Naghmehs første film går verden rundt: ”Det er vigtigt for mig at røre noget i andre”

”Jeg ville gerne fokusere på alt det gode, som jeg husker Iran for, og som min far og mine bedsteforældre husker Iran for. Det skulle være en film, der gav håb.”

Sådan lyder det fra den unge New Land-instruktør-assistent, Naghmeh Pour, der for nylig som ’rigtig instruktør’ udgav sin debutfilm, ’Iran-e Man’, der betyder ’Mit Iran’.

Filmen er på en og samme tid en nærmest poetisk hyldest til iransk kunst, historie og kultur, og en showcase for det italiensk/iransk tørklæde-brand Pairi Daeza – og den har spredt sig som en steppebrand på nettet. 

Tal fra britiske Wade Agency, som New Land har hyret til at måle på filmens performance, viser, at den i skrivende stund er nået ud til flere end 61 millioner mennesker, har fået 34 millioner views og leveret earned media-værdi for 3,1 millioner euro – svarende til mere end 23 millioner danske kroner.

”Det er lidt surrealistisk. Men jeg er så rørt over alle beskederne, vi har fået. Jeg føler, at vi har formået at løse den opgave, havde sat for os selv, og som var at røre noget i det iranske folk. At sende et budskab om håb,” siger Naghmeh Pour.

Artiklen fortsætter under billedet.

Idéen til filmen ’Iran-e Man’ tog form i efteråret 2022 – umiddelbart efter at den 22-årige iranske kvinde Jina Mahsa Amini døde efter at være blevet arresteret i Teheran af landets såkaldte ’moralpoliti’.

Hendes ’forbrydelse’: Hun havde ikke overholdt landets regler for tildækning af hovedet.

Efter dødsfaldet gik iranske kvinder på gaden og demonstrerede. 

Nogle kvinder brændte deres tørklæder af og postede video af afbrændingerne på sociale medier, andre klippede deres hår af, filmede det og lagde videoerne offentligt frem. Altsammen i protest mod landets præstestyre og med højlydte råb om frihed.

Og fra Danmark fulgte Naghmeh Pour begivenhederne.

”Der har jo været et utal af oprør igennem tiden, men det her tog fart i medierne på en anden måde. Jeg gik selv til demonstrationer, og delte klip på sociale medier. Det lå mig nært,” siger hun og tilføjer: 

”Jeg græd en del i den tid, fordi jeg følte mig så forfærdeligt magtesløs over ikke at kunne gøre noget.”

På New Land var Naghmeh Pour imidlertid ikke den eneste, der fulgte begivenhederne i Iran tæt.

Produktionsselskabets EP og Head of Production, Sara Samsøe, har også iransk baggrund.

”Så vi finder ligesom lidt hinanden i det her og bliver enige om, at vi skal gøre noget,” siger Naghmeh Pour.

Ved en tilfældighed falder Sara Samsøe på Instagram over et italiensk/iransk modebrand, Pairi Daeza, som hun finder spændende. Så hun skriver til dem og sætter et møde op. 

Artiklen fortsætter under billedet.

”Under mødet fortæller de, at de har lavet en tørklædekollektion i samarbejde med 12 iranske kunstnere, som hver især har designet et tørklæde med motiver og symboler, der er relateret til iransk kultur. Og til den bevægelse, der hedder WomanLifeFreedom, som tog fart i Iran i efteråret,” fortæller Naghmeh Pour.

Parterne bliver enige om at lave en film. Med to formål.

”Det skulle på den ene side være en lille reklamefilm, altså en film, der kunne showcase Pairi Daezas tørklæder og gennem salget samle penge til støtte for kvindernes kamp i Iran,” siger Naghmeh Pour og tilføjer:

”Og på den anden side skulle filmen også kunne stå for sig selv som afsender af budskabet om håb.”

Naghmeh Pour er født og opvokset i Iran, men blev smuglet ud af landet som 9-årig.

”Min far flygtede til Tyrkiet nogle år forinden. Han var politisk aktiv og modstander af regimet, og han var nødt til at forlade landet, hvis han skulle undgå en dødsdom,” fortæller hun.

Naghmehs far havde planlagt, at hans datter skulle ud af landet,  så hun bliver smuglet til Tyrkiet alene, efter at hun og faren ikke har set hinanden i et par år.

I Tyrkiet bor Naghmeh og hendes far sammen med en masse andre flygtninge i et hus, der er en slags ’venteværelse’ for statsløse FN-flygtninge. Herfra starter en samtaleproces alt efter hvilken type flygtning, man er, og Naghmeh og hendes far kommer til Danmark.

”Vi blev sat på et fly og kom til en lille by uden for Horsens, hvor der stod en møbleret lejlighed klar. Der var mad i køleskabet, og det var sådan lidt: ’Velkommen til Danmark, her er jeres nye liv’. Jeg var 10 år, og det var sådan, det startede.”

Interessen for det kreative var der allerede fra barnsben, for det ligger til den iranske kultur, forklarer Naghmeh Pour.

”Det er sådan et iransk ting lige at citere en eller anden digter midt i en helt almindelig samtale. Det ligger i vores liv og dagligdag, uden at vi tænker over det. Desuden har min far altid været meget filminteresseret og han skriver også digte. Så der har altid været meget kreativitet i mit liv, uden at det som sådan er blevet dyrket,” fortæller hun.

Selv har hun desuden altid læst meget.

”Jeg er nok flygtet lidt ind i eventyrverdenen og har været meget optaget af det. Det har helt sikkert været med til at forme mig, og jeg har altid været bevidst om, at jeg gerne ville bruge min historie og mine oplevelser til at gøre noget godt for andre.”

Naghmehs Pours film er optaget i Marokko og finansieret af produktionsselskabet selv, det iransk/italienske modebrand – og via ’kold canvas’, som hun selv kalder det.

”Sara gjorde en kæmpeindsats og bankede på alle døre i flere måneder. Samarbejdspartnere, kollegaer, venner og familie. Faktisk har João, der er DoP (Director of Photography, red.) på projektet, også hjulpet økonomisk. Alle brændte så meget for projektet og gjorde alt, hvad der skulle til for at realisere det,” fortæller hun.

Filmen er optaget på to dage: Én dag med et lille filmcrew.

”Og dag to var det bare mig selv, Sara, João, vores B-foto Bernardo, vores driver Khalid og en anden instruktør fra New Land, som tilfældigvis var på ferie dernede, og som hjalp til som runner.”

Klip, post, lyd osv. er lavet pro bono af en række freelancere.

”Vi har været så privilegerede at have nogle af de bedste på. Adam Nielsen har klippet, Kevin Koch har lavet sound design. Lasse Martinussen og Sahar Pour har lavet musikken, Sofie Borup har gradet osv. Alle har gjort det uden betaling,” siger Naghmeh Pour og tilføjer: 

”Og de gik alle ind i det bare på et treatment, som nåede at ændre sig 100 gange. Fordi det var en god sag. Men det var da vildt, at de turde stole på en kylling som mig, der lige var udklækket.” 

Hvordan gik det til, at det blev dig, der instruerede?

”Altså, jeg har været på New Land i lidt over tre år, hvor jeg først var Thors assistent og højre hånd. Men sidste år skiftede jeg retning, da jeg gerne ville lave noget mere kreativt. Og det har hele tiden været planen, at jeg på et tidspunkt skulle prøve kræfter med at instruere,” siger Naghmeh Pour og fortsætter:

”Men Sara siger, ’hør her, jeg ved godt, du måske gerne ville vente et par år med at instruere, men hvad siger du til, at det her bliver dit første projekt?’ Og sådan blev det. Kunden gav os lov til at skrive scriptet selv, og det gav mig stor kreativ frihed.

Det vigtigste mål med filmen var for Naghmeh Pour at skabe håb.

Artiklen fortsætter under billedet.

”Jeg ville rigtig gerne være tro mod et autentisk billede af Iran. Og jeg vil gerne fokusere på det positive, på alt det gode, som jeg husker Iran for. Og som min far og mine bedsteforældre husker Iran for. Alt det som Iran er udenom regimet og uden for hele det her diktatoriske system,” siger hun.

Kreativt kunne hun, som hun selv udtrykker det ’godt være gået en vej, hvor der var en masse vold og gråd og smerte’.

”Men vi valgte en anden vej, fordi det skulle være en film, der gav håb. En film, hvor man kunne forstå, hvad vi egentlig kæmper for: At være frie, at være glade, udtrykke os, danse, synge og høre musik i offentligheden. Og så skulle det selvfølgelig være en kvinde, der bar filmen hele vejen igennem.” 

Hvad var det sværeste for dig? 

”To ting. Som for alle nybegyndere at stole på min mavefornemmelse. At turde regne med mig selv, og føle at jeg traf de rigtige beslutninger. Og samtidig ikke at blive for følelsesmæssigt involveret. Altså, lige at tage lidt afstand fra sagen og fokusere på håndværket.”

Naghmeh Pour erkender, at det var med spænding på flere niveauer at sende sin allerførste film ud i den store offentlighed.

”Jeg var meget nervøs for, hvordan iranerne ville tage imod den. Jeg har jo min iranske baggrund, men jeg er vokset op her i Danmark, og jeg var bange for, om jeg ramte essensen af vores følelser, både os, der bor ude og de, der bor i Iran,” fortæller Naghmeh Pour.

Men også andres reaktioner var vigtige.

”Bagefter tænkte jeg også, kan du og alle andre omkring mig i Vesten forstå, hvad det her betyder?  Men jeg håbede bare, at folk ville forstå følelserne. Det er vigtigt for mig at røre noget i andre.”

Rent politisk og sikkerhedsmæssigt gav filmen også anledning til tanker.

”Lige så snart noget kommer ud, der er imod regimet, så kan man ofte lige så godt rive sit iranske pas i stykker, for så er der en risiko for, at man ikke kan komme tilbage,” siger Naghmeh Pour.

Er det en risiko for dig i dag?

”Jeg tror, de har større problemer, men min far har et navn, fordi han har været politisk aktiv. Min familie i Iran er også lidt påpasselige med, hvornår vi ringer, for vi har prøvet at blive aflyttet. Så ja, der kan være en risiko,” siger Naghmeh Pour og tilføjer:

”Men det skal siges, at der også er mange med politisk baggrund, der rejser tilbage, hvor der ikke sker noget. Så det er ikke nødvendigvis farligt, men det er en risiko, man tager.”

Medier over hele verden har omtalt filmen – Vanity Fair, Nowness, Shots, Elle, Vogue Scandinavia – for blot at nævne et par stykker, og samtidig er det væltet ind med ros, personlige beskeder fra Iran og hundredevis af beskeder på Instagram.  

”Det er lidt surrealistisk. Jeg er så rørt over alle beskederne, jeg har fået fra Iran. Jeg tror bare, at jeg går i en lille rus af kærlighed og føler, at jeg har formået at røre noget i det iranske folk og at give et budskab om håb.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Dit næste projekt må blive præget af en lille smule præstationsangst …?

”Altså ja, for hvordan skal jeg nu overgå det her, men folk må lige cut me some slack,” lyder det med et grin fra Naghmeh Pour.

Hun er dog allerede i gang med flere projekter, herunder en animationsmusikvideo for en islandsk artist, ligesom hun er i dialog med en aktivistisk israelsk-iransk sanger om en musikvideo sammen med New Land instruktøren Jonas Bang.

”Så jeg tror, at jeg kommer til at bevæge mig lidt på min egen hjemmebane de næste par projekter. Bagefter må vi se.”

Er det den aktivistiske vej, du kommer til at gå som instruktør? I stedet for at lave reklamer, der skal sælge produkter? 

”Det spørger mange om lige nu, og det er jeg i gang med at finde ud af med mig selv. Jeg tror altid, at jeg vil vælge det, som rører noget i mig. Frem for at tænke taktisk og hvad gavner min karriere,” siger Naghmeh Pour og tilføjer:

”Men jeg kommer til at lave helt klassiske reklamer, også fordi der skal være plads til sjov og ballade. Jeg holder meget af humor og komik og vil også gerne prøve kræfter med det, men lige nu skal jeg have nogle ting ud af systemet, og så ellers bare lave, hvad fanden der føles godt. Vi lever kun en gang.”

Hvad med spillefilm?

”Åh ja, også serier og spillefilm. Det ville jeg elske.” 

Se Naghmeh Pours film herunder.