To ting mangler i forbindelse med Peter Wibroes forrige bog ”Havekunst og Tanketidsler”. Den ene er bogen selv, for den er udsolgt, og forfatteren finder et genoptryk for kommercielt. Den anden er Peter Wibroes egen historie.
”Læserne af min første bog spurgte ”Hvorfor giver du ikke mere af dig selv og fortæller din egen fortid?”. Og det passer godt til den alder, jeg har nu. At tænke over, hvordan man bliver til den, man er,” siger Peter Wibroe og tilføjer:
”Siden 2014, da første bog udkom, er der sket meget. Mest uden for haven. Så jeg har stadig mange tanketidsler med.”
Hans nye bog hedder ”Mit Æstetiske Eksil – og hvad der drev mig”, er sammensat af 60 korte essays, og de første 4 af dem dykker ned i Peter Wibroes opvækst og bureautid. Eksilet er Exillion, der blandt andet består af et barokpalæ og en italiensk renæssancehave fordelt på godt en tønde land i Søllerød nord for København.
Peter Wibroe gik i æstetisk eksil efter næsten 40 år i bureaubranchen. Han stiftede reklamebureauet Partners, siden Wibroe, Duckert & Partners, der i 70’erne, 80’erne og 90’erne dominerede bureau-scenen i Danmark. ”Hvad gør livet lidt grønnere”, Tuborg Julebryg og Tuborg Classic er blandt de kreative aftryk, der næppe bliver overgået.
En opvarmning til at læse bogen kunne være Markedsførings interview med Peter Wibroe fra efteråret 2024. Her lindede han på låget til sin bureau-tid og sig selv. Journalist Emil Foget var hos kreatøren i fire timer. Målt på tid er denne artikel kun halvt så god, for undertegnede var kun på besøg et par timer. Lad os kalde denne artikel et kapitel to i fortællingen om Peter Wibroe.
Partnerens dobbelte utroskab og ”Young Partners”
Lad os plukke fra bogen – og se på måden, et ikonisk bureau blev skabt.
Partners fra 1973 blev i 1977 til Wibroe, Duckert & Partners, da en partner efter en ”pinlig og dødsdømt affære” på bureauet mistede kone, børn, landejendom og fristerinden selv. Han pønsede dernæst på at etablere nyt bureau sammen med halvdelen af medarbejderne. Da planen lækkede, fik partneren to timer til at tømme sine skuffer – og vejen var banet for Jan Duckert som Peter Wibroes nye partner.
Wibroe, Duckert & Partners skulle have været lukket ved udgangen af 1999, hvis det havde stået til Peter Wibroe. I bogen argumenterer han: ”For vi var kendt som det 20. århundredes mest kreative bureau, og så ville vores renommé stå i al evighed.”
Efter nytår skulle bureauet åbne igen med visse ændringer under navnet Young Partners og ansætte nye, unge talenter.
”Det syntes Jan var en elendig idé”, og han skabte i stedet koncernen People Group. Og Peter Wibroe har i bogen denne afskedssalut: ”Jeg forlod reklamebranchen for at gøre livet endnu grønnere.”
”Har aldrig taget udgangspunkt i kunden”
Da Peter Wibroe forlod reklamebranchen, glædede han til ikke at skulle bekymre sig om, hvad andre synes. Sådan skulle det ikke gå. Han skriver:
”For hvem er de andre? De andre er jo i virkeligheden den objektive side af én selv. Som kreatør har det altid været væsentligt at kunne transformere sig selv om (…) til at være de andre – for at kunne vurdere det, som ”ham, man ikke kender”, har præsteret (…) Næste morgen har man nogle sekunder, hvor man er en af de andre og dermed jomfrueligt kritisk. Og dér skal dommen falde.”
Du har alle dage været æstetisk orienteret. I din bureautid var det på vegne af en kunde …
”Jeg har aldrig taget udgangspunkt i kunden. Udgangspunktet var et andet: Hvad kan jeg selv lide. Dernæst hvad kan folk lide. På den måde lykkedes det mig at skabe begejstring og sympati. Kunden? Han kom i tredje række, men jeg fik sympatien til at skifte fra den ene producent til den anden – og det flyttede salget,” siger Peter Wibroe.
