Mediebureauet Orchestra bliver fremover 100 procent medarbejder-ejet, idet de hidtidige ejer-reklamebureauer købes ud.

Det oplyser bureauet i en meddelelse. Her fremgår det, at ni partnere i bureauet nu er ejere af Orchestra.

Adm. direktør og founding partner, John Herup, kalder det i meddelelsen ”den vildeste oplevelse at være med til at bygge bureauet fra de oprindelige to medarbejdere til de 60 dedikerede personer, som vi runder lige om lidt. Det er jeg både ekstremt stolt og ydmyg over.”

Og han mener, at den nye ejerstruktur sender ”et klart signal til markedet om et fortsat højt ambitionsniveau.” 

”Vi er overbevist om, at der stadig er et stort og uforløst potentiale blandt de danske annoncører. Flere og flere annoncører interesserer sig for kombinationen af transparens og neutral rådgivning på et højt fagligt niveau, og her har vi bare en helt unik model. Så forudsætningerne for fremtidig vækst er bestemt til stede.”

Han tilføjer: 

”Og skal vi lykkes med dette kræver det, at vi både får bredere skuldre i antal, i faglighed og i kompetencer. Vi har de seneste år parallelt med driften investeret i nye, yngre og dygtige kollegaer, og ved at demokratisere yderligere, skal vi nu forløse noget af denne talentmasse i fremtidigt vokseværk.” 

Ambitioner om ny model

I februar 2013 gik Orchestra i luften med en ambition om at forandre mediabureauverden, og bureauet har været på en konstant vækstrejse siden. 

Fire reklamebureauer – Envision, People Group, & Co. og We Love People – investerede, med navnkundige Jan Duckert i spidsen, fra start i selskabet og målet om at skabe en transparent model for mediabureaudrift i Danmark. 

" Nu tager vi selv større ansvar for vores butik.
John Herup, adm. direktør og founding partner, Orchestra

De seneste par år har Orchestra fordoblet forretningen, og John Herup mener, at den nye ejerstruktur sender ” et klart signal til markedet om, at vi er ærgerrige, og at vi vil mere.”

”Og vi sender et tilsvarende signal til både eksisterende såvel som nye potentielle medarbejdere om, at man hos os kan drive det langt, hvis både vilje og evner er der.” 

Han mener især man er lykkedes med to ting:

”Først og fremmest at grundlægge et uafhængigt alternativ til de traditionelle mediabureauer ved at bygge bureauet i fællesskab med vores kunder og med deling af fortjenesten. Men den ledelsesmæssige dimension, som har bestået i at finde de rette mennesker, der passer til vores mindset og værdier, samt at give masser ansvar til de rette, har været mindst lige så vigtig,” siger han i meddelelsen og uddyber:

”Nu tager vi selv større ansvar for vores butik, og med denne øvelser spejler vi så at sige andelstanken fra vores markedsvendte position, helt ind i sjælen og ejerskabet af virksomheden.”

Orchestras indkøbsfællesskab Transparency fortsætter uændret, oplyser John Herop til Markedsføring.

Den samlede partnerkreds i Orchestra A/S udgøres fremad af: 

  • John Herup, Adm. direktør & Founding Parter
  • Thomas Huniche Sterndorff, Direktør & Senior Partner
  • Kim Andreasen, Direktør & Senior Partner
  • Anne Norberg, Direktør & Senior Partner
  • Anne Stokholm Hansen, Director & Partner
  • Sandra Olsen, Strategy Director & Partner
  • Christina Kotzias Hørup, Data & Insights Director & Partner 
  • Line Luna Hasselsteen, Digital Director & Partner
  • Martin Larsen, CFO & Partner