Nordisk Brief: Udbudspriser skudt i sænk Sverige

Det er ikke kun i Sveriges største reklamekonkurrence, at der er ulighed. Det ses også, når Resume kortlægger, hvem der sidder på rollen som kreativ direktør i bureauerne. Her er 75 procent af de kreative chefer mænd, og 25 procent kvinder. Det mest almindelige navn på en svensk kreativ chef er Erik, efterfulgt af Daniel, Jonas, Calle og Magnus.

Den gennemsnitlige svenske kreative direktør bor på Södermalm i Stockholm og har en bolig på 108 kvadratmeter. Er man kvinde og kreativ direktør, må man nøjes med 85 kvadratmeter – også dette et tegn på ulighed: Som mand og chef tjener du generelt mere end som kvinde.

”Tallet er på ingen måde anderledes end statistikken for hele vores svenske erhvervsliv. Vi er ikke dårligst i klassen – men heller ikke bedst. Vi, som gerne betragter os som moderne og i front, burde være kommet meget længere. Ikke mindst fordi vi har talt om dette siden Dackefejden. Jeg bliver vred, frustreret og træt – hvordan kan dette stadig være et spørgsmål,” siger Christina Knight, executive creative director og grundlægger af Mad Women Academy, der gennemfører uddannelser i mangfoldighed og ligestilling. Hun har selv engageret sig i disse spørgsmål siden 1980’erne.

Hvornår tror du, at vi har en ligestillet branche?

”Svaret på spørgsmålet er, at vi når en ligestillet kommunikationsbranche den dag, mændene, der sidder på magten, også engagerer sig i forandringsarbejdet for både ligestilling og mangfoldighed. Kom nu – rejs jer op! Tænk på, at du kunne være den første mandlige direktør eller cd, der virkelig bidrager til branchens forandring.”

Bureauet med flest mandlige kreative direktører er Göteborg-baserede Stendahls. De har fire kreative direktører – alle mænd. Derudover har bureauet, som er et af Sveriges største, en mandlig direktør.

”Det fungerer meget godt, de er kloge og drevne kreative ledere med stor erfaring. Vi har dog det klare mål for bureauet, at alle seniorroller og kategorier skal være fuldstændig ligestillede. Det ser vi som forretningskritisk og det bedste både for vores teams og kunder. Målet er ikke nået overalt og bestemt ikke her, men vi har haft succes i mange andre roller og har den samme strategi for denne kategori fremadrettet,” siger Karin Rödlix, bureauets kvindelige afdelingschef for brand og kommunikation.

De mest almindelige navne som kreativ direktør på reklamebureau i Sverige:

Læs mere på Resumé her:
Här är den svenska kreativa chefen: Erik, 45, från Södermalm

For nylig gennemførte Göteborgs ejendomsudvikler Egnahemsbolaget et udbud i jagten på et strategisk full service-bureau.

Opgaven omhandlede markedsførings- og kommunikationstjenester samt vedligeholdelse, forvaltning og videreudvikling af udbyderens hjemmeside. Leverandørerne blev bedt om at indsende arbejdsprøver, som blev vurderet ud fra relevans, klarhed og kreativitet.

Vurderingen af disse medførte derefter et fradrag i den indsendte budpris. De to bureauer med den laveste pris efter fradrag gik derefter videre til en slutpræsentation. I vurderingen af finalisternes præsentationer fulgte prisen fra den første fase med.

Da alt var afsluttet, havde bureaukonstellationen K7 fået fornyet tillid i konkurrence mod seks andre bureauer. K7 er en konstellation af bureauer, der er gået sammen for at samarbejde i offentlige udbud.

I dette tilfælde benyttede reklamebureauet Momentum sig af pr-bureauet Perspective og digitalbureauet Brave. Inden for K7 bruges også markedsundersøgelsesfirmaet HKL Research og mediebureauet Tre Kronor i andre udbud.

