”Min fortid viser jo, at man aldrig kan afvise, at der sker noget nyt igen” 

Jeg havde noget med ord i en tidlig alder og var vild med dansk i skolen. Men interessen for det kreative kom også lidt fra min far. Han var advokat, for han var fra en tid, hvor man valgte noget fornuftigt. Men han var også et meget kreativt menneske, der malede og spillede musik i sin fritid. 

Da jeg selv skulle vælge en vej, smittede min fars fornuft nok lidt af. Jeg drømte om den kreative verden, men kiggede i retning af økonomi og CBS og tænkte, at det også kunne være en indgang til den kreative branche. 

Som ung færdiguddannet landede jeg hos Carlsberg. Det var lige omkring år 2000. De havde en ’task force’ af unge, der rejste rundt i verden for at sponsor-sample ved f.eks. VM i ski eller MTV Awards. Det var sindssygt sjovt – og på den måde blev kundesiden min første berøring med branchen. 

Min vej ind i reklamebranchen startede hos Heimburger, senere som projektleder hos Brandhouse. Men det var strategi og kreativitet, der trak. Når kreative teams blev sat, blev jeg hængende – for det var dér, det sjove var. 

Jeg kom ind i det kreative via det digitale, som for alvor begyndte at fylde på bureauerne i starten af 00’erne. Jeg begyndte at have internationale ambitioner og tog meget til London og mødtes blandt andet med Naked – bureauet som alle talte om dengang. 

”Er du klar over, hvad Eddie og Ørnulf har gang i oppe i Oslo?” Med de ord pegede en af partnerne i Naked London mig i retning af Norden igen, og jeg blev koblet på Nakeds nordiske projekt i Oslo. Det viste sig dog, at Ørnulf (Johnsen, CEO på &Co., red.) havde fået en dansk kæreste, og da jeg selv havde mødt min hustru, var vi begge ret interesserede i København. Så det blev os to, der i 2007 grundlagde Naked i København. 

I Naked så vi os selv som medieneutrale. Vi søgte grænser, prøvede at blive en del af kulturen og samtalen. Og alle talte meget om os dengang. Blandt andet fordi, vi havde en rekrutteringsprofil, der hed ’Brilliant Misfits’, så mange af os havde nogle lidt skæve baggrunde. 

Min familie og jeg stod nærmest klar i lufthavnen på vej til New York, hvor jeg skulle starte en kreativ afdeling op hos Naked. Vi havde fået opholdstilladelse, min kone var kommet ind på Columbia, og vi havde kigget på skole til vores yngste. Så vi var helt klar. Men der opstod usikkerhed om nogle kundeforhold, så i stedet kom vi til London, hvor jeg var kreativ direktør for Naked Europe i et par år.

Jeg mærkede en voksende interesse for at bygge morgendagens brands. Efter tre fantastiske år på Another med awards og branche applaus skulle der ske noget andet, så jeg forlod bureauverdenen og gik ind i Prehype, et venture studio, der byggede startups. Vi lavede bl.a. ’Crafted By’ for Carlsberg, hvor man som privatperson kunne brygge sin egen øl og selv designe sit eget label. 

”Det må man også kunne gøre med kaffe”, tænkte min makker og jeg, da ’Crafted By’ var vokset til det stadie, at Carlsberg selv overtog det. Så vi udviklede et koncept til virksomheder, men det viste sig, at interessen for at blende og nørde med kaffe slet ikke var lige så stor som med øl. Så fokus i Damn Good Coffee Company, som vores firma hed, blev i stedet bæredygtighed.

Vi begyndte at arbejde direkte med kooperativer i Nicaragua, hvor fokus var forretningsudvikling, drift og tilpasning til bæredygtighed og impact – en stejl læringskurve på alt, jeg ikke vidste noget om. 

Det var lidt svært at sige farvel, men for at skabe ægte impact måtte vi enten vokse markant eller finde samarbejdspartnere. I starten af 2025 solgte vi til vores ærkekonkurrent, ØNSK. Jeg sidder dog stadig i brand advisory boardet og har en investeringsandel, så jeg har ikke helt sluppet det.

Jeg savnede de store fortællinger og at komme ind til kernen af brandet. Og Kontrapunkt var det rigtige sted for mig at vende tilbage til branchen. Allerede i 2017 var jeg ’lånt ud’ fra Another til at arbejde på ‘Dong til Ørsted’-transformationen, så jeg kendte huset og dets styrker. Det var et nemt valg. 

Min største inspirationskilde er musik. Jeg har altid spillet, lyttet og læst musik. Sangtitler og -tekster har altid inspireret mere end noget andet, når det gælder legen med ord og koncepter. Og så prøver jeg at undslippe algoritmerne og komme ud af boblen – ikke mindst i samtalen med helt andre fagligheder og baggrunde end min egen.

“Opportunity Never Knocks” – idéen om, at den bedste version af både karriere og liv afhænger af at opsøge de muligheder, man kan drømme sig til. Det er et livsmotto, jeg deler med min kone. Vi så de tre ord på et tacky billboard i London, kort efter vi mødte hinanden – og har efterlevet det lige siden.

Min fortid viser jo, at man aldrig kan afvise, at der sker noget nyt igen på et tidspunkt. Men jeg håber stadig, jeg er på Kontrapunkt om fem år.