Nestlés kommunikationschef: ”I den rolle, jeg har nu, kigger folk på mig på en anden måde”

Jeg har altid haft en stærk samfundsfaglig og politisk interesse – og engagement. Det skyldes ikke mindst mine forældre, der er folkeskolelærere og 68’ere. Jeg har altid været nysgerrig på verden, og hvordan man kan gøre en forskel. 

Allerede som 16-årig tog jeg på exchange-ophold i USA i et år. Jeg boede jeg hos en meget religiøs familie i bibelbæltet i Texas, og her oplevede jeg et meget, meget anderledes liv end i Danmark. Her gik man i kirke fem gange om ugen, hvor jeg var vant til, at man festede fem gange om ugen. Det år var en kæmpe kontrast og formede mig på mange måder. 

Jeg har altid været fascineret af aktivisme, og efter mine studier kunne jeg mærke, at det var den kommunikative del af aktivisme, jeg brænder for. Det giver mig rigtig meget at få folk med på en bevægelse, få fortalt og formidlet nogle budskaber og fortællinger på en måde, som er anderledes end gennem annoncer. Jeg ville gerne ud for at have noget jord under neglene. 

Jeg var i en kort periode Project Manager hos Institute for Global Policy i New York, som var en NGO, hvor jeg havde til opgave at følge FN’s forhandlinger. Efterfølgende kom jeg tilbage til Danmark til først et job med research og PR i FN, og derefter fik jeg en stilling som HR-specialist i Danske Bank. 

Målet for mig var at finde et sted, hvor jeg passede ind og kunne skabe noget. Men det var hurtigt tydeligt for mig, at vi på det tidspunkt ikke var det rette match. Og efter vores veje skiltes, ledte jeg videre efter det helt rigtige match. 

Da jeg var til første samtale med Froosh-direktør Brendan Harris, endte vi med at tale i en time om udviklingspolitik og handel med udviklingslande. Efterfølgende tilbød han mig en helt ny stilling, hvor jeg seks gange om året skulle rejse med rygsæk ud i verden og fortælle historier om de mennesker, der arbejder hos virksomhedens frugtleverandører. Det var et drømmejob, og jeg kunne næsten ikke få vejret, så glad var jeg. 

Jeg har aldrig nogensinde kaldt mig selv for aktivist. Men jeg kan huske engang, hvor jeg havde kreativ direktør, Uffe Buchardt, der var Froosh-brandambassadør og skulle lære om frugt og arbejdsforhold, med på en tur til Malawi i Afrika. Her stoppede han pludselig op og kiggede på mig og sagde: ”Anna, du er jo aktivist.” Jeg var sådan lidt: ”… Øhh … er jeg det? Ja … Det kan da godt være, at jeg er”. 

I dag synes jeg, at der er rigtig meget pres på de unge i forhold til at blive færdige med deres studier. Jeg endte selv med at bruge over 10 år på min uddannelse, men var vigtigt for mig, at det tog den tid, det gjorde, for det formede min vej videre. Så jeg synes, det er rigtig vigtigt, at unge tager sig tid til at finde deres rette vej, som jeg fandt den med min form for kommunikation. 

Som kommunikationschef i Nestlé er det ikke sådan, at jeg tager mit tøj på om morgenen og tænker, at nu skal jeg ud og være aktivist. Sådan er det ikke. Men jeg forsøger at komme ud på så mange konferencer som muligt og fortælle om vores klimastrategi og bæredygtige tiltag. Nestlé køber 15 procent af alle verdens kaffebønner, så når vi går ind og laver en grøn omstilling af hele kaffe-værdikæden, så kommer det til at gøre en stor forskel. Det er klart. 

I den rolle, jeg har nu, kigger folk på mig på en anden måde, når jeg kommer ud på scenen, end da jeg var hos Froosh, som var en lille aktivistisk virksomhed, der måtte råbe højt. Nu skal der nedbrydes nogle fordomme og erkendelsesmæssige barrierer for, at folk vil anerkende vores historier. Men det skaber troværdighed, når vi i en virksomhed som Nestlé tør snakke om svære emner.