I tildelingsbeslutningen havde det vindende tilbud fra K7 en pris på 903.571 kroner, hvilket kun var omkring halvdelen af tilbuddene fra størstedelen af de andre bureauer, der deltog i udbuddet.

I dette tilfælde reagerede Egnahemsbolagets udbuds-konsulent over det lave prisniveau. Det fik personen til at henvende sig til K7’s Anders Collin (administrerende direktør for Momentum, red.) med spørgsmålet om, hvordan bureauerne ville få økonomien til at hænge sammen med så lav en timeløn.

I svaret skriver bureaulederen, at samarbejder mellem virksomhederne og den samlede viden gør, at bureauerne kan være ”omkostningseffektive”. Fordi firmaerne deler lokaler, kan man holde overheadomkostningerne nede. Desuden nævner bureaulederen, at rapporteringssystemet Marathon, som anvendes af store dele af branchens bureauer, ”skaber højere belægning på kreativt personale”, hvilket effektiviserer leverancen.

”Samlet set i vores virksomheder kan vi afgive dette tilbud til Egnahemsbolaget med lave konkurrencedygtige priser. Marginalen er klart lavere end vores standardpriser, men med den konkurrence der er samtidig med, at vi i dag kender Egnahemsbolaget og har et klart rammeværk sammen, så holder vores beregning,” afslutter Anders Collin i mailen.

”Fremgangsmåden skyder en hel branche i sænk, og det gælder ikke kun Egnahems-udbuddet. De bedste karakterer i opgaverne må vurderes højere. Fordi der ikke findes nogen minimumspriser, kan leverandører lægge sig på et niveau, som begge parter ved, ikke er rentabelt. For mig handler det her grundlæggende om at skabe en bæredygtig leverandørkultur,” siger Cordovans administrerende direktør Mikael Stenberg til Resume, som vurderer, at bureauet har lagt mellem 90 og 100 timer i udbuddet.

Resumé har i flere dage forsøgt at få et interview med Momentum’s administrerende direktør og K7 Sveriges formand Anders Collin, som ikke er vendt tilbage.

Læs mere hos Resumé her:
Prispress, förvirring och dålig insyn – spelet bakom Göteborgs upphandlingar

En af Sveriges største influencere, Bianca Ingrosso, er kommet i stormvejr, efter hendes makeup-mærke Caia Cosmetics har markedsført en ny lip gloss.

Det var i forbindelse med, at Caia Cosmetics udgav en ny kollektion sammen med slikmærket Mentos, at shitstormen brød ud. Lip glossen blev nemlig markedsført som ”girl dinner” på sociale medier, noget som kritikere mener fremmer problematikker omkring spiseforstyrrelser.

”This is my meal – I call this girl dinner”, sagde stemmen, der blev brugt i klippet.

Girl Dinner er en TikTok-trend, hvor unge piger fremhæver tallerkener med meget lidt mad på som deres ”girl dinner”. Reaktionerne på kampagnen har været mange, og folk har kaldt indlægget for ”smagløst”, ”på et nyt niveau” og mener, at Caia har ”mistet det helt”.

Caia er forbundet med frontfiguren og medejer Bianca Ingrosso, som selv åbent har talt om sin bulimi.

”Jeg synes, at det er en samlet problematik for Caia. I ”girl dinner”-tilfældet er det et hashtag med fokus på spiseforstyrrelser, som fremhæver, at piger skulle spise mærkelig mad, primært meget lidt til aftensmad. Det skinner igennem med en uvidenhed om, hvad man signalerer,” siger social media-ekspert Emma Blom, som driver bureauet Social Industries.

Efter Resumés spørgsmål har Caia valgt at fjerne videoen. Caia cosmetics’ marketingchef Camilla Bastin skriver i en mail til Resumé:

”På Tiktok har vi ikke set, at videoen er blevet misforstået. Tager man videoen ud af platformen og ud af sin kontekst, så ser vi, at videoen kunne misforstås. Vi har derfor fjernet videoen, som der bliver spurgt til.”

