Lakrids by Bülow har fået ny CMO. Sarah Maria Carl har nemlig efter lidt over fire år i stillingen fået nyt job – som marketingchef hos designvirksomheden Liewood.

Det skriver Sarah Maria Carl i et opslag på LinkedIn.

Her glæder hun sig over skiftet til Liewood, der “står hendes hjerte nært”. Liewood designer økologisk tøj og tekstiler til børn.

“Det var med et meget tungt hjerte, at jeg valgte at sige farvel til Lakrids by Bülow. De sidste fire år som CMO har været blandt de mest tilfredsstillende i mit professionelle liv, og jeg vil savne alle de vidunderlige kolleger meget,” skriver Sarah Maria Carl.

Den nye marketingchef for Lakrids by Bülow er Patricia Winkel-Pedersen, som er forfremmet internt i virksomheden. Hun har hidtil haft stillingen Global PR & Communications Manager.