Relationsmæssigt har han imidlertid altid taget udgangspunkt i kunden.
”Jeg ville ikke arbejde for nogen, jeg ikke kendte. Så da jeg arbejdede for Budweiser, mødtes jeg med chefen for Anheuser-Busch. August A. Busch III ankom i helikopter og trådte ud iført cowboystøvler,” siger Peter Wibroe og tilføjer:
”Jeg ville altid tale med chefen. For når du har et godt forhold til chefen, så affinder resten af firmaet sig med dig. I De Forenede Bryggerier rystede medarbejderne for Poul Svanholm, men jeg fik et godt forhold til ham. Han var begavet og kunstinteresseret og havde gode dyder.”
Hvad er gode dyder?
”Evnen til at se kvalitet. I alle henseender.”
Kundebesøg med indbygget chateau og have
Peter Wibroe afrunder bogen med, at ”Tilfældighedernes magt overgår alt andet. Men det er også tilfældigheder, der skaber muligheder, hvor man selv skal vælge (…) At have modet til at vælge det, man føler mest for.”
Klicheen ”hvor ser du dig selv om fem år?” sneg sig aldrig ind i din karriere?
”Jeg har aldrig haft en karriereplan. Jeg har lavet en enkel fremtidsplan, og den blev ikke til noget. Jeg var på bureau i Schweiz og i Tyskland og ville derfra videre til Bruxelles, for så kunne jeg lære flamsk og fransk. Målet var at tilegne mig perfekt fransk, for det var dengang det eneste acceptable, hvis man drømte om et plads på et bureau i Paris. Byen var min drøm, så det var min plan, men så lokkede tekstforfatteren Randi Eriksen mig til København – og Ted Bates,” siger Peter Wibroe.
Du vendte ryggen til ”den grimme og grådige udvikling”, men du ser vel også tilbage på bureautiden med glæde?
”Bestemt. Det var for eksempel på mine mange kundebesøg, at jeg fik øjnene op for de italienske renæssancehaver og de fransk barokhaver. Jeg havde House of Prince som kunde i Østeuropa og Tyskland, og jeg insisterede på, at vi skulle se et chateau og en have ved hvert besøg. I begyndelsen synes de, at det var mærkeligt, men det ændrede sig, og jeg blev mødt med ”Vi glæder os til at se, hvad du nu har fundet frem til”.”
Et usædvanligt håb for fremtiden
Umiddelbart inden Markedsførings interview har Peter Wibroe haft besøg af en delegation have-, historie- og arkitektur-interesserede tyskere:
”Belæste folk bliver ofte grebet af forlegenhed, når de kommer hertil: Har jeg overset noget? Hvorfor jeg ikke læst om det her før? For Exillion ser ud, som om det altid har eksisteret. Jeg har ikke skabt det i mit billede, men bygget det, så det ligner, at det har set sådan ud i århundreder,” siger Peter Wibroe.
Du kopierer fortiden?
”Ja, og jeg er nostalgisk. Det har jeg det godt med. Det er genbrug, hvad angår skønne stilarter – nogle med mere end par tusind år på bagen, så det er velafprøvede elementer. Den tabte tid er tabt for evigt, men den tabte tids stil behøver ikke at være det. Og selve arkitekturhistorien er historien om afsmitning fra tidligere tider,” siger Peter Wibroe og tilføjer:
”Jeg bruger mine kræfter på at genskabe den tabte tids skønhed.”
Du skuer bagud i din søgen efter æstetik. Levner du noget håb for fremtiden?
”Jeg er bevidst om at give plads til håb i bogen. Og mit håb er, når den kunstig intelligens har overtaget verden, bliver den så aggressiv og jaloux, at der opstår digital borgerkrig. Herefter vil vi kun have den menneskelige intelligens – skrøbelig og begrænset, men i det mindste menneskelig,” siger Peter Wibroe.
”Mit Æstetiske Eksil, og hvad der drev mig”
Af Peter Wibroe
302 sider, illustreret med enkel overdådighed
Udgivet af Øjefryd – Kunst & kommunikation
Pris 349 kr.
