For fem år siden var jeg meget alvorligt syg og måtte gennemgå en omfattende hjerteoperation med åben hjertekirurgi. Jeg havde en defekt, og hvis den ikke var blevet repareret, ville jeg være død. I dag har jeg det godt, bedre end nogensinde, men det er en del af baggrunden for, at jeg stopper som CEO.

Jeg besluttede mig for at prøve at finde en anden balance i den måde, jeg bruger min tid på. De fleste har jo hørt om de undersøgelser, hvor man spørger folk på dødslejet: Hvad ville du gerne have gjort anderledes? De fleste svarer, at de gerne ville have brugt mere tid på deres familie og deres nære venner. Det er det, jeg gør noget ved nu.

På fire år har jeg også fået to små børn, som jeg lægger til en allerede eksisterende børneflok på tre. Nu har jeg fem. Den yngste er fem måneder. Det har også medvirket til min beslutning. Jeg tror, at når man har været i kontakt med livets yderpunkter, som jeg har, så gør det et eller andet ved én. Så står ens prioriteter pludselig klarere, og prestige, penge og indflydelse betyder mindre.

Folk skriver til mig og siger, det er ”sejt” og modigt”, og det er jo, fordi de synes, man har et eller andet på spil. Men det synes jeg faktisk ikke, at jeg har. Jeg er super afklaret med min egen historie, mit eget forløb.

MORTEN KJÆR

  • Meddelte i maj, at han trækker sig som CEO for NoA Consulting. I stedet bliver han strategisk rådgiver og partner i bureauet. Begrundelsen lød, at han havde brug for en anden balance i livet.
  • Arbejdede i 90’erne på internationale bureauer i København og London, typisk med brand- og mediestrategisk rådgivning, som D’Arcy, McCann og Universal Media.
  • Har efterfølgende i længere perioder været i ledende stillinger i det franske konsulenthos Capgemini og hos Marketing Clinic DK/SE.
  • Stiftede i 2015 Clay Commercial Strategy Consultants, der blev. opkøbt af NoA i 2019 og omdøbt til NoA Consulting.
  • 56 år, uddannet civiløkonom fra CBS.

Måske siger reaktionerne mere om vores arbejdskultur. Det der med, at folk synes, det er modigt og sejt. Det synes jeg egentlig ikke, det er. For mig handler det om at vælge det allervigtigste i ens tilværelse til. Men jeg er heldigvis stadig den, jeg er. Jeg kan stadigvæk det, som jeg kan, og jeg er stadig partner i NoA.

Da jeg sagde det til Mikael (Mikael Jørgensen, CEO, red.), skulle han lige ’gå en tur’, sagde han. Og det siger jo noget om mennesket bag. Han har hjertet på rette sted, og han har været en mega-konstruktiv medspiller hele vejen igennem. Budskabet har været, at ’det her kan vi også i NoA’ – og jeg har på intet tidspunkt mødt nogen form for push back i processen.

Det der med selvforståelsen har været svært. Jeg fik mit første direktørjob, da jeg var 29, og på det tidspunkt kunne det jo ikke blive hurtigt nok, stort nok og vigtigt nok. I dag er jeg et andet sted. Men når jeg ikke skal være direktør mere, hvem er jeg så? For eksempel er jeg ikke længere den, der ved ting først mere. Man ryger også lige ud af de og de fora. Det har jeg da lige skullet gå rundt om.

Jeg har nok også været nervøs for at skuffe mine medarbejdere. Jeg har bygget virksomhed med dem, følt en kæmpeloyalitet og en stor forpligtelse i forhold til dem. Så da jeg traf mit valg og skulle sige, nu skal I have en ny chef, så var jeg da bange for deres reaktion.

Faktisk er det først nu, jeg føler mig lettet. Det har bølget meget frem og tilbage. Jeg har været besluttet, ubesluttet, besluttet, ubesluttet rigtig mange gange, også efter jeg havde fortalt Mikael, hvordan jeg gerne ville have, vi skulle gøre. Men på trods af tvivlen har jeg inderst inde hele tiden vidst, at det var det rigtige. Lettelsen er der nu, men også først nu. Den kom, da vi havde fået det kommunikeret internt og til kunder og netværk.

Det er længe siden, jeg har følt så meget kærlighed på så kort tid. Jeg har fået så sindssygt mange fine reaktioner, så mange utroligt søde kommentarer. Ikke kun på selve min beslutning, men også på min faglighed. Og om at folk gerne stadig vil samarbejde med mig, selv om jeg ikke er den, der ’er den’ længere.

Jeg interesserer mig for – og spiller selv – elektronisk musik. Jeg har altid brugt musikken til at få hjernen et andet sted hen. Et frirum, hvor man kan lukke sig inde og bruge sit hoved på noget helt andet end arbejde. Men sådan noget som at læse bøger, for eksempel, det er noget, jeg skal tilbage til. Det har slet ikke fået plads nok i de sidste fem år. Så litteratur, kunst og min musik, det håber jeg at komme til at gøre mere ud af.

Jeg ser det som en ny dimension i mit arbejdsliv. Men selvfølgelig skal jeg da nok lige vænne mig til det. Nu har jeg været CEO de sidste 15 år og været vant til, at når beslutningerne endeligt skulle træffes, så var det noget, jeg gjorde. Nu glæder jeg mig også til, at der nogle andre, der gør det. Og hvem ved, det kan jo være, jeg bliver CEO igen en dag. Bare ikke nu. Lige nu er dette det helt rigtige for mig. Det stikker dybt, og jeg er ekstremt glad for, at det kan lykkes.

Læs også: