Nordisk Brief: Mænd rager til sig ved Sveriges største reklame-pris

“Ekstrem vækst for influencer”

“Søskendeparret Wilma og Emil Holmqvists make-up brand Hiccup et rigtigt hit – vækst på 120 procent”

Forbrugerne får ofte det indtryk, at influenceren står bag og driver virksomheder, som de er ansigter for, både i medierne og i virksomhedernes markedsføring. Influencermærkerne praler ofte med ”personen bag” virksomhederne.

Men ifølge en stor undersøgelse, som Resumé har lavet, er kun 38 procent af influencerne selv majoritetsejere i virksomhederne. I gennemsnit ejer influencere 39 procent af de virksomheder, de er ansigter for. Det viser regnskaberne fra 20 nystartede influencervirksomheder.

Blandt dem, der ejer mindst, er Frida og Sofi Fahrman, som ejer henholdsvis 0 og 5 procent af badetøjsmærket Seaquelle. Lovisa Worge ejer 11 procent i smykkefirmaet Ani Jewels, og Hugo Rosas står for en ejerandel på 13,4 procent i energidrikfirmaet Clean Drink.

Johannes Gustavsson, administrerende direktør for influencer-bureauet Infly og ekspert i influencer-marketing, reagerer på den lave ejerandel.

”Jeg, der selv driver en virksomhed, er personligt overrasket over, at flere ikke er majoritetsejere. Hvis jeg skulle stå i spidsen for en virksomhed, ville jeg nok ikke nøjes med mindre end en ejerandel på 51 procent,” siger han til Resumé.

Hvem står så bag ejerskabet? Hubso Group har blandt andet specialiseret sig i at starte influencerbrands. I dag ejer de brands for blandt andet influencer-profilerne Linn Ahlborg, Alice Stenlöf, Sanne Alexandra og Emelie Lindmark.

Blandt dem, der ejer mest, er Katrin Zytomierska, der ejer 100 procent af aktierne i Clean Eating, Petra Tungården, der ejer 95 procent af tøjmærket Adoore og Lisa Olsson, der ejer 85 procent af smykkefirmaet Nootka.

”I vores tilfælde er influenceren meget involveret, og det synes jeg, man skal være, især hvis man skal have succes på længere sigt. Det kan du se et eksempel på i Djerf Avenue, hvor Matilda Djerf arbejder på fuld tid i virksomheden. Det er her, der sker et skift i den kreative økonomi, fra dem, der laver en gæstekollektion eller markedsfører et andet mærke og fakturerer, når det er klar – til dem, der bygger deres egen forretning over tid,” siger Josefine Abrahamsson, stifter af Hubso Group.

Læs historien her.

Guldægget er Sveriges mest prestigefyldte reklamekonkurrence og afholdes hvert år omkring påske. Prisen belønner Sveriges bedste og mest kreative reklamer.

Da Resumé gravede i arkiverne for at finde ud af, hvilke skabere (art directors, tekstforfattere, kreative direktører, designere og designere) der havde været konkurrencens mest præmierede gennem tiden, var der en tydelig rød tråd: Kvinderne var ikke kun fraværende som prisvindere i 1961, hvor konkurrencen startede. De har været i mindretal hvert år siden dengang – helt frem til i dag.

Det på trods af, at kvinder begynder at få mere plads som kreative ledere, og på trods af initiativer som kreatörskvinnor.se og Guldvågen har floreret i den svenske reklamebranche.

I 2022 og 2021 gik 83 procent af guldæggene til mænd. Selvom de kvindelige prisvindere var dobbelt så mange i 2023-udgaven af ​​konkurrencen, var der stadig markant flere mænd.

Samme tendens ses, når Resumé ser på sammensætningen af ​​arbejdsgrupperne. Mellem 2013-2022 bestod i gennemsnit 3,4 af alle tildelte arbejdsgrupper kun af mandlige kreative. I samme periode bestod i alt 0 præmierede arbejdsgrupper kun af kvinder.

Det har fået flere brancheprofiler til at reagere kraftigt.

”Det er tragisk og pinligt for vores branche,” siger Roshanak Fatahian, diversitets- og inklusionsdirektør i Nord DDB og medstifter af mangfoldighedsinitiativet Alle os.

Hun peger på, at virksomhedsbestyrelser, der er udpeget som de mest problematiske i forhold til ligestilling, i gennemsnit består af 36 procent kvinder.

”Så det er lettere at sidde i virksomhedsbestyrelser som kvinde end at vinde et guldæg. Forhåbentlig er dette et wake-up-call, der sætter gang i en ændring,” siger hun.

