Nordisk brief: Mobning og krænkelser på fremadstormende bureau

Daglig leder af produktionsselskabet Motion Blur, Espen Hoprn, mener, at genbruget af reklamefilmene er et tegn på, at vi er på vej ind i en recession.

Er der meget at lave for tiden?

”Nej, det vil jeg ikke sige. Der er godt med arbejde, men ikke meget. Telefonen brænder ikke sammen. Det er helt klart et kølgere marked end tidlgiere, og det har vi mærket i hele 2022. Det har været mere uforudsigeligt for os. Der var meget at lave i vinter-forår, så lidt i forår-sommer, derefter mere igen i sommer og efteråret. Jeg kan kun tale for os, men jeg tror, at alle kan skrive under på, at det er et lidt køligere marked.”

Han bliver bakket op af chefen for Einar Film og Willi Nikkers, Cahtrine Instebø.

”Alle forventer nok, at vi får en ændring nu, men indtil videre har vi godt med produktioner, og heldigvis har vi også planlagte produktioner i begyndelsnen af 2023,” siger Instebø.

Hun peger på som flere andre, Kampanje har talt med, på, at markedet præges af flere ledige freelancere. Hun mener, at det afspejler, hvor meget kog der er i branchen lige nu.

Er I bekymret for 2023?

”Vi er forberedte på, at det kan blive sværere tider.”

TV 2, som står bag Gullfisken, har nu valgt at ændre reglerne for konkurrencen, efter Kampanje første gang omtalte sagen. Fra og med næste år kan reklamefilm ikke være med, hvis de er mere end to år gamle.

Læs historien fra Kampanje her.

Læs her historien om, hvordan TV 2 i Norge ændrer reglerne for Gullfisken.

NB tager store dele af følelsesregisteret i brug i sin nye reklamefilm ”Klassebilledet”. Her mødes 26 voksne nordmænd for at genskabe et gammelt klassebillede. De skal vise et udsnit af befolkningen med hver sin særlige økonomi.

Via en række spørgsmål fra fotografen om alt fra løn til forældrerollen får vi illustreret, hvordan vores liv bliver påvirket af vores økonomi. Ifølge DNB vidste skuespillerne ikke, hvilke spørgsmål de ville få, og de svarer alle på vegne af sig selv.

”Ingen økonomien er lige, men alle er lige vigtige,” er budskabet fra DNB og reklamebureauet Pol.

Filmen er efter alt at dømme blevet taget godt imod på de sociale medier, men det kreative greb er – som nogen peger på – ikke helt nyt.

”Fint arbejde, men jeg kan bedre lide originalen,” skriver konsulent Christian Bernt fra reklamebureauet WAL i kommentarfeltet på Kampanjes Facebook-side, hvor han linker til den fem år gammel reklame for danske TV 2 med titlen: ”Alt det, vi deler”.

”Alt det, vi deler” er lavet af danske &Co. i 2017, da TV 2 lancerede en ny kommunikationsstrategi og tager udgangspunkt i et udsnit af den danske befolkning. Kampagnen blev dengang en kæmpe succes og fik opmærksomhed langt uden for Danmarks grænser. Filmen sikrerede også reklamebureauet guld ved Cannes Lions.

Lektor Trond Blindheim ved Institut for Markedsføring på universitet Kristiania kan godt forstå samme sammenligningen.

”De to reklamefilmene er meget ens, når det kommer til både idé, og hvordan ideen er dramatiseret,” siger han.

Men det er ikke unormalt, når man laver reklame, siger Blindheim videre.

”Man kan godt tænke, at DNB’s reklame er inspireret af den danske reklame. Det kan også tænkes, at dem, som lavet DNB-reklamen, er kommet på ideen helt af sig selv. Og det kan være, at skaberne har set den danske reklame, uden at huske det, og at den er dukket op fra bevidstheden, da de lavede DNB-reklamen. Man ved ikke altid, hvor ideene kommer fra.”

Kreativ bag reklamen fra DNB, Robert Radoli fra Pol, kan godt huske den danske reklamefilme fra TV2 og synes, den har fået velfortjent meget hæder. Men heller ikke TV 2 var først ude, påpeger han.

