De må have en kende vanskeligt ved at få armene ned hos rejse-portalen Momondo og der kreative partnere bag reklame-casen ”The DNA Journey”: & Co., Bacon.

I september vandt casen to gange guld og to publikumspriser ved det uofficielle web-EM, The Lovie Awards, ved den danske prisfest The True Award vandt casen fire priser – heraf Grand Prix for årets bedste reklamefilm – og lige nu er casen i finalen ved Epica Awards, der løber af stablen i næste uge – og onsdag aften landede endnu to priser til ”The DNA Journey”.

Det var juryen ved Shots Awards, der pegede på danske case som guldvinder i kategorien Branded Entertainment of the Year/Series – og som sølvvinder i kategorien  Integrated Campaign of theYear.

Også andre danske cases var kommet igennem nåleøjet til finalen, og set med danske øjne kan man også tillade sig at glædes over guldvinderen i kategorien Best Use of Outdoor/Billboard – det var Grey London og Tate Britain-casen 500 Years of Stories, som det kreative danske team Jonas Roth og Rasmus Smith har stået bag.

Og over sølvvinderen i kategorien TV Commercial of the Year (over 60 sek.) – det var filmen “Rule Yourself” fra Droga5 og Epoch Films – og instrueret af danske Martin de Thurah – der i sommer vandt Grand Prix i Film Craft/Direction ved Cannes Lions.

Samlet set var det dog følgende to kampagner, der ved dette års Shots Awards blev kåres som aftenens helt store vindere:

– McCann New York og Framestores Field Trip to Mars for Lockheed Martin, der vandt tre priser, herunder Experiental Campaign of the Year og Interactive Campaign of the Year.

– Og 4Creative, Blink og Factorys tre minutters trailer We’re The Superhumans for Rio 2016 Paralympics for britiske Channel 4, der ligeledes vandt tre priser, herunder Commercial of the Year TV (over 60 sek.) og Best Use of Music in a Commercial.

Årets annoncør blev IKEA, årets bureau Droga5 New York, og årets produktionsselskab Stink London.

Du kan se alle vinderne her – og så kan du nyde Momondos vinder-case herunder, efterfulgt af awardshowets to mest vindende cases.

The DNA Journey

We’re the Superhumans

Field Trip to Mars