Nordisk Brief: Svindlere snyder annoncører for milliarder med click-bots

Men hvordan tænker annonce-svindlere? Hvem er de? Hvor normalt er det, at man hyrer programmører til at lave annonce-botter? Hvordan tænker en reklamesvindels-robot overhovedet? Selvom reklamesvindel er et massivt problem, er det spørgsmål, der ikke har et svar. Derfor besluttede vi os for at se nærmere på sagen. Den seneste måned har vores kontakt med programmøren Amit givet en del svar.

Efter vi over for ham afslører, at vi ikke er annoncesvindlere, men journalister, fortæller han, at kunder ofte vil købe Google-botter af ham.

”Derfor har jeg bygget mange typer af botter til Google-annoncer. Et af mine projekter handlede om at skabe en bot, der klikkede på annoncerne på en side én gang hver time. En anden skulle få fat i lister over, hvilke forskellige typer annoncer der er på e-butikkers sites. De absolut fleste job handler om at klikke på annoncer på en specifik side eller på Google.

Har du nogle moralske betænkeligheder ved det arbejde, du laver for kunderne?

”Jeg arbejder med automatisering og er ekspert på det område. Derfor er min profession hele tiden at styrke mine evner ved at lave forskellige typer automatisering. Kunderne spørger mig, om jeg kan udføre en opgave, og der findes alle mulige grunde til, hvorfor de vil have de produkter, de bestiller, grunde som nogle fortæller og andre ikke. Derimellem kan det handle om, at de vil teste deres egne annoncer. Jeg har ingen moralske betænkeligheder ved, at jeg arbejder på opgaverne,” siger Amit.

Hvordan gik det så med vores eksperiment? Via en simpel kode, som Amit skrev til os, genererede vi på ét døgn 6771 klik på vores egen Google-annonce for det fiktive bureau ”Reklam rocks”. Fordi vores Google-annonce kostede 3,2 kroner, er den potentielle skade, som botten kunne skabe, 21.680 kroner per døgn. På en måde bliver det til 650.400 kroner. Og det er en eneste bot, vi taler om.

Vi valgte at stoppe botten, inden vores annoncekonto på Google var drænet helt for penge. Andre annoncører har ikke altid den samme mulighed.

Læs mere på Resumé her:

– Vi bygger en aggressiv annonsbot och släpper lös den på Google – så funkar bedrägerierna inifrån
– Så många miljarder försvinner i ad fraud varje år i Sverige – och så gör du för att rädda dina pengar
– Så slukar bottarna din annonsbudget
– Adfraudgurun uppmanar svenska annonsörer att skrota programmatic: ”Ni behöver inte tro mig – testa själva”

Der bliver talt mere om den stigende inflation. Og det, som ryger først i en økonomisk krise, er marketingbudgettet. I Sverige har vi allerede set store effekter af den nye økonomiske virkelighed. Bank-appen Klarna, som i 2000’erne oplevede en vækst uden lige, har oplevet sit første store tilbageslag.

I en på forhånd optaget meddelelse fortalte adm. direktør og stifter SebastiaN Siematkowski sit personale om en sparepakke, der indebærer, at 700 af virksomheders 7.000 ansatte bliver afskediget. Kommunikationsstrategien blev kraftigt kritiseret af blandt andre retorikekspert Elaine Eksvärd, der kaldte det ”under al kritik” i et interview med Resumé:

”Man kan ikke bare sammenligne det med en skilsmisse, for en fyring er de facto en professionel separation. Skal du separeres fra en partner, så skal du absolut ikke optage det på forhånd,” sagde hun.

Og det er ikke bare Klarna, der skiller sig af med medarbejdere. De svenskbaserede brands Daniel Welling, Storytel, Trustly, Kry, Boozt og Na-kd gør det samme. Daniel Wellingtons marketingafdeling er øjensynligt den, der er hårdest ramt. Her forsvinder hele 75 ud af 120 kontrakter og marketingchefen Lotta Onajin ryger.

