Seks kategorier har tirsdag morgen offentliggjort shortlister ved Cannes Lions, og det betyder 14 nye danske vinderchancer ved det globale, kreative awardshow.

Det er kategorierne Brand Experience & Activation, Creative Commerce, Creative Effectiveness, Creative Strategy, Mobile og Creative Business Transformation, der har løftet sløret for årets finalister.

Og dermed har juryerne i 21 af de i alt 29 kategorier fundet de cases, der er gået videre.

De fleste af dagens danske shortlister, seks styk, går til Virtues case ’Backup Ukraine’, skabt i samarbejde med Polycam, Blue Shield DK og UNESCO Danmark.

En case, der allerede er shortlistet flere gange – herunder i ’kongekategorien’ Titanium – og som du kan læse mere om her.

Næsten lige så mange shortlister, fem styk, napper Ikea-casen Cirkulär, som Hjaltelin Stahl og Marketsquare står bag for Ikea Danmark.

Uncle Grey tager to

& Co.’s og New lands Hjelm har alle dage været en god idé for Rådet for Sikker Trafik tager endnu en shortliste – denne gang i Creative Strategy.

Og så stempler Uncle Grey ind i festen med to shortlister: En i Brand Experience & Activation for Copyrighter for Copyrighter by Indieframe og en i Creative Strategy for Empty Chairs for Børns Vilkår.

Der var ingen danske shortlister i kategorierne Creative Effectiveness og Creative Business Transformation.

Til gengæld var der en enkelt overset shortliste: I Young Lions Print var Pernille Reichstein og Nanna Gjerstrup shortlistet.

Med tirsdagens shortlister er Danmark oppe på 28 shortlister og indtil videre to vindere: 

Guld i Young Lions’ Design-kategori til Jonas Hjort og Marcus Mahecha fra Kontrapunkt, og en bronzeløve til Nord DDB for Chillboards for øl-brandet Coors Light.

I aften uddeles der løver i kategorierne Industry Craft, Digital Craft, Film Craft, Design, Entertainment, Entertainment for Music og Entertainment for Sport.

Der er danske vinderchancer i de tre førstnævnte kategorier – følg med her, når priserne er uddelt.

Overblik: Cannes Lions 2022 – danske vindere og shortlister  

Vindere

– BRONZE til Nord DDB for Chillboards for Coors Light (Ambient Outdoor)
– GULD til Jonas Hjort og Marcus Mahecha fra Kontrapunkt i Young Lions Design

Shortlister

Brand Experience & Activation 

– Virtue for Backup Ukraine (Not-for-profit / Charity / Government)
– Virtue for Backup Ukraine (Use of Mobile & Devices)
– Virtue for Backup Ukraine (Cultural Insight)
– Hjaltelin Stahl og Marketsquare for Cirkulär for Ikea Danmark (Retail Promotions & Competitions)
– Hjaltelin Stahl og Marketsquare for Cirkulär for Ikea Danmark (Customer Acquisition & Retention)
– Hjaltelin Stahl og Marketsquare for Cirkulär for Ikea Danmark (360 Integrated Brand Experience)
– Uncle Grey for Copyrighter for Copyrighter by Indieframe (Market Disruption)

Creative Commerce 

– Hjaltelin Stahl og Marketsquare for Cirkulär (Retail)
– Hjaltelin Stahl og Marketsquare for Cirkulär (Susatainable Commerce)

Creative Strategy 

– & Co. og New Land for Hjelm har alle dag været en god idé for Rådet for Sikker Trafik (Audience Insight)
– Uncle Grey for Empty Chairs for Børns Vilkår (Breakthrough on a Budget)

Mobile 

– Virtue for Backup Ukraine (Activation by Location)
– Virtue for Backup Ukraine (Innovative Use of Technology)
– Virtue for Backup Ukraine (Mobile Led Creativity)

Digital Craft

– Virtue for Backup Ukraine (Real-time Contextual Content)
– Virtue for Backup Ukraine (Data Visualisation)
– Virtue for Backup Ukraine (Innovative Use of Technology)

Industry Craft

– Nord DDB for Chillboards for Coors Light (Brand & Communications Design)

Film Craft 

– New Land for Hjelm har alle dage været en god idé (Direction)
– New Land for Love Your Ears for Audika (Sound Design)

Outdoor

– Nord DDB for Chillboards for Coors Light (Ambient Outdoor)
– Nord DDB for Chillboards for Coors Light (Single Market Campaign)
– Nord DDB for Chillboards for Coors Light (Corporate Purpose & Social Responsibility)

Health & Wellness

– & Co. og New Land for Hjelm har alle dag været en god idé for Rådet for Sikker Trafik

Titanium

– Virtue for Backup Ukraine skabt i samarbejde med Polycam, Blue Shield DK og UNESCO Danmark 
– Nord DDB for Chillboards for Coors Light 

Young Lions

– Jonas Hjort og Marcus Mahecha fra Kontrapunkt i Young Lions Design
– Pernille Reichstein og Nanna Gjerstrup i Young Lions Print.