Caias måde at markedsføre sig på har været omdebatteret tidligere. Virksomhedens markedsføring er blevet dømt af den selvsanerende instans Reklameombudsmanden ni gange – fem gange for kønsdiskriminerende reklame.

Læs mere på Resumé her:
Nya kritiken mot Caias marknadsföring: Ätstörd och sexualiserad

Fra Kampanje i Norge:

#1 Salget svigter, og bilannoncørerne træder på bremsen
#2 Designbranche i Norge frygter massekonkurser
#3 Konkurrent gør nar af konsulenthus’ “sorte liste”

Mange pile peger nedad i den norske bilbranche for tiden. I produktionsselskabet Bacon er det længe siden, der sidst blev lavet en reklamefilm for en af de store bilproducenter på det norske marked, hvad enten det er Volkswagen, Mercedes-Benz eller Tesla for den sags skyld.

”Det sidste, vi lavede af en lidt større produktion for biler, var i starten af 2023. Det var for Volkswagen,” siger daglig leder og producent i Bacon, Magne Lyngner, til Kampanje.

Det fremgår tydeligt af den friske reklamestatistik fra Nielsen, som måler investeringerne i reklame og markedsføring samlet og på brancheniveau. Her skiller bilbranchen sig negativt ud med et fald i bruttoinvesteringerne på næsten 40 procent ved indgangen til det nye år. Det kommer som følge af meget svage salgstal ifølge chefredaktør i Bilnytt, Atle Falch Tuverud. Han siger, at bilbranchen har været igennem en hård periode det sidste halvandet år.

”Det var slemt sidste år, og så er det startet værre i år. Hvis du tager Tesla-volumen ud af ligningen, så kan det se ud til en halvering i antallet af solgte biler for de øvrige aktører på kun to år. Det er dramatisk, hvis det indtræffer,” siger han.

En prognose fra landets største bilimportør, Harald A. Møller, anslår et salg på omkring 100.000 biler i år, kraftigt ned fra toppen på 176.000 solgte biler i 2022, og de vanskelige tider smitter af på markedsføringen, som er gået fra profilmarkedsføring til meget salgsfremmende reklame med rentekampagner, rabatter og lagersalg.

Informationschef André Jaskiewicz i Bertel O. Steen lægger dog over for Kampanje ikke skjul på, at nye reklameproduktioner ligger langt nede på prioriteringslisten lige nu.

”Vi anerkender udfordringerne på markedet, samtidig med at vi møder de nuværende markedstendenser med et konstruktivt syn,” siger han.

Ser man på listen fra Kantar over, hvilke bilbrands der er de stærkeste i landet, kommer det frem, at det er modeller som Toyota, Volvo og Volkswagen. I den anden ende af skalaen er det de mange kinesiske modeller, som kæmper med lav genkendelighed og svag præference.

”At opbygge et brand tager tid, og det er vi også klar over. Vi er heller ikke dem, der har brugt mest på annoncering og reklame,” siger PR-chefen i NIO Norway, Ina Døhlen Lorentzen.

NIO er ikke alene om at score lavt på Kantar-målingen. Også andre kinesiske biler ligger i bundlaget med en genkendelighed, der kun er halvdelen af de mere kendte brands på bilmarkedet.

”Nye brands vil altid bruge mere tid, og det er et længere lærred at blege. Det tager tid at opbygge brandgenkendelighed, og derfor er det heller ingen overraskelse, at det er store aktører som Toyota, Volvo og Mercedes, der topper listen,” siger Lorentzen.

Læs mere hos Kampanje her:
Salget stuper og nå er det full stopp i bilreklamen: – Veldig utfordrende’

Nye udtalelser fra designbranchen og brancheforeningen Grafill tegner et dystert billede. Manglende prisvækst i designbranchen lægger stort pres på virksomhederne, når omkostningerne ellers stiger i samfundet.

”Det er ret paradoksalt, at vi accepterer, at alle dele af samfundet KPI-justerer priserne, mens designbranchen bliver presset på pris,” siger daglig leder i Grafill, Lene Renneflott.