”Filmen føjer sig ind i en række lignende stunt, DNB har lavet på markedsføringssiden tidligere,” siger Radoli til Kampanje. 

Radoli siger, at han svarer på vegne af både kunden DNB og reklamebureauet. 

”At bruge mennesker til statistik på den måde er sin egen genre. Det er et greb i værktøjskassen, som er blevet brugt flere gange, men TV 2-filmen er måske den mest kendte,” siger han til Kampanje.

Har I været inspireret af den danske TV 2-film?

”Ja, den film er meget kendt og absolut generelt inspirerende. Det, vi blev mest inspireret av fra den, i lighed med «virkelighedsfilmene» til DNB, var at lave noget smukt og vigtigt basert på ægte mennesker og ægte følelser.”

Læs historien fra Kampanje her.

Den 20. november havde Posten premiere på sin nye reklamefilm. Det er opfølgeren til ”When Harry met Santa”, som vandt guld på Cannes Lions tidligere i år. Samme dag startede fodbold-VM på TV 2, men Posten har til kanalen sagt, at selskabet ikke ønsker at vise filmen i forbindelse med det kontroversielle mesterskab i Qatar.

Posten fortæller til Kampanje, at de har doneret deres reklameplads.

”Vi går glip af eksponering på TV 2. Pladsen donerer vi til et værdigt formål knyttet til miljø. Der er mange arenaer, hvor vi kan kommunikere vores julebudskab ud, men dette bliver ikke et af dem,” skriver Kenneth Tjønndal Pettersen i en email til Kampanje.

Salgs og marketingdirektør i TV 2, Bjørn Gunnar Rosvoll, fortæller til Kampanje, at Posten ikke er den eneste annoncør, som har kontaktet TV 2 om deres reklameplads – men han kan ikke afsløre, hvilke andre, der har meldt fra.

”Der er nogle få annoncører, som har taget kontakt og sagt, at de ikke ønsker pladsen,” siger Rosvoll.

Er det et problem for TV 2?

”Hele sendeplanen for TV 2 2 er præget af VM i den nærmeste periode. Vi gør det så godt, som vi kan, for alle annoncørerne,” siger han.

Læs hele historien fra Kampanje her.

Fra Resumé i Sverige:

Cancel culture er et omdiskuteret begreb de seneste år, og i Sverige tog debatten fart igen i forbindelse med influenceren Margaux Dietz.

Sagen kort: Margaux Dietz fandt en morgen en bevidstløs mand foran sin hoveddør. I et klip, som hun har delt på Youtube, ser man manden ligge i opgangen, imens influenceren fortæller, griner og filmer. Der er også optagelser, som en af hendes medarbejdere har lavet fra opgangen, og der er indklippet sjove lydeffekter.

Optagelserne førte til massiv kritik af Margaux Dietz, hvis video blev opfattes som uetisk og et eksempel på, hvordan jagten på content går før menneskelige hensyn.

Kritikken omfattede hurtigt annoncørerne, som samarbejder med Margaux Dietz. Deres kommentarfelter flød over med vrede indlæg, som truede med boykot. Én efter én droppede annoncørerne deres samarbejde med influenceren.

Sportsbrandet Stronger, som i mange år har haft et samarbejde med Margaux Dietz og har udviklet en kollektion med hende, var blandt de første til at tage afstand og stoppe samarbejdet.

Siden fulgte kosttilskudsproducenten ElixirPharma, vinleverandøren Minette og cremeproducenten Lumene. Westfield Täby gik så vidt, at de ikke bare stoppede samarbejdet, men også krævede, at Margaux Dietz fjernede alle indlæg, hun nogensinde har udgivet med dem.

Margaux Dietz har undskyldt for miseren, og siden har der været usædvanligt stille på hendes profiler. Men sagen har sat gang i en debat om, hvordan annoncører sikrer sig mod den slags skandaler.

”Det er ikke første gang, en ambassadør for et brand er i stormvejr. Det er vigtigt at have med, når man lægger sin strategi for, hvordan ambassadørerne bruges. Er det et kommercielt samarbejde, bør der også være en ”skandaleklausul”, som definerer, hvad der sker i disse tilfælde. Hvis samarbejdet opsiges med øjeblikkeligt varsel, er der en aftale om, hvordan det skal kommunikeres og så videre,” foreslår kriseekspert Heidi Wold.