Christina Knight, kreativ direktør og grundlægger af Mad Woman Academy, som udfører træning i mangfoldighed og ligestilling, reagerer også stærkt på tallene:

”Det føles både forældet, deprimerende og pinligt. Okay, hvis det var statistik fra 50’erne, men det her er ikke andet end en systemfejl,” siger hun.

Læs historien her.

I 1980’erne skrev Björn Schumacher en oprørsk pjece om reklame. Dengang var reklamer spændende. 35 år senere trækker hans datter Kitty på skuldrene og flytter til Berlin. I dag mener kun to procent af svenskerne, at reklame er et højstatusfag. Hvorfor?

For det første er den kreative verden blevet mere niche. I lang tid stod reklamebureauerne for alt, hvad der havde med farve, form og fotografering at gøre. En slags højborg for kreativitet.

Gennem årene er der blevet etableret nichedesignbureauer, produktionsstudier og in-house bureauer, der påtog sig ansvaret for noget af den kreativitet, der gav troværdighed. Blød ost er godt, men at sælge det er ikke så fedt som at lave forårets kampagne for Acne.

Og for virksomheder med et diffust kreativt behov er der også kommet en række andre veje. Startup-verdenen, design, egne brands og at leve af at være en some-profil er blot nogle få eksempler.

Marketing er også blevet en mere strategisk end en kreativ sport. Fokusgrupper, indsigt og dataindsamling er kommet til at sætte strammere rammer for kreative, der har sværere ved at sælge mere følelsesbaserede ideer.

Store mængder data har sjældent været godt for vovede ideer. Den grafiske profil skal være strippet ned for at fungere i digitale medier, og knappen skal være rød. Dataene viser det, og det er svært at argumentere med.

”I dag er kreative i høj grad blevet producere. Så bliver de mest talentfulde og kreative ikke tiltrukket. I min tid var vi i stand til at overtale kunderne til at lave et interessant og sjovt teaterstykke om noget, der fik opmærksomhed i medierne, en slags debatindlæg i reklamens navn. Der blev også lavet en masse lort i min tid, men den slags legesyge findes ikke længere,” siger Stefania Malmsten, underviser på design- og reklameskolen Beckmans.

Kitty Schumacher er en af ​​de studerende, der er dimitteret fra Beckmans i de senere år. Hendes far, Björn Schumacher, driver et bureau og har viet hele sin karriere til reklame. Hun er flyttet til Berlin og arbejder som kunstner og fotograf.

”Mange i mit netværk fra kunstscenen føler en bekymring for at ødelægge deres troværdighed ved at arbejde kommercielt. Jeg kan godt lide udfordringen med at arbejde med en brief og på den måde få et helt andet budget,” siger hun til Resumé.

Læs historien her.

Fra Kampanje i Norge:

#1: Prisbevidste bureauchefer dropper Cannes

#2: Dataskabte modeller bekymrer castingbureauer: Trist og deprimerende

#3: Reklamegigant knuser omsætningsrekord, men …

Den 19. juni løber Cannes Lions, ofte omtalt som VM i reklame, af stablen i Cannes. Her bliver den franske kystby fyldt op af reklamefolk fra hele verden, men skal vi tro de norske bureauchefer, som Kampanje har talt med, bliver der lidt længere mellem nordmændene langs La Croisette end tidligere.

Som en af de store vindere ved den norske reklamepris Guldblyanten tidligere i år var det ikke utænkeligt, at Nord DDH også ville være med på Cannes. Men bureauet kommer med få undtagelser til at holde sig hjemme, når festivallen løber af stablen.

”Det er der flere grunde til. Men som det makroøkonomisdke billede er nu, vil vi fokusere på vores kunder og virksomhed,” siger bureauchef Eddie D’Sa.

D’Sa udelukker ikke, at man vil sende nogen derned, hvis Nord DDB skulle vinde priser.

”Vi gjorde det godt ved de norske mesterskaber. Nu må vi se, hvordan vi gør det i verdensmesterskabet,” siger han.

Sidst Nord DDB sendte hele bureauet til Cannes var i 2019.

Synes du ikke, det er det værd?

”Cannes Lions er flot, men svære år kræver svære prioriteringer. Vi skal have øje for den overordnede økonomi. Vores kunder er meget omkostningsbevidste, og det må vi også tage med i vores beslutninger.”

NoA-bureauet Anorak plejer typisk at rejse ned med et stort hold, men i år prioriterer de bureauets 15-års jubilæum til efteråret. Det fortæller Jens-Peter Aarhus til Kampanje.