Dette, kombineret med et stort konkurrencepres, mener hun kan give langsigtede og uheldige konsekvenser for den kreative branche.

”Jeg er mere bekymret for massekonkurser nu end længe. Det, jeg ser, er, at der er mange, der går langt for at holde det kørende,” siger Renneflott. Fund fra undersøgelsen viser blandt andet, at 13 procent oplyser, at de allerede har afskediget ansatte, mens 17 procent regner med, at de må afskedige. Ingen har oplyst, at de overvejer at gå konkurs, men hele 40 procent oplyser, at den hårde tid har tæret på alle reserver.

”Der er mangel på opgaver i forhold til, hvad der har været. Der, hvor der var fire eller fem bureauer omkring en opgave før, er der nu 20, som leverer tilbud. Der er meget hårdere konkurrence,” siger Renneflott.

Bureauchef og partner i designbureauet Metric Design, Carmita Carlsson, fortæller til Kampanje, at de har mærket de tunge tider i branchen.

”Vi er kommet igennem, men det har kostet blod, sved og tårer. For vores vedkommende er der nu en lille opgang, men det er stadig et vanskeligt og ustabil marked, som gør det svært at planlægge,” siger Carlsson.

Læs mere hos Kampanje her:

Designtopp frykter massekonkurser: – Det er oppdragstørke
Designbransjen slår alarm: – Har kostet blod, svette og tårer
Hvert tredje designbyrå har permittert

Konsulentfirmaet Columbus reagerede hurtigt, da konkurrenten Sopra Steria for nylig endte i nyhederne. Erhvervsmediet E24 kunne blandt andet fortælle om en Sopra Steria-leder, der satte tidligere ansatte og eksterne kandidater på sin egen ”sorte liste”.

Listen skulle have været brugt som en oversigt over kandidater, som ikke er aktuelle at tage ind til samtale i en rekrutteringsproces. Det vakte interesse hos det lidt mindre konsulentfirma Columbus, som med et glimt i øjet ønskede at slå mønt på konkurrentens skandale.

”Skal man blackliste jobsøgende for at blive Norges førende konsulentfirma? Det springer vi over, og satser på, at det går fint,” lyder det i konsulentfirmaets nye kampagne, som denne uge pryder udendørsplakater på Oslo S.

Marketingdirektøren i Columbus, Maren Synnevåg, siger, at hun læste artiklerne om kulturen i konsulentbranchen med stor interesse.

”Vi ønskede at få frem, at dette ikke er noget, vi genkender os selv i, uden at fremstå som en selvhøjtidelig besserwisser. Det matcher ikke med, hvem vi er, så derfor valgte vi at kommentere på aktualiteten på denne måde – med et glimt i øjet,” siger hun til Kampanje.

De håber, at dette træk vil tiltrække nye talenter.

”Dette er ikke en reklamekampagne for alle, men “dem som ved”. På under et døgn har kampagnen resulteret i en over 400 procent stigning i trafik ind til vores hjemmeside, og vi ser, at vi især når de yngre målgrupper,” forklarer hun.

Marketing- og kommunikationsdirektøren i Sopra Steria, Kristin Blix-Elton, siger, at ledelsen har taget stærk afstand fra den praksis, som E24 kunne afsløre.

”Ordet “blacklist” skulle aldrig have været brugt, og ledelsen i Sopra Steria har taget stærk afstand fra både begrebet og den praksis, som havde udviklet sig i en afdeling. Det er op til hvert firma at vælge, hvad de ønsker at fokusere på i deres annoncer,” skriver hun i en mail til Kampanje.

Det var reklamebureauet Morgenstern, som fik opgaven i at kaste sig rundt og udforme en ny kampagne for Columbus.

”Sådanne kunder kan vi lide,” siger Camilla Kim Kielland, daglig leder i Morgenstern, som er reklamebureauet for Columbus.

Læs mere hos Kampanje her:
Konkurrent harselerer med Sopra Sterias «svarteliste»: – Ikke reklame for alle