Der er massiv kritik af store udbud i både Norge og Sverige. Og så opruster det fremadstormende bureau Uncommon Creative Studios kraftigt i Sverige.
Her er dit nordiske brief med de seks bedste historier fra de svenske branchemedier Resumé og Kampanje den seneste måned:
Fra Kampanje i Norge:
1 Norsk forsvar fik over 1.100 ”gratis” timer af Carat
2 Fuld løn og fire-dages arbejdsuge på bureau
3 Norske k-bureauer skal på kvindejagt
1 Det norske Forsvar fik over 1.100 “gratis” timer af mediebureauet Carat: ”Dårlig forretning”
Det norske forsvars seneste udbud har vakt stor opmærksomhed. I januar kunne Kampanje fortælle, at Carat, som har været Forsvarets mediebureau i fire år, reagerede på flere af de timepriser, som blev leveret i udbuddet sidste efterår.
Flere bureauer af de bureauer, som deltog i konkurrencen, konkurrerede også om Forsvaret i 2019. På trods af den generelle prisstigning i samfundet, valgte nogle bureauer at levere lavere timepriser end for fire år siden.
”Vi er en ansvarlig arbejdsgiver, der skal skabe og udvikle sikre arbejdspladser for alle vores ansatte. Da kan vi ikke kaste os ud på en prisrutsjebane, som fører til negative marginer,” tordnede Carat-chef Stian Jansen i Kampanje i kølvandet på konkurrencen.
Men nu viser en oversigt lavet af Kampanje, at heller ikke Carat formåede at ramme timeprisen, de tilbød Forsvaret, da de vandt kunden i 2019. Ifølge tal fra Forsvaret og Carat har mediebureauet kun faktureret for 2.184 timer ud af i alt 3.274 timer i løbet af de fire år, aftalen med Forsvaret har stået på. Det vil sige, at Carat har brugt langt flere timer end det, de har fået betaling for, og at så meget som en tredjedel af timerne aldrig blev faktureret.
”Forsvaret har ikke været en meget profitabel kunde for os i denne aftaleperiode, men vi har leveret en positiv margin,” siger Carat-chef, Stian Jansen, til Kampanje.
Stian Jansen forklarer forskellen med, at det er almindeligt at give annoncører og kunder en andel timer uden at tage betaling.
”Carat har foretaget ændringer i teamet, som har arbejdet med os, og jeg antager, at der er gået tid med til intern oplæring,” siger leder for markedet i Forsvaret, Gry Bohne Hauge, til Kampanje.
Tidligere bureauleder i Carat, Helge Onsum, reagerer på antallet af fakturerbare timer i aftalen:
”Det lyder som dårlig forretning for mediebureauet,” mener Onsum.
Læs mere hos Kampanje her:
2 Fuld løn og firedages arbejdsuge på bureau
Det norske reklamebureau Brunch kæmpede økonomisk og havde ikke meget at lave. Men i stedet for at foretage afskedigelser valgte bureauet en mere solidarisk løsning med fire-dages uge og 20 procent lønnedgang. Seks måneder senere fortæller bureauleder Markus Ivan Johansson, at de er på vej mod fuld løn igen og stadig fire-dages uge.
”Nu skal vi gøre lige så meget på fire dage, som vi tidligere gjorde på fem. Der er meget, der skal gøres, men det går ikke ud over stemningen. Det er lidt hårdere, men vi får tilbage for det ved at kunne slappe af om fredagen,” siger han.
Reklamebureauchefen fortæller, at de ansatte nu er oppe på 90 procent løn, og at næste stop er 100 procent.
”Vi skal vise stabile nok tal over en periode for at gøre det med roen i behold,” siger Brunch-medarbejder Linn Syversen, som mener, at både den fysiske og psykiske sundhed har godt af en ekstra fridag om ugen.
”Jeg har en helt anden drivkraft over for ugen, når mandagen først kommer. For min egen del er dette et meget sundere udgangspunkt. Jeg føler, jeg har en mere stabil indsats på arbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man strukturerer dagene godt, så får man gjort lige så meget på fire dage som på fem. Jeg får mere overskud og føler mig bedre rustet til mit eget liv. Som mennesker og samfund kan vi ikke stræbe efter at vokse i profit hele tiden. Vi kan ikke vokse mere i højden, vi skal vokse mere indad,” siger Syversen.
Læs mere hos Kampanje her:
3 Norske bureauer skal på kvindejagt
Fra og med 1. januar i år er norske aktieselskaber af en vis størrelse ved lov påkrævet at have mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen. Kravet indføres gradvist frem mod 2028, men allerede ved udgangen af 2024 skal alle selskaber med en omsætning på over 100 millioner kroner opfylde kravet.
Det begynder derfor at haste for flere toneangivende miljøer, der skal ud på kvindejagt – heriblandt The North Alliance-netværket i Norge.
