, kan der jo godt være nogen efter dig.

Det er et af Steffen Hjaltelins mottoer, og ifølge dem tæt på ham en af grundene til, at det lykkedes ham og partnerne at bygge Hjaltelin Stahl op til en virksomhed, der årligt omsatte for et trecifret millionbeløb. 

“Steffen er lykkedes med Hjaltelin Stahl, fordi han skabte en inkluderende kultur, kombineret med vores jyske pligtetik, der gør, at det hele kan blive lidt bedre. Og så har han aldrig givet sig selv lov til at slappe af og hvile på sidste års meritter,” siger søsteren, Marianne Hjaltelin, der i en 8-årig periode var partner og strategisk og kommerciel direktør hos Hjaltelin Stahl, og tilføjer: 

“Jeg ved godt, at han siger, at det kunne være hvad som helst. Men det er jeg ikke enig i. For han er dygtig til at kommunikere det komplekse på en letforståelig måde.” 

Den mangeårige partner og nære ven Nicolai Stahl beskriver Steffen Hjaltelin som forretningsmand fremfor reklamemand. 

Med en blødhed, der gør, at de to ofte har grædt over deltagere i talentkonkurrencer med sårbare historier. 

“Han er fantastisk og et kæmpe overskudsmenneske. Det paradoksale med Steffen er, at han samtidig også er drevet af det samme mindreværdskompleks som os andre. ‘Jeg skal vise dem, skal jeg’, som brændstof,” siger Nicolai Stahl. 

“Og så har han et format, en selvtillid og et gåpåmod som havde han hatten på sned og en seksløber i hver hånd. Og naturligvis et ego, der kræver prærie-stor plads.” 

Selv mener Steffen Hjaltelin, at bureauets succes skyldes tre faktorer: Positionen, partnerne og kulturen. 

I de første ti år af bureauets levetid udgjorde fem partnere den sammentømrede ledelse. Udover Steffen Hjaltelin og Nicolai Stahl var det Thomas Adamsen, Jens Peter Jensen og Lotte Jakobsen. 

De to sidstnævnte blev også efter salget og har ledende stillinger i Accenture Song. 

“Vi fem stolede 100 procent på hinanden. Det gav et utroligt fundament i de formative år. Senere fik vi yngre partnere med ombord, der bragte os videre,” siger Steffen Hjaltelin. 

I flere år lå Hjaltelin Stahl nummer 1 i den årlige MyImage-analyse, og det betød også, at der kom adskillige købstilbud ind ad døren. 

Aftalen var, at Steffen Hjaltelin tog alle møderne for at blive klogere, men i mange år havde det ingen interesse. 

I 2019 solgte han og resten af partnergruppen Hjaltelin Stahl til den internationale koncern Accenture Song til en pris, der spekuleres i at have ligget over 300 millioner kroner og indkasseret Steffen Hjaltelin på den gode side af 100 millioner. Beløbene vil han ikke kommentere på. 

“Vi havde nogle år, hvor vi ræsede frem, det gik konstant bedre, og alt var på spil. Det var en arbejdsmæssig fest. Men du kan ikke holde en fest kørende for evigt,” siger Steffen Hjaltelin. 

Tre år efter salget forlod han sit livsværk. Dermed var det efter næsten 20 år endegyldigt farvel til Hjaltelin Stahl-navnet. 

“Han havde jo bygget sin Lego-borg færdig og vist den stolt frem, så hvad skulle han ellers lave,” siger Nicolai Stahl, “og så har han altså aldrig været god til at have en chef.” 

Ifølge Marianne Hjaltelin er broren også begyndt at se yngre ud, og han har fundet en anden ro. 

I stedet har Steffen Hjaltelin dedikeret sin tid til at rådgive iværksættere, sidde i bestyrelser og kommentere politik i forskellige arenaer. 

For nylig kom han ud af sit bureau-hi og meldte, at han nu var en del af Soundvenues bestyrelse og skulle rådgive mediets nystartede bureau. 

En SMS tikker ind på Steffen Hjaltelins telefon. Han er igen blevet inviteret ind som gæst i den politiske podcast Østergaards Salon. 

“Én ting er den økonomiske frihed, salget har givet mig. Men den tidsmæssige frihed er langt vigtigere. Der er en term i golf, running out of holes, og jeg er vældig bevidst om, at jeg ikke vil spilde min sidste tid.”