På bureausiden har der ikke været store nedskæringer ifølge Resumés oplysninger. Derimod begynder bureaucheferne at tænke på, hvordan de skal optimere virksomheden i en stigende inflation. Blandt andet forsøger at de at kompensere for højere lønninger igennem smartere forhandlinger og flere tekniske hjælpemidler. Men inflationen er kommet som et chok for mange:

”Skal jeg være ærlig, tror jeg, at de fleste bureauledere ikke har tænkt så meget på inflationen før nu, hvor den pludselig er så høj og får så meget opmærksomhed i medierne. Det er måske først nu, at man forstår, hvad den høje inflation indebærer, og hvordan den påvirker os. Jeg tror, at arbejdet med at tilpasse sig til inflationen først begynder hos mange nu,” siger David Klint, der er adm. direktør på brand experience-bureauet Le Pacte.

Læs mere på Resumé her:

– Så drabbas marknadsavdelningarna hos e-handlare och techbolag som varslar
– Klarna sparkar tio procent av personalstyrkan – meddelades med förinspelat tal: ”Under all kritik”
– Byråledarna öppnar för prishöjning: ”Tagna på sängen av inflationen”

Kan man købe politiske holdninger for penge i 2022? Ja, skal det vise sig.

I Efteråret er der rigsdagsvalg i Sverige, og de seneste år der blusset en diskussion op om, hvorvidt influencere kan afgøre valget eller ej. Under EU-valget i Tyskland i 2019 udgav influenceren Rezo en såkaldt ”destruction video”, der fik 12 millioner visninger på nogle uger. Der anbefalede han sine følgere ikke at stemme på KDU eller CSU, men Die Linke kunne vel gå an. Resultatet? KDU og CSU fik sit dårligste valg nogensinde, og Die Linke fordoblede sit resultat.

Vi bestemte os for at teste, hvor villige influencere er til at lave skjult politisk reklame for os og kontaktede 100 influncere på Instagram, alle med en følgerskare på mellem 10.000 og 50.000. Vi sagde, at vi kom fra et pr-bureau, og tilbød 20.000 kroner for at skulle poste to indlæg på sin Instagram-konto. Af de 100 kontaktede svarede 39 personer ja. 22 svarede, at de var interesserede, og af dem ville 16 vide mere, mange spurgte også, hvilket parti det drejede sig om.

Endelig svarede syv personer, at et samarbejde ikke var aktuelt.

Da vi afslørede bluffet, svarede en af profilerne, der takkede ja:

”😂Det er vel enkelt, hvordan man svarer. Lette penge😂”

Læs mere på Resumé her:

Vi försöker sälja dold politisk reklam via influencers – så många nappar: ”Lätta pengar”

Fra Kampanje i Norge:

1 Bæredygtig profil langer ud efter Coop-grillreklame: Hjernedødt
2 Afgået PR-Chef: Et år i Geelmuyden Kiese er som tre menneskeår
3 Konsulentgiganten køber PR-bureau

”Dette hører ikke hjemme i 2022,” lyder det fra Eat-grundlægger, Gunhild Stordalen, om Coops seneste reklamestunt.

Under Champions League-finalen i slutningen af maj købte Coop i Norge 10,5 minuts reklametid. Hvert eneste minut blev viet til rødt kød. Grundlægger af mad- og miljøorganitionen EAT, Gunhild Stordalen, fortæller til Kampanje, at hun er overrasket over Coop. Hun mener, reklamen hører hjemme i en anden tidsalder. 

”Hvad skal man sige? Jeg tænker, at det er vældig overraskende – specielt fordi Coop ellers har været på bolden, når det kommer til at promovere mere plantebaseret kost,” siger Stordalen.

Stordalen reagerer samtidig på, at reklamen promoverer det, hun kalder ”billig rødt kød”. 

”Et af de største globale problemer er overforbrug og overproduktion af billig rødt kød fra dyr, som spiser special-fremstillet foder og soya fra Brasilien i stedet for græs. Hvis dette havde været en reklame for norsk kvalitetskød fra fritgående lykkelige dyr fra gårde, som satser på bæredygtighed og biodiversitet, så havde det været en anden sag. Men en hjernedød fem-minutters reklamefilm kun med rødt kød, det hører ikke hjemme i 2022,” siger hun. 

Marketingchef i Coop Norge, Per-Olav Andersen, mener at kæden er godt balanceret, når det kommer til annoncering for forskellige produkter og oplysninger om produktionen bag.

”Jeg mener, vi må tænke på helheden af det, Coop gør. Vi markedsfører også Änglamark-serien, som muligvis er det mest bæredygtige mærkevare i landet. Det er vigtig at huske på, at Coop er for alle. Vi sælger kød, frugt og grønt, økologiske grønsager og anden økologisk mad, men vi kan ikke reklamere for alt samtidig. Denne gang var reklameblokken tilegnet vores grillserie,” siger Andersen. 

Gunhild Stordalen mener, I har svigtet jeres samfundsansvar med reklamen. Er du enig i det? 

”Jeg synes, det er meget hårdt at ’dømme’ Coop ud fra et enkelt reklamestunt. I min optik er Coop den dagligvareaktør, der tager mest samfundsansvar.”

Læs historierne fra Kampanje her og her.

Denne måned forlod Marit Høvik Hartmann stillingen som leder i Geelmuyden Kiese efter fire og et halvt år i stolen

De sidste to år har hun været leder af bureauets norske afdeling, en stilling som hun overtog efter Hans Geelmuyden. Geelmuyden forlod sin rolle efter at han kom med flere omstridte udtalelser, som han senere beklagede og erkendte som værende racistiske. 

Hartmann beskriver årene i lederstolen som intense, krævende og givende.

”Det er et sted, hvor der sker meget hele tiden, og oven i det har vi været gennem en pandemi. Jeg har læst et sted, at et menneskeår er lig med syv hundeår, og jeg tror, et år i GK er som tre menneske-år. Jeg har givet alt, jeg har i snart fem år, og nu kunne jeg mærke, at jeg har lyst til at prøve noget andet,” siger hun.

Før Jul blev det offentliggjort, at holdingselskabet Paritee, som styres af Kahoot-leder, Lars Erik Grønntun, og hans tidligere kollega i Gambit Hill & Knowlton, Jonatan Fægri, købte resten af aktieerne i Geelmuyden Kiese og dermed ejer 97,5 procent af bureauet. Ifølge Hartmann er det dog ikke derfor, hun stopper. Hun fortæller, at en svingdør på bureauet og mangfoldighedsdebatten, som førte til Geelmuydens afgang, har slidt på hende.

”Det er klart, at det gør det, man som leder må man kunne modstå en storm. Det er nok stejlere søgang i GK end nogen andre steder, jeg har været. Det, kombineret med en pandemi og alt, som er sket, gør, at denne periode føles længere end den egentlig har været,” siger hun.

Severin Roald, som kommer fra Statkraft, overtager Marit Høvik Hartmanns stilling.

Læs historien fra Kampanje her.

Nu har konsulentgiganten Sopra Steria indtaget førertrøjen, når det gælder bureauopkøb i Norge. Sopra Steria er et fransk-ejet, børsnoteret konsulentselskab, som er vokset kraftig de senere år.

”Vi har gennemført tre opkøb på et år. Vi har en klar vækstambition, både organisk, i regionerne og gennem opkøb,” siger administrerende direktør i Sopra Steria, Kjell Rusti, til Kampanje.

Samlet set har Sopra Steria fået op imod nye 200 bureau-ansatte det sidste år.

Vil der kommer flere opkøb?

”Som nævnt har vi en fortsat vækstambition, som vi vil levere på, både organisk og muligvis også gennem flere opkøb,” siger han.

Det første opkøb skete i juni i 2021, da selskabet købte det digitale marketingsbureau Labs – og derefter designbureauet Eggs Design. Det seneste bureauopkøb er PR-bureauet Footprint, som positionerer sig på bæredygtighed. Alle opkøbene sker på 100 procents basis, men selskaberne beholder deres eget navn. 

”Vi kommer på lønningslisterne til Sopra Steria, men vi hedder fortsat Footprint. Vi forbliver i høj grad autonome, men dette giver os en mulighed for at kunne gøre ting, vi ikke har kunne på egen hånd,” siger partner i Footprint, Beate Nossum. 

Da konsulenthusenes indtog fandt sted på det norske og det internationale bureaumarked for nogle år siden, var det Accenture og Deloitte, som førte an. Men med enkelte undtagelser kom der aldrig de store opkøb på det norske marked, hvorfor Sopra Steria nu står alene i spidsen på den front.

Læs historien fra Kampanje her.