”Cannes Lions er utroligt vigtigt og meget inspirerende for os at være en del af. Og i år bliver det væres Young Lions-vindere og ét team, som har fået tilbud om at rejse derned,” siger han.

Reklamebureauet Morgenstern har fundet en mere nøgtern løsning end tidligere.

”De, som har tid og lyst, kan tage af sted, men de dækker selv flybilletten,” siger tekstforfatter i Morgenstern Sebastian Prestø.

Læs historien her.

”Det virker, som om myndighederne ikke arbejder i det tempo, som nutidens teknologi kræver.”

Sådan siger reklamerådgiver Hanan Jahr fra reklamebureauet Try, der står bag en ny norsk kampagne fra fitneskæden Sats, der vil starte en debat om brug af billeder skabt af kunstig intelligens i reklamer.  

Teknologien gør det enkelt og nemt for brugerne at lave realistiske billede raf mennesker med detaljer og naturlige træk. Før påske lancerede fitnesskæden Sats en ny PR-kampagne uden for Stortinget, hvor de med et billede som er 100 procent genereret af kunstig intelligens udfordrer forbuddet mod retoucherede reklamer.

Artiklen fortsætter efter billedet …

Daglig leder af og casting-agent i modelbureauet Heartbreak Management, Jonas Mangerud, støtter op om fitnesskædens ønske om, at sådan en reklame også skal markeres.

”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er en tendens, der bekymrer mig. Jeg ser jo selvfølgelig, at AI kan give menneskeheden uanede muligheder. Men brugt forkert kan mennesker også ende med at sætte sig selv på sidelinjen,” siger han.

Hvis brugen af AI-genererede billeder af mennesker, som ikke eksisterer, spreder sig, vil det blive et centralt spørgsmål, om det vil ramme efterspørgslen på ægte modeller og statister.

I Saga Casting siger stifter og castingdirektør, Sabrina Khan Nordstrøm, at AI har udviklet sig så hurtigt de sidste par uger, at man slet ikke ”har noget at tænke på eller overveje, hvad konsekvenserne kan være”.

”Det er for tidligt at sige, i hvilken grad det vil være en trussel for vores branche. Men hvis AI erstatter skuespillere i fremtiden, så vil det jo påvirke vores arbejde. Vi synes, det er trist og deprimerende, hvis AI skal frarøve jobmuligheder fra skuespillere og modeller, som allerede knokler,” siger Nordstrøm.

Fra Hanan Jahr fra Try, der står bag Sats-kampagnen, lyder det, at bureauet har brugt flere hunderede timer på at træne i brugen af AI-værktøjer de sidste måneder.

”Selvom der sker meget spændende inden for dette område, så tror jeg, at folk se ægte mennesker i reklamer,” siger Hanan Jahr.

Læs historien her.

Den norske kommunikationskæmpe Try leverer ny omsætningsrekord – men samtidig tjener koncernen færre penge. Det viser koncernens nye regnskab.

Bureauet bliver ledet af reklameveteran Kjetil Try, og det fik i 2021 investeringsselskabet Ferd med som ejer. Derefter har man ekspanderet virkosmheden kraftigt de seneste år og tilbyder nu ydelser inden for alt fra traditionel reklame over PR, indhold og medieindkøb til design og teknologi i et selskab som Try Dig.

På grund af den store udvidelse er omsætningen eksploderet i selskabet. Omsætningen er steget med 800 millioner de sidste fem år, og i 2022 havde selskabet en omsætning på 1,3 milliarder norske kroner.

Try er dermed i vægtklasse med selskaber som Dentsu, NoA og Publicis.

”Vi er ekstremt glade for vores toplinke, men vi er ikke glade for, at vi ikke har fået mere ned på vores bundlinje,” siger Kjetil Try til Kampanje.

Bureauindtægterne blev i sig selv øget med 100 millioner kroner til 543,5 millioner kroner i 2022. Try-koncernen har aldrig tjent mere på bureausiden. Men den kraftige vækst koster, og driftsresultatet er faldet med over 13 millioner kroner.

Ifølge Try-chefen har koncernen valgt at prioritere vækst for at skabe større markedsandele på bekostning af bundlinjen.

Mod slutningen af sidste år måtte han også finde sparekniven frem og tilpasse koncernen ”den nye virkelighed” med opbremsning i den norske økonomi og krig i Ukraine. Det betød først og fremmest beskæringer på bemandingen.

”Vi er færre menneesker. Det er mennesker, som er den store udgift i et reklame- og techselskab,” siger Try.

Der er i dag 412 ansatte i koncernen – cirka det samme som sidste år.

Læs historien her.