Læs mere på Resumé her:

Det Göteborg-baserede bureau Stendahls ligner en væksthistorie. I december 2019 blev de kåret til et af verdens mest kreative bureauer af Best Ads, Asiens største medie om markedsføring.

Nogle år senere nåede bureauet sit kreative peak med den internationale succes ”The Isolated Cinema”, som vandt flere priser ved Cannes Lions. Forretningen blomstrede med millionoverskud. I 2020 trak ledelsen 39,5 mio. svenske kroner ud af virksomheden.

Men internt i bureauet har det ikke været lige så muntert. Resumé har talt med 15 tidligere ansatte på Stendahls. De tegner billedet af en ledelse, som brugte mobning og frøs medarbejdere ude for at komme af med dem. Formålet var at få tallene til at se så fine ud som muligt, forud for en aftale med den belgiske bureaugruppe Intracto Group, IO.

”Det var tydeligt, at man satsede på at få den højeste værdisætning på virksomheden. HR og direktionen udpegede folk, som de ville af med. Man jordede folk og hævdede, at de ikke kunne finde ud af deres arbejde. Jeg tabte fuldstændig min selvtillid,” fortæller en anonym tidligere medarbejder.

Han fortæller, at han fik uklare opgaver og roller, som ikke gav mening. En bevidst strategi for at slippe af med ham, tror han. Og flere andre medarbejdere fortæller om lignende oplevelser.

De beskriver også seksuelle krænkelser på bureauet og fusk med statsstøtte, hvor bureauet fik støtte på grund af fyringer under coronaepidemien, men alligevel lod medarbejderne arbejde fuld tid.

Stendahls ledelse genkender ikke kritikken og mener, at man har gjort, hvad man kunne for at være ”en ordentlig arbejdsgiver”.

”2020 var en ekstrem økonomisk rutsjebanetur, for hele verden og ikke mindst for vores branche og vores kunder. I begyndelsen af året førte nedskæringer hos kunder til en akut mangel på opgaver for os som for mange af vores kolleger. Vi handlede, som branchen i øvrigt, blandt andet med varslede fyringer og opsigelser. I løbet af efteråret blev økonomien overraskende hurtigt bedre, og vi kunne genansætte mange af dem, som var blevet opsagt,” siger Karin Engdahl, kundeansvarlig og markedschef hos Stendahls.

Du tegner et helt andet billede end de 15 personer, som Resumé har talt med. Er der nogen selvkritik, noget du kunne have gjort anderledes?

”Det er nemt at være bagklog, måske skulle vi have haft mere is i maven, men vi følte, ar vi skulle handle relativt hurtigt,” siger Karin Engdahl.

Afdækningen om Stendahls er den seneste i rækken. Resumé har de senere år sat fokus på uholdbare arbejdsforhold hos bureauerne. Sidste år udkom en rapport, som viste, at kommunikationsbranchen i højere grad end andre fag sygemeldes på grund af arbejdsrelateret psykisk sygdom.

Læs mere på Resumé her:

Igennem to opdigtede virksomheder – Climbe og GLW – bad Resumé flere af Sveriges PR-bureauer om et tilbud på lancering i det svenske marked.

Resumé oplyste, at man ønskede løbende support med strategisk rådgivning, taktisk PR og pressearbejde. 25 bureauer reagerede. Alle prisforslag havde en gennemsnitspris på 1.700 svenske kroner i timen (1.160 danske kroner).

Priserne varierer meget afhængigt af bureauet. Helt i top ligger Fogel & Partners – et bureau, der har specialiseret sig i strategisk kommunikation. Lavest på pris ligger Abby World, som hovedsageligt beskæftiger sig med markeds-PR.

Pristesten er interessant lige nu, fordi de svenske bureauer har diskuteret prisdumping i flere år.

I offentlige udbud sker det ofte, at et bureau vinder baseret på laveste pris. Det kritiseres ofte af brancheeksperter, da priserne er for lave til at dække de omkostninger, man kan forvente af en arbejdsplads: pension, overarbejde, forsikringer med mere.

Læs mere på Resumé her: