Nordisk Brief: Børn bliver udsat for gambling-reklamer på YouTube

Gennemgangen af 100 YouTube-videoerviser, at barndomsidolerne i gennemsnit viste syv annoncer eller kommercielle budskaber per kanal. Flere af gaming-kanalerne, herunder Keebabb, Anomaly og L22, har reklamer for onlinecasinoer som Lyllo Casino, Expekt, Lucky Casino og Comeon. Selv svenske spilselskaber som Svenska Spel og ATG dukker op.

Vi stødte også på reklamer for hvid snus som Zyn og Velo hos de to børneidoler Tomu og Yumi samt hos UfoSXM. Forestil dig, at et bøneprogram på traditionel tv skulle afbrydes af reklamer for nikotinprodukter.

Jan Bertoft, generelsekratær i interesseorganisationen Sveriges Konsumenter, reagerer kraftigt på resultatet.

”Det er meget bekymrende og viser en ansvarsløshed. Tilsynet og selvreguleringen fungerer åbenbart ikke godt nok. Det er brug for en indsats for at gøre noget ved det her,” siger han.

Den populære YouTuber Maruice ”L22” Hill er vred over, at der er reklamer for online-casioner ved hans videoer.

”Jeg synes, det er rigtigt skidt, og jeg føler mig ekstremt magtesløs. Desværre kan jeg ikke styre, hvilke annoncer der bliver vist før mine YouTube-videoer, hvor jeg end gerne vil sige nej til annoncer for spil og lignende,” siger han.

Fra Google lyder det til Resumé, at der på YouTube Kids, som er for unge under 13 år, er stramme regler for annoncering.

Læs mere på Resumé her:

Vitt snus, kasinos och krediter – så översvämmar ”vuxenreklamen” barnidolerna på Youtube

Youtubers och annonsörer reagerar på Resumés granskning: ”Vet själv vilka extrema summor det rör sig om”

Sveriges Konsumenter rasar mot Youtubemiljön: ”Djupt upprörande – tillsyn och självsanering fungerar inte

AI har været en løbende diskussion i 10’erne. Men nu har lanceringen af ChatGPT taget samtalen til hysteriske niveauer.

Derfor besluttede Resumé Indsigt sig for at slå ned i virkeligheden: Hvordan bliver AI brugt af svenske kreative, og i hvilket omfang er de urolige for den nye teknologi, og hvordan den kommer til at påvirke deres arbejdsliv fremadrettet.

Ud af de 50 kreative, der svarede, havde 70 procent allerede taget AI i brug i deres hverdag. Det typiske er, at de avender grafiske værktøjer til skitser, storyboards og som erstatning for de ofte populære stockfotos.

Få kreative er indtil videre bekymrede for, at AI skal påvirke deres arbejde på en negativ måde. 1 ud af 10 kreative siger, at de er bekymrede, og flere har blandede følelser. I svarene peger mange på, at værktøjet kommer til at spare dem for udgifter, men også at det kriver en del tilpasning at orientere sig i det nye landskab.

Derudover spekulerer nogle kreative på, om vi kommer til at tabe respekten for design i takt med at teknikken bliver tilgængelig for alle, at design kommer til at gå samme vej som fotografiet, da smartphonen gjorde sit indtog.

En anonym kreativ siger, at denne er urolig for, hvordan AI kommer til at påvirke arbejdslivet, og at denne frygter, at reklamebranchen udvikler sig mod at handle mere om tech end om idéer.

”AI og automatisering kan helt klart blive et problem for alle faggrupper og vores liv. Jeg tror f.eks., at personer, der laver visuelt indhold, uanset om det er fotografer, illustratorer eller 3D-kunstnere, er urolige lige nu,” siger hun.

Læs historien her:

Daniel Redgert blev udlært af Hannah Widdel og Amanda Schulman på Perfect Day. I 2017 startede han den influencerdrevne Redgert Comms, som er vokset til at have en omsætning på 100 millioner svenske kroner på fem år – og selskabet har fordoblet omsætningen i hvert eneste regnskabsår.

Siden pandemien ramte verden har selskabet desuden åbnet kontorer i London, Berlin, Helsingfors og New York.

I et stort interview med Resumé fortæller han desuden, at bureauet fremadrettet gerne vil udvide med influencer marketing – og så skal de enkelte kontorer i resten af verden have mere ansvar og mulighed for at blive selvkørende, fordi de bedre kan forstå markederne lokalt.

”I dag er vores konsulentaktiviteter forretningsorienterede frem for kun at fokusere på markedsføring og PR. Vi bygger en forretning. Og den forretning vil vi altid have, fordi vi gennem den altid har ører til jorden og kan se, hvad der fungerer godt, hvilke virksomheder der er hotte, hvilke kategorier og sektorer, pengene går til, og så videre. Ud fra det kan vi træffe investeringsbeslutninger,” siger han.

Samtidig fortæller Daniel Redgert, at Redgert Comms lige nu ikke planlægger at blive børsnotere.

Samtidig vil Daniel Redgert fremadrettet etbalere sig som investor. Eksempelvis har Daniel Redgert for nylig investeret i virksomheden Boxbollen, der har brugt profiler som Khloe Kardashian og Bill Gates i sin markedsføring.

Læs portrættet her:

Pr-konsulten som glömde bort sitt bekräftelsebehov – så har Daniel Redgert fått byråns tillväxt att rusa

Fra norske Kampanje:

Fra Kampanje i Norge

Onsdag i denne uge omtalte Kampanje fastfoodkæden McDonalds’ nyeste kampagne. Her opfordrer de folk til at opsøge stress.

“Søg stress. Så lærer vi dig at mestre det. Ja, det er stressende at arbejde på McDonald’s. Heldigvis kan det være en god ting. For det er først, når vi udsætter os for stress, at vi lærer os selv at mestre det,” står der på en af plakaterne.

Reaktionerne lod ikke vente på sig, da McDonald’s Norge lancerede sin nye rekrutteringskampagne i februar, hvor de opfordrer ungdommen til at opsøge et stressende arbejdsmiljø.

“Søg stress. Så lærer vi dig at mestre det. Ja, det er stressende at arbejde på McDonald’s. Heldigvis kan det være en god ting. For det er først, når vi udsætter os for stress, at vi lærer os selv at mestre det,” hedder det på en af plakaterne.

“Det er det mærkeligste, jeg nogensinde har læst. Det kræver blot én Google-søgning, så kan du se 3.000 resultater på, at stress forkorter dit liv og øger risikoen for depression. Og det er positivt,” siger Børge Ånesen, afdelingsleder for restaurant- og rejseliv i Fellesforbundet i Trondheim, til Kampanje.

Fellesforbundet er en af landets allerstørste fagforeninger. De har mere end 160.000 medlemmer og organiserer blandt andet indenfor industrien, byggebranchen, hotel- og restaurationsbranchen, transport og dem, der arbejder i design- og reklamebureauer.

Afdelingslederen stopper ikke der.

“Jeg tænker hvad fan…, er der ingen hjemme? Det er at tage livet af ungdommen. De skaber en kultur, der gør, at det forventes at blive stresset ihjel på arbejdet. Vi har en arbejdsmiljølov, og i paragraf 1 står der, at vi skal sikre et arbejdsmiljø som giver fuld tryghed mod fysiske og psykiske skader,” siger Børge Ånesen.

Konfronteret med kritikken fra det mægtige Fellesforbundet siger pressekontakt hos McDonald’s, Kristina Johansen, at i ligesom mange andre i hotel- og restaurationsbranchen er hamburgerkæden på jagt efter nye, flinke medarbejdere.

“En undersøgelse foretaget af Opinion viser, at hele syv ud af ti unge ikke ønsker at arbejde på McDonald’s. Årsagen er, at de synes, det er stressende. Vi kan godt forstå, at det virker hektisk for udefrakommende, men sandheden er at vores medarbejdere har god oplæring i at mestre stressende situationer og er trygge i deres arbejdsopgaver. Otte af ti af vores medarbejdere siger, at de har lært at mestre stress gennem arbejdet. Den mestring, man oplever på arbejdet, er det, vi gerne vil fremme med kampagnen,” siger Kristina Johansen til Kampanje.

Det er reklamebureauet Nord DDB, der står bag kampagnen. De har tidligere lavet kampagner som ‘Stjæl vores medarbejdere’ og ‘Take away your takeaway’ for McDonald’s.

“Vores mål har været at skabe en helt ærlig kampagne, derfor har vi haft tæt kontakt med dem, der arbejder i restauranterne og eksperter på området undervejs,” siger Fredrik Omre og Joachim Bjørndahl, de kreative bag kampagnen.

Læs historien på Kampanje her.

Det nye reklameår er startet alt andet end godt for den norske kommunikationsindustri. Ikke nok med at det nye år åbnede med en historisk lav forbrugertillid, som er et mål for forbrugernes vurdering af husholdningsøkonomien og landets økonomi gennem de seneste 12 måneder, så har et flertal af norske annoncører har også startet året med nedskæringer i investering.

Administrerende direktør i det nu fusionerede bureau SMFB Dinamo, Hølje Tefre, har gennem årene været med på både op- og nedturer i den norske bureaubranche. Han fortæller, at starten på det nye år er præget af lavere aktivitet i branchen.

“Ja, det mærker vi tydeligt. Der er mange, der udsætter, venter og venter,” siger Hølje Tefre til Kampanje.

Hølje Tefre kan også fortælle om en anden udfordring. Fra den offentlige sektor er der heller ikke meget arbejde i udsigt.

“Det virker til, at mange offentlige aktører er blevet pålagt ikke at bruge penge på køb af kommunikationstjenester,” siger han.

Kampanje har allerede omtalt nedskæringer, afskedigelser og ansættelsesstop før jul, men nu fortsætter miseren. For nylig kunne Aller Medias bureaugruppe Ahead Group fortælle, at de fyrede ti personer. Hølje Tefre fortæller, at der også i SMFB Dinamo er blevet sendt fyresedler ud til fire personer, hvoraf to er 100 procent, og at styrelsen er blevet mere forsigtige med at erstatte folk, der siger op.

Er der planer om yderligere afskedigelser?

“I dag har vi ingen yderligere planer om det, men det kan ændre sig i løbet af få dage. Hvis der går to uger, og projekter, vi havde lagt ind i budgettet, ikke kommer, så er den omsætning væk. Vi er ikke en branche, der kan producere varer, vi sælger om to til tre måneder, og derfor kan jeg udelukke nogle ting,” siger han.

Også i kommunikationskoncernen Publicis, der huser reklamebureauet Kitchen, reduceres der også på bemandingen. Selskabet opjusterede kraftigt sidste år med hele 50 nye ansatte, blandt andet for at tage sig af den nye kunde Elkjøp (Elgiganten, red.), men også elektronikkæden har fået en hård start på året grundet fyringer og lukkede butikker.

“I lighed med mange andre i vores branche, mærker vi også hårde tider i visse dele af forretningen. Det gør, at vi desværre må gennemføre tilpasninger af bemandingen, indtil videre med tre personer på den kreative side. Vi lægger stor vægt på, at gøre det på en ordentlig måde for alle involverede,” siger Publicis’ norske chef, Peder Mittet, til Kampanje.

Læs historien her.

Norges største influencer Sophie Elise har skabt en mediestorm uden lige de seneste uger, og det hele startede med et billede, hun offentliggjorde på Instagram søndag den 12. februar. På billedet, der blev slettet efter få minutter, poserer Sophie Elise og en veninde foran et spejl, mens veninden holder noget, der ligner en gennemsigtig pose med hvidt indhold i. Mange har tolket det som narkotika. Som billedtekst skrev Sophie Elise:

“Livet bliver cirka en milliard gange sjovere, når man bare er ligeglad.”

Social media-rådgiver Astrid Valen-Utvik mener, at sagen ikke bare er uheldig for Sophie Elise selv, men for branchen hun repræsenterer.

“Det betyder meget for branchen som helhed, desværre, og jeg synes, det er meget ærgerligt,” siger Astrid Valen-Utvik.

Astird Valen-Utvik er juryleder for influencer-prisen Vixen Awards, og har de seneste år snakket meget om, at influencers burde blive taget mere seriøst, blandet andet gennem hendes podcast og på sociale medier. Nu tror hun, at branchen kan være skubbet tilbage.

Administrerende direktør og leder af profilbureauet Team Tomorrow, Nikolai Mathisen, mener dette først og fremmest er en trist personlig sag, men at det også har konsekvenser for branchen.

“For branchen er det nok endnu en ridse i lakken, der fører til øget skepsis over for brugen af influencers. Her synes jeg, det er vigtigt at huske, at der er mange influencers, der er gode rollemodeller. Som både ved, at de har stor indflydelse på andres holdninger og at det, de formidler, betyder noget — både organisk og kommercielt,” siger Nikolai Mathisen.

Næsten to uger efter at billedet blev lagt ud, tog Sophie Elise til Instagram for at forklare, at billedet blev lagt op ved en fejl, og at hun ikke havde fanget, hvad der var afbilledet.

“Billedet skulle aldrig have været offentliggjort. Jeg har ikke ønsket at romantisere noget, og det er jeg ekstremt ked af,” skriver influenceren i sin egen Instagram-story.

Læs historien her.