En strid mellem slikproducenterne Spangsberg Chokolade og Fazer Danmark er afgjort, og den betyder, at Spangsberg Chokolade kan fortsætte med at sælge og markedsføre produktet Mums.

Det fremgår af en kendelse, afsagt af Sø- og Handelsretten tirsdag, som omtales i flere medier.

Af kendelsen foregår det, at karamelslikkepinden Mums ikke ligner Fazers slikkepind Dumle så meget, at der skal nedlægges et midlertidigt forbud eller gives et påbud, hvilket Fazer ellers mente var tilfældet.

Ifølge Fazer var det ikke kun selve produktet, som Spangsberg lancerede i efteråret, der lignede, men også emballagen lå for tæt på, mente Fazer.

Me nu har Spangsberg altså Sø- og Handelsrettens ord for, at selskabet kan fortsætte produktion, distribution og markedsføring af Mums.

“En del af et fællessprog”

Fazer havde ellers annonceret stop for produktionen af Dumle tilbage i foråret 2021, men da Mums! blev lanceret sidste efterår sendte Fazer et såkaldt advarselsbrev om, at såvel produktet som emballagen lå for tæt på.

Det fik Spangsberg til at ændre emballagen, men sagen endte alligevel i Sø- og Handelsretten, som altså nu har giver Spangsberg medhold.

Retten mener bl.a. ikke, at Dumle-emballagen har været unik, men “en del af et fællessprog på markedet for karameller og chokolade”, og derfor er der ikke eneret.

Der lægges endvidere vægt på, at Fazer ikke har “opnået hverken varemærkeret eller kendetegnsret til selve formen på slikkepinden.”

Spangsberg frifindes for at have handlet i strid med god markedsføringsskik ved lanceringen og det fortsatte salg, ligesom selskabet tilkendes sagsomkostninger på 266.000 kroner.