Psykolog: Sådan får du has på dit imposter syndrom

For nylig viste en undersøgelse af Mynewsdesk, at 58 procent af folk, der arbejder med kommunikation og PR i Skandinavien oplever impostor syndrome månedligt eller oftere.

Og 31 procent melder, at de føler sig som bedragere mindst én gang om ugen, og over halvdelen mener, at impostor syndrome i høj grad påvirker deres mentale tilstand negativt, når de er på arbejde.

Samtidig har en undersøgelse af Marketing Week med 3.500 marketeers som respondenter her i foråret vist, at 80,1 procent af branchen i UK har oplevet imposter syndrom, der er et psykologisk mønster, hvor man tvivler på egne præstationer eller talenter, og frygter for at blive afsløret som en ‘svindler’, der ikke er kompetent til sit arbejde.

Dennis Bylov Dalgaard, der head of PR & communication i Gorm X Envision, er ikke overrasket over, at fænomenet er så udbredt indenfor kommunikation – især ikke i PR.

”Fordi PR er en branche med masser af usikkerhed og med lav kontrol på mange områder, betyder det, at der er en større risiko for at fejle. Og som konsekvens kan man nemt føle, at man ikke er nok dygtig nok, hvis man ikke er komfortabel med lav kontrol og usikkerhed” siger han.

Dennis Bylov Dalgaard har 20 års arbejdserfaring med kommunikation og PR.

Og han oplever, at der er ret mange steder i branchen, ”hvor der stadig hersker lidt en nulfejlskultur”– og at det i særdeleshed indenfor PR kun er kortsigtede resultater frem for mere langsigtet positionering, der tæller:

”Hvis man ikke leverer resultater, så kan man stå der som PR-person og sige, at man har gjort alt, hvad der stod i min magt, men jeg fik ikke resultatet.”

Og i de fleste tilfælde er det alene resultatet, du vil blive målt på, pointerer Dennis Bylov Dalgaard:

”Og det er uanset, hvor godt du end har gjort det, uanset om du har fulgt de rigtige processer, uanset om du har haft den rigtige vinkel.”

“Det, der står tilbage, for eksempel overfor ens arbejdsgiver eller overfor en kunde, er, om man opleves som om, man er lykkedes, eller man ikke er lykkedes ,” tilføjer han.

“Men når man sidder og arbejder i et område som PR, hvor vi er så afhængige af ydre omstændigheder, kan vi ikke kontrollere 100 procent selv, om vi lykkedes eller ej.”

Hos Lind & Karmark, der er en kognitiv & metakognitiv psykolog-praksis i indre København, er det ifølge psykolog Trine Lind Laursen sjældent, at de får henvendelser fra folk, der lider af impostor syndrom.

Det som folk ofte ringer og siger er deres symptom er angst eller stress, fortæller hun. Men:

”Når vi så mødes med folk og tager hul på, hvad de er her for – om det er en selvværdsproblematik, stress eller en angstlidelse – så er det (imposter syndrom, red.) ofte noget, folk letter på låget for undervejs i forløbet, som en del af deres problematik.”

Ifølge beskriver Trine Lind Laursen beskriver klienter ofte imposter syndromet som en følelse af ikke at være berettiget til den succes, de har.

”Eller at de føler, at det er et spørgsmål om tid, for at nogen afslører dem i, at de ikke er lige så dygtige, kompetente, eller gode, som de lader til at være,” siger hun.

Ifølge Trine Lind Laursen giver det mening, at der i præstationsorienterede brancher som kommunikation, reklame og PR vil være en tendens til imposter syndrom.

”Det er brancher, hvor der er mange dygtige mennesker, man kan måle sig op imod.”

Men syndromet vil paradoksalt nok også – og måske endda i endnu højere grad – ramme dem i branchen, der på papiret har mest succes.

”For jo større succes jo mere er der også at skulle leve op til som menneske. Hvis man har den kompenserende tilgang, så bliver truslen, i forhold til at miste ansigt eller maskefald, større. Så ofte giver større succes i virkeligheden et større imposter syndrom, fordi der er mere at miste,” siger hun.

Selvom man skulle tro, at syndromet ville forsvinde i takt med, at man fik mere erfaring, er dette ifølge undersøgelsen fra Mynewdesk ikke tilfældet.

Mere end en tredjedel af respondenterne med over 15 års erfaring svarer således, at følelsen af at være en bedrager – ikke være kompetent ti sit job – ikke er blevet mindre udtalt med tiden.

I sin praksis oplever Trine Lind Laursen ofte også senior profiler have udfordringer med impostor syndrom, hvilket hun blandt andet ser som en konsekvens af den accelererende tid, vi lever i.

”I gamle dage der tænkte man jo mere erfaring, jo mere selvsikkerhed. Men i verden hvor ting udvikler sig så hurtigt, der møder vi også ofte senior-klienter, der selvom de sidder tungt i et job, at de hurtigt kan føle sig usikre i forhold til at blive overhalet af en hurtigere, mere vidende og mere opdateret generation, der kan noget andet og bedre end dem selv.”

Dennis Bylov Dalgaard fortæller, at han stadig af og til kan opleve en imposter syndrom-følelse. Den vil så typisk, ifølge ham, vise sig i forbindelse med i følgende tre konkrete scenarier:

”Hvis jeg ikke kan få en historie solgt ind. Hvis jeg ikke kan forklare eller forsvare en position over for arbejdsgiver eller en kunde eller når jeg – til trods for mine kommunikationsevner –  ikke ‘får læst rummet’,” siger han.

Ifølge psykolog Trine Lind Laursen er det meget almenmenneskeligt at betvivle sig selv fra tid til anden.  

Men man skal man gøre noget ved sin imposter syndrom-følelse, hvis det begynder at fylde for meget i ens dagligdag.

”Hvis det bliver styrende for dig og æder fra din livskvalitet, så skal du tage hånd om det,” siger hun.

Hendes bedste råd til ikke at blive opslugt af tvivl på egne evner er at være opmærksom på undgå trigger-tanker, der antænder ens usikkerhed.

”Det kan være, det er, når man sidder på LinkedIn, og ser at der er en kollega, der har vundet en pris. At han eller hun så er meget bedre end mig kunne godt være en trigger-tanke, der så åbnede for, at jeg ville begynde en negativ, selvkritisk indre dialog,” siger hun.

Når Dennis Bylov Dalgaard efter en arbejdsrelateret “fiasko” kan tvivle på sine evner, har han fundet en for ham effektiv måde at bounce tilbage.

Han bekæmper således med et glimt i øjet imposter syndromet med et andet syndrom: ‘humlebi-syndromet’. Det baserer sig på, at humlebier teknisk set – i forhold til deres egen vægt – har for små vinger til at kunne flyve.

”Men da de ikke ved det, flyver de alligevel. Og det er lidt sådan, jeg går til det. Jeg bliver bare ved at klø på, stole på, at det, jeg kan. Og jeg tror på, at de resultater – jeg har skabt igennem tiden og over tid – er det, der faktisk kendetegner mig. ”

I marketing lyder det, at man aldrig er bedre end sin sidste kampagne.

Men den køber Dennis Bylov Dalgaard ikke. I stedet husker han sig på, at han ikke er et ”øjebliksbillede”.

”Det er ikke en enkelt situation, eller et uheldigt udfald, eller en misforståelse, der kendetegner mig som en fagperson eller som rådgiver. Det er summen af mine oplevelser. Og det er vigtigt at holde fast i, og det er uanset om man har et års erfaring eller 20 års erfaring.”

For at komme branchens høje grad af imposter syndrom til livs, opfordrer Dennis Bylov Dalgaard alle chefer – især indenfor PR – til at gøre op med nulfejlskulturen.

”PR er en ‘learning by doing’ eller endda en ‘learning by failing’-øvelse. Fordi det handler så meget om intuition og fingerspidsfornemmelse. Og det er noget, du opbygger. Det er ikke noget, du bare har eller kan bruge. Det er noget, du skal lære. Ofte ved at fejle først”