”Vi har haft kvindelige bestyrelsesmedlemmer, der er gået ud af bestyrelsen, og derfor har vi sat i gang en aktiv rekruttering af mindst to kvindelige bestyrelsesmedlemmer,” siger bestyrelsesformand i norske The North Alliance, Thomas Høgebøl til Kampanje.
Den norske NoA-bestyrelse består i dag af fire mænd, og med en koncernomsætning på over to milliarder kroner i Norge er selskabet blandt de første, der omfattes af kønskravet. Høgebøl fortæller, at de sonderer eget netværk og headhuntere for at kortlægge gode kvindelige kandidater.
”Det er ikke så let, især da vi leder efter kvinder med tech-kompetence. Der findes absolut en god del kandidater, men det er ikke så let at finde de allerbedste. Men vi er sikre på, at vi kommer til at finde dem.”
Oceans-grundlægger Jan Christian Fosseidbråten, som for nyligt solgte bureauet til ARC, befinder sig i samme situation som Høgebøl.
Vil det nye bestyrelsen have en kvindeandel på mindst 40 procent?
”Ja, det regner jeg med,” siger han.
En oversigt, Kampanje har lavet, viser, at seks af de ti mest kendte reklamebureauer i Norge har en kvindeandel på under 40 procent.
Læs mere hos Kampanje her:
Fra Resumé i Sverige:
1 Heftig debat om reklame- og full-service-bureauernes død
2 Kraftig kritik mod Göteborgs udbud: Uklart, for lidt information og prisfokus
3 Uncommon går ind i Sverige med stor bureausatsning
1 Heftig debat om reklame- og full-service-bureauernes død
Gennem hele 2024 har debatten om reklamebureauets eventuelle død været livlig i Sverige.
Alt startede med et debatindlæg, som vækstchef Peter Johansson fra bureauet Stendahls skrev i januar, hvor han fastslog, at det er en dødsdom at vinde Årets Reklamebureau i Regis branchekonkurrence Årets Bureau. Han mente, at ingen længere vil have store og strategiske reklamekoncepter – i stedet skal bureauet arbejde tættere på kunden.
Han fik hurtigt modspil fra reklameveteranen Fredrik Jerlov, som mente, at reklamebureauet har overlevet teknologiskift før – både internet og sociale medier. Det vil de også gøre denne gang, hvor de bliver transfomreret af både AI og den økonomiske situation.
Langsomt men sikkert udviklede debatten sig til at handle om full-servicebureauet versus niche-bureauet, hvor blandt andre Resumés chefredaktør Yasmine Winberg mente, at det svulmende antal bureauer, der kalder sig “full-service”, skaber et tillidsproblem for bureauindustrien.
Når alle, selv bureauer med tre ansatte, påstår, at de kan alt, får markedsføringschefen let fornemmelsen af, at ingen kan noget, mente hun og konstaterede, at reklamebureauerne er dårlige til at adskille deres egen forretning. Noget, som fik flere full-servicebureauer til at modsætte sig, deriblandt Ripplers Tobias Linnér.
Når Resumé spørger kunderne, hvad de foretrækker, beskriver flere udfordringerne med fullservicebureauet.
SBAB’s markedschef Patrik Sööder siger blandt andet:
”Man køber stadig delene i full-service. Hvis ikke alle dele er tilstrækkeligt gode, kommer man ikke til at tro på helheden. Siger man, at man er rigtig god til noget, må man bevise det, og det er nok det svære ved at bygge full-service. Alle dele skal være super gode, ellers skades helheden. Der er en risiko. Som reklamekøber er man ikke tilgivende, man skal levere resultater.”
Bureauvalgskonsulent Gunilla Bergh mener, at der er en forvirring om selve begrebet.
”Er full-service, at man skal kunne gøre alt inden for kreativ kommunikation, fra ende til anden, eller er det, at du kan arbejde med alt fra kundedatabaser, til performance marketing, til content-optimering? Hvad er full-service? Det er der, vi skal begynde at tale. Man gør det alt for enkelt ved at sige, at full-service-, inhouse- eller reklamebureauet er dødt. Derimod tror jeg, at vi skal overveje, hvad betegnelsen faktisk indebærer. Man kan være full-service, men inden for et område.”
Læs mere hos Resumé her:
2 Kraftig kritik mod Göteborgs udbud: Uklart, for lidt information og prisfokus
Sidste år blev Göteborgs store kommunikationsudbud afgjort. 29 bureauer deler 62,8 millioner kroner om året inden for seks forskellige discipliner. Den samlede pulje for rammeaftalen er 250 millioner kroner.
