Da Sofie Linde i august 2020 satte ord på sine oplevelser med sexisme i mediebranchen fra scenen til Zulu Comedy Galla, blev det startskuddet til en intens mediedækning af grænseoverskridende adfærd på danske arbejdspladser.
Mediebranchen, politik og kulturlivet har hver især fået massiv omtale af #metoo-sager i medierne. Men den offentlige debat er stort set udeblevet inden for marketing, reklame og tech, inden Markedsføring for nylig afdækkede et alvorligt problem med seksuelle krænkelser i netop de brancher.
Det viser en analyse af #metoo i medierne, som Infomedia har lavet for Markedsføring. Infomedia har fremsøgt 38.892 artikler, der omhandler #metoo, sexisme, krænkelser og chikane fra 1. september 2020 til 28. februar 2022.
Kun 128 af artiklerne, svarende til 0,3 procent, dækker brancherne marketing, bureau, reklame og tech.
“Der er månedligt over 2.000 omtaler om MeToo og sexisme i medierne, så der er fokus på emnet. Bare ikke i marketing-, tech- og bureaubranchen,” siger konsulent Sebastian Hall Skjøt fra Infomedia, som har lavet analysen.
“Det er en meget begrænset afdækning med kun 128 resultater. Særligt når halvdelen af dem er nyheder og tiltag, der kommer fra branchen selv,” tilføjer han.
Om undersøgelsen
Infomedia har fremsøgt 38.892 artikler, der omhandler #metoo, sexisme, krænkelser.
Artiklerne er bragt i perioden fra 1. september 2020 til 28. februar 2022. Data er kodet kvantitativt baseret på faggrupper og jobtitler.
Alle artikler om marketing-, reklame-, bureau- og tech-branchen er dog gennemgået manuelt for at kvalitetssikre, at de faktisk handler om krænkelser og #metoo, samt at jobtitlerne passer med indholdet.
Dækning båret af enkeltsager
Når der endelig har været medieomtale af #metoo eller seksuelle krænkelser i marketing og tech, så har det ifølge Infomedias analyse ofte ikke handlet om konkrete sager eller afdækning af problemer med kulturen.
En af de historier, der bonger mest ud i tallene, er den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der delte sine egne #metoo-erfaringer og i den anledning opfordrede til, at direktører – herunder bureaudirektører – hellere skal gøre for meget end for lidt i sexismesager.
Fordi hun nævner ”bureau”, optræder disse artikler i Infomedias analyse. Derudover var der en del omtale, da brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation i september 2020 nedsatte en arbejdsgruppe med fokus på sexisme, og igen da foreningen i november lancerede otte anbefalinger i kampen mod bureau-sexisme.
Men når man ser på andre brancher, som har fyldt meget mere i #metoo-debatten, er det ofte båret af store enkeltsager. Et eksempel er tidligere medieboss Michael Dyrby. Hans navn har været omtalt 678 gange i perioden.
“Der var flere omtaler af Michael Dyrby på to uger, end der var af hele marketing-, tech- og bureaubranchen i halvandet år,” konstaterer Sebastian Hall Skjøt.
Han er påpasselig med at konkludere, at mangel på omtale betyder, at der ikke har været sager i de brancher. Men:
“Hvis jeres undersøgelse viser, at mange har været udsat for sexisme og #metoo i markedsførings- og reklamebranchen, så kan jeg hvert fald understrege, at jeg ikke kan finde de sager i mediebilledet.”
Politikere og mediefolk topper
Ud af de næsten 39.000 artikler i analysen, er de klart mest omtalte erhvervsgrupper politikere og mediefolk.
Sebastian Hall Skjøt understreger, at det er svært at sammenligne tallene for de forskellige erhvervsgrupper direkte, da nogle brancher har flere medlemmer eller bredere titler end andre.
Alligevel peger han på, at analysen viser, at politikere samlet set står for 13.055 af omtalerne – svarende til 33 procent. Mediebranchen er omtalt i 8.059 artikler, svarende til 20 procent.
“Man kan konkludere, at markedsføringsbranchen har en meget lille andel af den samlede #metoo-omtale, og andre mere prominente faggrupper med fremtrædende personer er løbet med omtalen,” siger Sebastian Hall Skjøt.