Inden for området “markedsførings- og kommunikationstjenester full-service” valgte byen at indgå aftale med 13 reklamebureauer. I et nyligt afsluttet FKK (fornyet konkurrenceudsættelse) for Uddannelsesforvaltningen konkurrerede ni af bureauerne om at udføre den årlige gymnasiekampagne til byens 9. klasser i de kommende fire år.
I udbuddet fik bureauerne til opgave at indsende to cases på kampagner, som skulle vise leverandørernes egnethed til den specifikke opgave. Bureauerne skulle også afgive et bindende tilbud for arbejdet. I 2023 betalte Uddannelsesforvaltningen 600.000 kroner for en tilsvarende kampagne. I materialet fremgik det ikke, hvordan pris skulle vægtes mod de andre bedømmelseskriterier.
De deltagende bureauer vidste kun, at de skulle vurderes på forståelse for opgaven, erfaring/kompetence, beregnet tidsforbrug samt selve buddet. Udbuddets uklare betingelser fik konsekvenser. De deltagende bureauers tilbud viser på en stor spredning, fra Welcoms 278.570 kroner til Gullers Grupps 1.378.000 kroner.
Welcom vandt udbuddet på trods af, at de blev vurderet til at have den dårligste forståelse for opgaven. Det har fået flere af cheferne på de tabende bureauer til at se rødt. Hos Valentin & Byhr, som var den eneste af tilbudsgiverne, der nåede maksimal point, er direktøren Magnus Tengby opgivende. Prismæssigt placerede bureauet sig i midten (582.750 kroner).
”Det her var simpelthen for meget. Havde vi kendt til præmisserne, havde vi aldrig deltaget, det er tid og penge, vi aldrig får tilbage. Jeg ved, at det ikke er muligt at udføre denne kampagne til den lave prios. At lade det bureau, som havde den dårligste forståelse for opgaven, udføre den, er ikke en god måde at bruge skattepengene på,” siger Magnus Tengby.
Welcoms direktør Anna Singer mener, at bureauet slet ikke har prisdumpet. Alt er et spørgsmål om fortolkning.
”Vi kiggede på budgettet for sidste års gymnasiekampagne, og vores vurdering er, at mediekøb og filmproduktion ofte udgør mere end halvdelen af det samlede budget, så vi brugte den betragtning som et grundlag i vores tilbud. Vi regnede derefter baglæns baseret på opgaven og tror, at vi kan lave gode ting ud fra det bud, vi har afgivet. Derefter skal vi indlede en dialog med udbyderen, som vi endnu ikke har mødt, for at få flere detaljer,” siger hun og tilføjer:
”Først og fremmest fokuserer vi på opgavens karakter, men vi tager også hensyn til sidste års budget. Sådan som vi har resoneret, er mediekøb og filmproduktion ikke en del af opgaven.”
Ved I, at det er tilfældet?
”Det kan vi ikke vide,” siger hun.
Håkan Larsson, HR- og kommunikationschef på uddannelsesforvaltningen i Göteborg, ønsker ikke at kommentere hverken vurderingsmodellen, eller hvorfor bureauerne opfordres til at lægge sig under beløbene i prislisten og understreger, at forvaltningen kun har rammeaftalen at forholde sig til.
Læs mere hos Resumé her:
3 Uncommon går ind i Sverige med stor bureausatsning
Til trods for sin unge alder (syv år) er London-bureauet Uncommon Creative Studio allerede blevet udnævnt til både Årets bedste bureau af Contagious og Årets internationale bureau af Adage.
Teamet er vokset til 200, og på boghylderne kæmper priser, der forestiller både løver og penne, om pladsen. Og planer om internationalisering har ikke ladet vente på sig. Sidste år åbnede Uncommon kontor i København, og de har også åbnet dørene i New York.
Ved årsskiftet etablerede de sig i Stockholm. Den kreative ledelse består af hjernen bag verdenssucceserne The Swedish Number og Moldy Whopper, Björn Ståhl, og Max Hultberg, som er placeret på anden- og tredjepladsen på listen World Creative Rankings, som samler verdens mest belønnede art director. CEO bliver Mia Berggren, tidligere CEO på The North Alliance-bureauet North Kingdom.
I denne uge har trioen foretaget deres første svenske rekrutteringer, i form af art director Teo Nisbel Fjäll og tekstforfatter Viktor Einarsson, begge hentet fra Nord DDB, hvor de har vundet priser for kampagner som McDonald’s ”Deals stuck in time”, Skodas ”Dashboard Billboards” og Spotifys ”Super fan collection”.
”Det er længe siden, der er sket noget i Stockholm af denne dimension. Af netop den årsag tror jeg, der vil være nysgerrighed. Der er en selvfølgelig plads for Uncommon i Stockholm, og der er et fantastisk grundlag af talent,” sagde Björn Ståhl til Resumé i forbindelse med bureauets etablering i Sverige.
Læs mere hos Resumé her:
